Mangoness skrev:(Disclaimer: Jeg ved, at det er en gammel tråd)
De unge mennesker som den anden dag gik ud før mig i Normal. De stillede sig lige midt i døren og stod og snakkede, så på deres mobiler osv. Vi taler en flok på ca. 6-7 teenagere.
Så la' da vær' og gå væk fra indgangen.
Det kan måske virke som en mindre ting, at nogen standser op i en døråbning, og spærrer for alle andre. Men det er det ikke. Det samme gælder folk, der pludselig standser på et fortov ogspærrer, eller går tre-fire personer ved siden af hinanden, så ingen andre kan komme forbi. Parkerer bilen midt imellem to p-båse, eller stiller deres gamle udtjente køleskab på et gadehjørne, sammen med den gamle sofa, spiller så høj musik i deres hjem, at det er umuligt for alle andre at være i deres eller stiller deres cykel midt på et fortov osv. osv.
Det er en tydelig markør på en adfærdsændring i den generelle befolkning. 'Man' er ikke længere en del af en helhed, man er sig selv – man er selv helheden. Alt andet er uvedkommende, for mig. Og når det er uvedkommende for mig, er det ligegyldigt – for mig, og derved ikke-eksisterende.
Det er en markør for en voldsomt stigende grad af individualisering, hvis man skal sige det diplomatisk. Reelt set, er der tale om egocentricitet og egoisme. Nogle vil sikkert kalde det ”personlig frihed”, men det er på bekostning af andres frihed. 'Man' er ikke længere en del af et samfund – 'man' er sig selv, blandt andre som også kun er 'sig selv'. Sammenhængskraften, og opmærksomheden på, at ens egne handlinger har en indflydelse på andre, er kraftigt reduceret, og i mange tilfælde, helt væk.
Kort sagt, vores samfund bliver i stigende grad, eller er allerede blevet, kraftigt fragmenteret. At blive stående i en udgangsdør, uden at være opmærksom på, at ens egne handlinger påvirker alle andres, er, som allerede nævnt – blot en markør for en større forandring, der finder sted.
Du og jeg og det man kan kalde 'alle andre', eksisterer ikke mere. Kun Individet eksisterer. Det er i hvert fald i dén retning det går.