LaScrooge skrev:Æble skrev:Er der ikke fordi du har været nede i en bakkedal og lissom er “inde i rutinen” med at tingene skal være svære? Er det ikke længe siden du har været lykkelig og rolig og bare kunne nyde uden at være kampberedt?
Når man stresser og har det svært udskiller kroppen stresshormoner. Det behøver den ikke nu, men det tager noget tid at få beredskabet ned.
Mit råd til dig er at være god ved dig selv og passe på dig som var du et lille barn der havde brug for omsorg. Prioriter ting der gør dig glad og er sundt for din krop. Motion vil nok også være gavnligt for stresshormonerne, evt i form af en gåtur med en latte i hånden hvis det gør dig glad.
Vær god ved krop og sjæl. Så skal det nok blive rigtig godt.
Det er måske en rigtig god pointe: at bekymringen er et udtryk for et kemisk beredskab, stresshormoner. At vagtsomheden kommer derfra. At jeg skal være forberedt på det næste bump på vejen, den næste modstand, den næste ulykke. Og hvis jeg ikke er forberedt, går det galt?
Men kan det godt lade sig gøre bare at have et relativt roligt liv, der glider nogenlunde på skinner? Er det normalen?
Ja da Nok ikke hele livet, men når man er i de lykkelige perioder så behøver man ikke beredskab for at klare en vanskelig situation.