Hvordan er dit forhold til din(e) søskendes barn/børn

[Tilly]

Alle der kender mig (venner, veninder, bekendte, kollegaer mm.) ved at jeg har en nevø på 4 år. Og det ved de fordi jeg ofte taler rigtig meget om ham Jeg kan simpelthen ikke lade være med at nævne ham, fordi jeg ofte tænker på ham og jeg elsker ham mere end nogen anden i denne verden. Så det belemrer jeg gerne andre med

På et tidspunkt snakkede jeg lidt med en nu tidligere kollega om mit forhold til min nevø. Hun fortalte at første gang hun fik en nevø, der oplevede hun helt det samme som mig, med ubetinget kærlighed osv. Inden hun fik sin næste nevø skete der dog det at hun selv blev mor. Og hun fortalte at forholdet til den næste nevø, derfor ikke blev helt det samme. For der havde hun jo oplevet en ubetinget kærlighed til sit eget barn, og naturligvis blev hendes eget barn det vigtigste i hendes liv. Hun sagde at hun stadig betragtede sin første nevø som noget lidt ekstra særligt, men at hun selvfølgelig også elskede efterfølgende nevøer og niecer.

Jeg synes det min kollega fortalte giver rigtig god mening. Den "referenceramme" har jeg jo ikke, da jeg ikke har egne børn, så jeg kan indtil videre kaste al min kærlighed på min nevø og min kommende nevø/niece (som kommer til december, jubii ).

En af grundene til at dette også optager mig, er når jeg tænker på mit eget forhold til mine mostre, morbror og farbror. Jeg har ikke et tæt forhold til nogen af dem i dag. Jeg snakker ikke med nogen af dem, andet end til familiesammenkomster. Det er heller ikke fordi mit forhold til dem er dårligt, det er bare ikke tætte relationer. Som barn var der nok én af mine mostre hvor forholdet var lidt tættere end de øvrige. I sommerferierne var jeg ex flere gange på en uges ferie ved hende, min onkel og deres børn.

Når jeg så tænker på min egen nevø, så kan jeg næsten ikke bære tanken om ikke at blive ved med at have et tæt forhold til ham. Jeg håber at jeg kan blive ved med altid at være en ekstra fortrolig voksen i hans liv altid. Det gør mig helt ked af at tænke på, hvis vores forhold en dag bliver mere distanceret. Jeg ved godt at det måske er at tage sorgerne lidt på forskud, men ikke desto mindre er det noget jeg af og til tænker på.

Derfor er jeg nok lidt nysgerrig på at høre om andres forhold til deres niecer og nevøer. Har I tætte forhold? Eller har I aldrig haft tætte forhold? Og hvordan har jeres forhold til niecer og nevøer udviklet sig efterhånden som de er blevet voksne? Tænker der nok er nogle debattører med voksne nevøer og niecer, Og hvad har det betydet for jeres forhold til dem at I selv har fået børn? Eller det faktum at I som mig ikke har børn?

Håber nogle af jer har lyst til at dele

[TinaW]

Min storebror fik børn tidligt og er derudover 8 år ældre end jeg og 12 år ældre end vores fælles lillebror.
Særligt hans første datter var jeg utroligt tæt på da hun var barn. Men også nr. 2 niece.
Jeg var henholdsvis 17 og 21,da de blev født. Tog dem ofte med i biografen, på bakken osv.
Nu er de voksne og forholdet er ikke så tæt, nok mest pga den geografiske afstand.
Min lillebror har børn der er henholdsvis halvandet år ældre og yngre end min søn, geografien igen, gør at jeg ikke er så tæt på dem.

[Filipai]

Jeg er lidt ærgelig over vores fiktive børn ikke kommer til at have den der altoverskyggende kærlighed som jeg har til min niece, netop fordi den plads er taget allerede.
Jeg kunne mærke at det tætte forhold jeg havde med min morbror røg i baggrunden da han selv blev far. Og jeg håber jeg selv kan undgå det med mine niecer og nevø når jeg engang selv skal være mor.

[1234]

Jeg tror ikke det kan undgåes, at forholdet bliver mindre tæt, når man selv får børn. Ens eget barn vil jo altid være det barn man er tættest knyttet til og som bruger ens tid.
Men man kan selvfølgelig have fokus på at holde relationen ved lige ligesom alle andre relationer.

Jeg har selv 7 nevøer og niecer, som jeg er rigtig tæt på, men jeg kan da godt se, at mine søskende ikke har en ligeså tæt relation til hinandens børn.

[NejJegErIkkeAsiat]

Min lillebror har ikke børn. Og får han det så bor han så langt fra mig at der nok ikke bliver det tætte forhold alligevel.
Min halvsøster har en datter. Men eftersom jeg sjældent snakker med min halvsøster, så har jeg heller ikke andet kontakt til hendes datter end at vi er Fb-venner.

Nu hvor min svigerinde har fået en lille pige, så regner jeg da klart med at vi får et tættere forhold til hende, både fordi vi ser dem oftere, men også fordi vi har muligheden for at passe hende når vi bor tættere på hinanden og vi ikke selv har børn der tager en masse tid/energi.
Jeg har aldrig selv haft tætte forhold til en onkel eller lignende. Mange af dem boede langt væk, og min moster, som vi tit så, kunne jeg ikke li'

[Tilly]

Det er lidt sjovt at et par af jer nævner afstand som en hindring. For jeg bor i Herning, og min nevø i København, så det er jo ikke ligefrem i nærheden af hinanden. Men heldigvis har det ikke været en hindring for mig ift at få et tæt forhold til min nevø. Selvom der indimellem er gået 2-3 måneder imellem at vi har set hinanden. Men så Skyper vi indimellem, og et par gange har min nevø bedt sine forældre om at ringe til mig, så han kan snakke med mig Jeg tænker at ens eget forhold til sine søskende helt sikkert også har noget at sige, som nogle af jer også nævner. Hvis man ikke har et tæt forhold til sin søster/bror, så er det måske også svært at få et tæt forhold til deres børn. Så måske er det mere forholdet til sine søskende end fysisk afstand der betyder noget? Jeg har i hvert fald et tæt og fortroligt forhold til min storebror. Og min svigerinde og jeg har det også virkelig godt sammen.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at jeg da håber selv at få børn en dag, selvom det pt ikke lige ligger i kortene for mig. Og jeg er da sikker på at det vil komme til at få en indflydelse på forholdet til min nevø plus kommende nevø/niece. Jeg kan selvfølgelig ikke forestille mig at min kærlighed til ham bliver mindre, men mit forhold til ham vil nok blive anderledes, hvis jeg får egne børn.

[Animi]

Tilly, jeg kan nærmest bare skrive det samme som dig Jeg har en nevø og en niece, som er mit et og alt. De kunne næsten ligeså godt være mine egne børn. Men ligesom dig har jeg jo ikke prøvet at have mine egne børn, så kender ikke til kærligheden til ens egne børn. Men jeg tror din kollega har ret.

Ligesom dig er jeg heller ikke tætte med mine forældres søskende. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg altid vil være en stor del af min niece og nevøs liv. Fordi jeg er nærmest en ekstra forælder til dem.

[FormerlyKnownAs]

Ikke eksisterende. Har set min nevø et par gange og min niece en gang. De er 5 og 2. Min bror kender heller ikke min søn.

[Juki]

Jeg har altid været glad for mange af de børn jeg har kendt, enten fordi jeg har arbejdet med og passet dem fra jeg var 10-12 år eller fordi de har været en del af min familie eller vennekreds.

Jeg har to nevøer. Den yngste er ikke mange måneder gammel og den ældste er 6 år. Jeg elsker at hygge med/om min ældste nevø(min yngste har ikke rigtig glæde af det endnu)

Det er så fedt og givende at have den gensidige kærlighed Især fordi man jo ikke er "tvunget" til at have en kontakt, men den er der bare naturligt(for vores vedkommende) Og så er det fedt at kunne give ham nogle andre oplevelser end hans forældre eller bedsteforældre fx kan og opmærksomhed på en anden måde.

Og så er det bare skønt for et legebarn som mig at have en nevø, der gerne vil være med til nogle af de mærkelige ideer jeg har pga. nysgerrighed, som man ikke rigtig kan lave med sine voksne venner Og så nyder han også at få lov til nogle af de ting han normalt ikke gør eller må. Så føler han det er lidt specielt fordi det er noget vi har sammen og vores lille hemmelighed

PS jeg har ikke selv børn p.t.

[Tilly]

Og så er det bare skønt for et legebarn som mig at have en nevø, der gerne vil være med til nogle af de mærkelige ideer jeg har pga. nysgerrighed, som man ikke rigtig kan lave med sine voksne venner Og så nyder han også at få lov til nogle af de ting han normalt ikke gør eller må. Så føler han det er lidt specielt fordi det er noget vi har sammen og vores lille hemmelighed

Kan din nevø så godt holde på hemmeligheder? For det kan min nevø i hvert fald slet ikke endnu Han fortæller sine forældre alt om hvad jeg evt har givet ham af slik og is Ikke at han ikke må fortælle det, jeg synes mest af alt at det bare er super sjovt, at han ikke er nærheden af at kunne holde på hemmeligheder mellem ham og mig endnu.

En af hans sjoveste "vaner" er at når han skal overrække gaver, så fortæller han altid hvad gaveindholdet er, inden modtageren har nået at pakke op Han kan simpelthen ikke lade være. Han elsker at give gaver, men det med at der skal være et overraskelsesmoment, har han ikke helt styr på endnu.

[hotlips]

Jeg har en lille meget ny nevø, han må hjertens gerne komme og blive forkælet her men jeg tror ikke vi kommer til at se alverden til ham, min lillesøster er lidt en sløv padde og hun er født bekymret og lidt bange for det meste så jeg tror heller ikke hun vil være særligt tryg ved at overlade ham til os.

Der er ikke nogen der kan få den plads hos mig som mit eget barn, men jeg tror det er tæt på, jeg har plads til andre børn også selvom de ikke er i fysisk familie så jeg regner dem for "mine", i den form at de sorterer under mig og jeg føler mig forpligtet til at deltage i deres ve og vel hvis der er brug for det. Mine fætre og kusiner er væsentligt yngre end mig fordi vi har en del rod i generationerne og mit ene sæt kusine, hun er 16 nu og hendes bror der er 14 er jeg mere hvad folk forbinder med en moster eller en tante for.

Jeg har en storesøster, hun har ikke noget forhold til min dreng, og vi ser hende kun til fødselsdage, det er lige alt at hun holder de rullende øjne og så videre på et plan så hun ikke får en pedal ud af døren.
Og så gør det selvfølgelig ikke noget bedre at man godt ved at hun fortæller alle der gider at høre på hende om alle vores fortrædeligheder når hun går, for hun ser min mors søskende meget og det er bare standard blandt de mennesker.

Vi havde et meget tæt forhold til den dag jeg sagde jeg var gravid men det er jo efterhånden længe siden, jeg er ikke sikker på jeg ville gøre noget for at forsøge at ændre på det hvis hun pludselig skulle have barn.

Vi har et hav af mostre og farbrødre og så videre, jeg har en enkelt jeg har et tæt forhold til idag, min fars ene bror,han er ikke sådan en der kravler rundt på gulvet, han er lidt genert af natur og sådan meget pæn og regelret men han er der, han gider altid godt og min dreng elsker ham, han kalder ham konsekvent for "min Eik", selvom han er blevet så stor.

.. men hovedparten, min mors søskende som jeg er vokset op og for det meste har vi boet sammen , dem ser jeg ikke og jeg vil godt have mig frabedt at min dreng får et forhold til dem.

Det eneste den del af familien er fælles om er druk og ondsindet sladder om alle der nu ikke lige er til stede og det gør jeg mig meget umage for ikke skal være normen hos os, min dreng bliver helt mærkelig når jeg en sjælden gang forløber mig men jeg betragter det som et godt tegn, han er ikke vant til at høre sin far eller mormor blive svinet til fuldstændig uden hæmninger og det skal han heller ikke være. Vi har selv hørt på at vores mor jo røg i kassen med hvem som helst så vi kunne jo ikke være sikre på hvem der egentlig var vores far og den slags fra vi var børn og på den anden side så var vores mormor ikke rigtig klog og vores far var en smålig svindler der gik og gramsede på min mors veninder og min mor holdt sig bestemt heller ikke selv tilbage.
Det er ikke noget vi gør det i, jeg er ikke nogen engel men selv når jeg forløber mig så er der meget langt til det niveau.

Vi har engang haft et tæt forhold til dem, min mor er den ældste af 5 og fik os tidligt så især de 2 yngste der var teenagere ville jo gerne passe os og tage os med i Tivoli og så videre. Men så flyttede vi sammen og det blev betragtet som en form for curling at forvente at andre tog hensyn til børn der ikke var deres.
Siden kunne især jeg så godt bruges til at passe deres børn og da jeg så fik barn var de 4 ud af 5 første invitationer til familiefester uden børn og så var det definitivt slut.

Alle fik en chance da jeg fik barn for det er nu engang noget meget særligt i en familie at få et nyt barn og så kunne de være med eller lade være, og jeg betragter det som at de valgte at lade være, det må være indlysende når man vælger barnet fra til familiefester.

[Allmost_Famous]

Mit forhold til min niece afhænger af hvordan hendes mor påvirker hende fra periode til periode. Jeg har tidligere været enormt tæt med hende, men det er jeg ikke mere. Jeg har en niece mere på vej, og hende får jeg nok ikke det store forhold til, desværre.

[Fru Sunshine]

Jeg har ingen... eller dvs: gennem min mand er der en del, men dem har jeg ikke noget specielt tæt forhold til, for jeg kender dem ikke rigtigt.

Men mine børn er meget tæt med mine søskende, og de er især min søsters et og alt. Også efter at mine børn er blevet voksne.

[TomKah]

Har ingen niecer/nevøer. Har heller ikke haft noget forhold til min egen faster. Har heller ikke noget særligt forhold til min mands nevø.
Min bror har et godt forhold til mine børn, men det er på ingen måde sammenligneligt med “tæt på egne børn”.

[Pyjamas]

Jeg har to søstre med tre børn hver, og jeg har været meget tæt med de 4 ældste. De to ældste har jeg passet, siden jeg var 15-16 år (den ene afleverede og hentede jeg i dagpleje flere gange ugentligt i en periode), og da min søster og jeg boede i naboopgange, var de to ret små, da de lærte at rende over til mig i tide og utide. Så sad vi om eftermiddagen og så Heksene fra Warren Manor og delte en agurk De to, der nu er store teenagere, er jeg tæt knyttet til stadig, og jeg elsker, at de har lyst til at dele både sjove og følsomme ting med mig.
De to næste har jeg været tætte med, da de var yngre, men jeg er for 7 år siden flyttet til den anden ende af landet og har fået et barn. Jeg tror, det er logisk og naturligt, at vores forhold er blevet anderledes, fordi vi før sås flere gange ugentligt, ses vi nu 3-4 gange om året; og det er på en mere intens måde, da vi nu overnatter hos hinanden.
De to yngste holder jeg ganske meget af, men jeg kender dem ikke på samme måde som de andre. Jeg har fulgt deres udvikling på billeder og skrift og ikke direkte, og selvfølgelig gør det en forskel. De holder også meget af mig, så jeg tror bestemt ikke, de lider under, at de ældre søskende har set mig mere
Mine søstre har ikke samme forhold til min, som jeg har til deres førstefødte. Af samme grund som nævnt. Han er rigtig glad for sine mostre, kontakter dem gerne og glæder sig til at se dem.
Jeg synes, det mest herlige er, at min søn er ellevild med sine fætre og kusiner, både de ældre og yngre. At de har et særligt bånd er det mest vigtige for mig