Skal jeg blive solomor?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Duplonumerouno
Indlæg: 16
Tilmeldt: 4. jul 2018, 18:52
Kort karma: 10
Likede indlæg: 49

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Duplonumerouno » 27. sep 2018, 18:16

Min fars kæreste har, siden jeg skrev om det her, insisteret på, at min far vil være verdens bedste hjælper. Han er lige gået på pension. Jeg er ikke 100 % overbevist, fordi han drikker for meget.
Min bror har fået kontakt til sit barn - og uanset hvordan man vender og drejer den, så vil han - uden for arbejdstid - være verdens bedste onkel. Pointen er, at han bor 55 km. væk, og arbejder mindst lige så meget som mig.
Min mor drikker for meget, og hun ville slet ikke få lov. Min stedfar derimod er verdens bedste - og han er på efterløn.
Problemet er, at jeg ikke er sikker på, at det er vigtigt nok for mig at få et barn, ift. hvad jeg skal give op.
0
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Krølle » 27. sep 2018, 18:29

Hvis man har backup i tilfælde af seriøse problemer a la “barn er sygt i to uger” men ikke så meget hverdagshjælp, tænker jeg, at det kan gå, hvis man vil.

For mig ville det mest skræmmende ikke være hverdagen men derimod skrækscenarioerne, som nok ikke opstår, men som - hvis de gør - kan vælte en.

Dine familieforhold er ikke optimale ift hverdagsaflastning, men det lyder trods alt som om, at de udgør et tilstrækkeligt “oh fuck”-netværk, hvis du i hverdagen kan se det hænge sammen uden fast hjælp. Navnlig hvis det suppleres med akuthjælp fra andet netværk :kys:
4
Lys
Indlæg: 5808
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10458

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Lys » 27. sep 2018, 18:30

I forhold til netværk er det som solomor ret oplagt at opsøge et netværk blandt andre solomødre, så man kan aflaste hinanden. Og ellers har min egen erfaring været, at veninder, kusiner mv alle tilbyder hjælp i forskelligt omfang.
8
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Krølle » 27. sep 2018, 18:33

Lys skrev:I forhold til netværk er det som solomor ret oplagt at opsøge et netværk blandt andre solomødre, så man kan aflaste hinanden. Og ellers har min egen erfaring været, at veninder, kusiner mv alle tilbyder hjælp i forskelligt omfang.


Præcis! Jeg har været mindblown over de mængder af både praktisk hjælp og mental støtte, jeg er blevet tilbudt det seneste halve år - folk er generelt federe, end jeg turde håbe på :lun:
2
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Jedi » 27. sep 2018, 19:15

Tanten skrev:
Jedi skrev:
Tanten skrev:Jeg er veninde med bedstemoderen til 2 donorbørn. Første fødsel endte i akut kejsersnit, betændelse i operationssåret og et kolikbarn. I anden omgang fik moren en anden form for infektion og måtte indlægges og opereres akut, da barn nr. 2 var ganske lille.

Hvis min veninde ikke havet boet meget tæt på og været i en situation, hvor hun kunne smide alt, hun havde i hænderne og træde til 24 timer i døgnet, tør jeg ikke tænke på, hvordan det kunne være endt.

Ja, naturligvis kan man opdrage et barn alene. Og ja, det er hårdt, også selvom alt går efter planen. Hvis hvis det IKKE gør - hvem skal så tage barnet, når man er for syg til at passe det, når hverken bedsteforældre, søskende eller netværk er meget bevendt?

Jeg siger ikke, man ikke skal gøre det - og det er da slet ikke ens læges afgørelse, om man skal. Jeg siger bare, det jeg har set, har vist mig, at man virkelig er nødt til at have en plan B til uforudsete situationer, hvis man ikke har familie, man på forhånd har aftalt med, at de er bagstopper i nødstilfælde.


Mon ikke man har afklaret det inden man går i gang? Jeg tænker det lidt som en selvfølge, at man også tager stilling til, hvem der skal tage sig af barnet, hvis man dør inden ungen fylder 18 dvs. laver et børnetestamente/klar aftale med nogen. Ligesom man sørger for ikke at have et arbejde med 60 timer om ugen/bor helt isoleret/ingen penge har.


Jeg tager udgangspunkt i, at TS selv skriver:

"Ift. netværk, så har jeg en mor, som vil være komplet ubrugelig i forhold til hjælp. Min far bor langt væk. Og så er der min bror og hans kone. Min bror ser ikke sin egen søn, så jeg ved sgu ikke rigtigt om jeg tør føle, at de kan være netværk for mit eventuelle barn."


Det har du ret i. Der kan også være en nær vennekreds, en form for selvvalgt familie.
0
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 8526
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 1294
Likede indlæg: 15157

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Zonta » 28. sep 2018, 02:55

Duplonumerouno skrev:Min fars kæreste har, siden jeg skrev om det her, insisteret på, at min far vil være verdens bedste hjælper. Han er lige gået på pension. Jeg er ikke 100 % overbevist, fordi han drikker for meget.
Min bror har fået kontakt til sit barn - og uanset hvordan man vender og drejer den, så vil han - uden for arbejdstid - være verdens bedste onkel. Pointen er, at han bor 55 km. væk, og arbejder mindst lige så meget som mig.
Min mor drikker for meget, og hun ville slet ikke få lov. Min stedfar derimod er verdens bedste - og han er på efterløn.
Problemet er, at jeg ikke er sikker på, at det er vigtigt nok for mig at få et barn, ift. hvad jeg skal give op.

Jeg ville aldrig i mit liv overlade mit barn til én, jeg ved har et problem med alkohol.
Men jeg tror helt klart det er muligt at opbygge et netværk, der har mulighed for at tage lidt over engang imellem og hvis man har nogen der kan træde til (f.eks. din stedfar) hvis lortet virkelig brænder på samt at man har sat sig i en situation økonomisk hvor hele ens verden ikke ramler, hvis man mister sit job, så kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle få et donorbarn, hvis det er det man vil.
0
J, juli 2018.
Bergen
Indlæg: 7286
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 469
Likede indlæg: 11891

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Bergen » 28. sep 2018, 03:04

Mit netværk da jeg var alenemor (og som nævnt før fik jeg et donorbarn på grund af helbredsissues og ikke muligt at skyde at få barn) var stærkere end mange af dem jeg omgikkes med to forældre.

Talte med et af mine børns legekammerater om det forleden og det er vist ikke så ualmindeligt fordi man prioterer at skabe og vedligeholde netværk som enlige forældre.

Jeg opbyggede et solidt netværk med andre forældre både almindelige forældre i parforhold og enlige.

Vi bytter stadig tjenester eller hvad det kan kaldes selvom jeg de sidste mange år har været i fast forhold og mit barn lever i en traditionel kernefamilie med far og mor.
1

Tilbage til "Livets forhold"