Jeg forstår ikke mine egne følelser

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 21. maj 2018, 08:55

Det er ren manipulation. Der er intet i det der handler om mig, mine følelser, omsorg eller forståelse for mig, kærlighed til mig - intet. Det handler kun om, at han vil have en reaktion. Og den får han ikke. Uanset hvilke knapper han prøver at trykke på, som virkede engang.
5
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 21. maj 2018, 08:58

Zinde skrev:“Så kan det være jeg siger ja”

Vorherre bevares! Og ja, lad være med at svare. Sådan er fjols...


Ja. :rulle:
2
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 21. maj 2018, 09:24

Dikus skrev:
LaScrooge skrev:Dagen efter vi mødtes skrev han til mig og spurgte om jeg ville mødes, for han ville gerne høre hvordan det gik mig. Jeg svarede at jeg ikke var klar til at ses med ham bare os to, men at vi måske sås i aften, hvis han skal til det samme arrangement som jeg skal til, også med fælles venner. Så svarer han:

"Jeg har det desværre omvendt af dig. Jeg vil ikke liste rundt om hinanden, mens vores venner er der. Det gør mig trist og forvirret. Sig til, hvis du vil mødes og snakke bare os to. Så kan det være at jeg siger ja."

Og jeg er bare sådan... Hvad forestiller han sig? Skulle dét der give mig lyst til at ses med ham? Jeg har LIGE skrevet at jeg ikke er klar til det og så prøver han dels at guilttrippe mig ved at skabe en stemning af at vores venner er inddraget i suppedas, og understreger, at det ikke er sikkert at han vil hvis jeg spørger? Det er SÅ typisk ham og det hele understreger bare for mig at intet har forandret sig. Han er ikke blevet en tøddel klogere og han prøver ikke engang at overtale mig med noget rart.

Heldigvis kan jeg meget tydeligt mærke, at jeg ikke er det fjerneste interesseret. Jeg ved ikke hvordan det der giver logisk mening oppe i hans hoved, ud over at han stadig tror at jeg er påvirkelig af det opslidende push-pull shit der kørte i vores forhold. At han stadig kan manipulere mig følelsesmæssigt gennem: jeg vil have dig, men kun hvis X.

Jeg har ikke svaret og gør det heller ikke. Jeg tror den må dø gennem udsultning.


Så kan det være, jeg siger ja?

Ej altså. Ind til den sætning, havde han lidt min forståelse. Men hvad fanden er det for noget :rulle: Nåh. Det gode ved at være gået fra hinanden er, du ikke har ansvar for hans følelser. Hold fast i det! Hvis han er trist og forvirret, når I er sammen med fælles venner, så er det HANS ansvar at håndtere det. Ved at tale med nogen, stå det igennem, holde sig væk. What ever. Det er HANS ansvar. Og det bliver ALDRIG dit igen.

Hold bolden på din bane: Hvad vil du? Hvordan håndterer du det her bedst for dig. Og så gør du det. Det er okay!

... Jeg tror, du er med på svadaen. Det er bare... Det kan ikke gentages nok, når man går der og trods almindelig sund fornuft føler sig lidt som en røv. Hvilket jeg kunne frygte, du (også) let kunne forfalde til.


Jeg kunne frygte, at det "rigtige" af mig ville være at mødes med ham og snakke, fordi jeg skylder ham det og det på en måde er ondt ikke at ville det. Dén tanke, har jeg snerten af. Men den er mest knyttet til hvad folk omkring os tænker. "Scrooge er tarvelig, hun vil ikke engang se ham og snakke når han har brug for det og bare gerne vil høre, hvordan det går". Jeg frygter en kampagne mod mig, hvor det er kører på medlidenhed med ham, som har det så svært.

Men.

På den ene side er jeg ret sikker på at han har taget hul på eventyret, så det vil klinge hult hvis han pludselig sørger rigtig meget og lider forfærdeligt. Det tror jeg godt folk ser.

Og på den anden side - og her må I VIRKELIG love mig ikke at tale mig efter munden, for jeg er usikker her: så må jeg GERNE ikke være parat til at møde ham. Jeg opfører mig ordentligt, jeg er bare ikke klar til at ses med ham alene. Det er i orden, ikke? Sådan må jeg gerne have det? Det er ikke et spil fra min side, det er reelt.
2
And we both know: I will be delicious
Ava
Indlæg: 115
Tilmeldt: 23. mar 2018, 10:30
Kort karma: 29
Likede indlæg: 290

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Ava » 21. maj 2018, 09:33

JA, sådan må du gerne have det.

Du skal sgu tage dig selv alvorligt :kram:
4
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Krølle » 21. maj 2018, 09:41

Ja! Sådan må du meget gerne have det.

Hvad du IKKE må er at sætte hans behov for reaktioner (og dermed anerkendelse af eget værd) før dig selv. Ever. Den del er slut.
4
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 21. maj 2018, 09:59

Tak, I to :kys:
0
And we both know: I will be delicious
Neverkont
Indlæg: 1865
Tilmeldt: 4. mar 2016, 22:00
Kort karma: 100
Likede indlæg: 2913

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Neverkont » 21. maj 2018, 10:11

LaScrooge skrev:Og på den anden side - og her må I VIRKELIG love mig ikke at tale mig efter munden, for jeg er usikker her: så må jeg GERNE ikke være parat til at møde ham. Jeg opfører mig ordentligt, jeg er bare ikke klar til at ses med ham alene. Det er i orden, ikke? Sådan må jeg gerne have det? Det er ikke et spil fra min side, det er reelt.


Jeg har selv været viklet ind i et usundt forhold, og har været længe om, at turde stole på mine egen mavefornemmelse m.m., men nu er jeg langt om længe ved, at have fundet mig selv, og derfor kan jeg med sikkerhed sige dig, at jo, du er helt i din gode ret til, udelukkende at tage hensyn til dig selv i den her sag. :kram:

Som du også godt selv ved, så skylder du ham intet.

MIt nye motto: I take no shit nomore. :cool:
5
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 21. maj 2018, 10:12

Jeg føler i øvrigt at der er sket et skift siden jeg startede tråden. Jeg føler ikke umiddelbart samme behov for at han tager ansvar? Jeg føler at jeg er landet et sted hvor jeg mærker mere tydeligt, at han ikke har mig på sinde, men sig selv, og dét siger mig, at han nok ikke fungerer helt som andre mennesker. Selvom jeg forstandsmæssigt godt vidste det, så mærkede jeg det ikke helt. Nu mærker jeg det og det gør det nemmere at validere mit eget perspektiv indefra, hvis I forstår? Det afhænger ikke af ham. Jeg har ikke engang skændtes med ham i hovedet de sidste par dage over nogen af de mange ting, der er sket, og det plejer jeg ellers.
5
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Krølle » 21. maj 2018, 10:40

^
Samme her. Jeg går ikke længere og fantaserer om den dag, han - bare en lille smule - beklager, at han var en uansvarlig, ikke-hensyntagende røv. I stedet har jeg fundet ro med, at jeg i de sidste mange år sagde undskyld for os begge, og at.... Herregud, det er, hvad det er.

Jeg har sagt mit sidste undskyld for længe siden, og jeg har ikke behov for noget fra ham. Hverken ord eller handlinger. I’m all done, thank you very much.

Det er så ret heldigt, eftersom det heller ikke sker :sarkasme:
4
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 23. maj 2018, 08:08

Jeg talte med min ven i mandags og han spurgte forsigtigt om det mon kunne have noget på sig, at min eks ikke rigtig kunne finde plads til at være i vennekredsen, fordi jeg var alle steder hele tiden? Det havde han givet udtryk for og sagt, at han ville trække dig, fordi der ikke blev vist hensyn til ham.

Han er altså for meget. Det drejer sig konkret om ét vennepar, hvor kvinden er min nære veninder ø og manden er min nære ven og jeg VED fra dem, at de ses nogenlunde lige meget med os begge. Derudover er der mange, jeg er venner med, men som jeg ikke ses med alene, men som han ses med alene. Cirka 8 mennesker.

Min ven dér kunne godt se at der var noget galt med dén udlægning. Han fortalte desuden, at min eks sad fast, drikker meget, lever hårdt og giver udtryk for sorg. Ovennævnte veninde svarede, da jeg spurgte hvordan han har det "Din eks? Han har det fint!" - det var for halvanden uge siden. Så han whiner til nogen og har det udemærket overfor andre? Jesus.
3
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 23. maj 2018, 15:00

Dikus skrev:Ej hvor bliver jeg gal. Man kan jo sagtens have fælles venner efter et brud, men fordi han ikke er opgaven voksen, må du hellere gøre dig usynlig?


Han ville trække sig, fordi ingen åbenbart viser ham hensyn :rulle:
0
And we both know: I will be delicious
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Straniera » 23. maj 2018, 15:27

LaScrooge skrev:
Dikus skrev:Ej hvor bliver jeg gal. Man kan jo sagtens have fælles venner efter et brud, men fordi han ikke er opgaven voksen, må du hellere gøre dig usynlig?


Han ville trække sig, fordi ingen åbenbart viser ham hensyn :rulle:


Jamen så må han trække sig. Han lyder som en kæmpe klaphat, og hvis jeg var i din situation, ville jeg se det som en gave, at han blev væk.
6
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 23. maj 2018, 17:20

Dikus skrev:
Straniera skrev:
LaScrooge skrev:
Dikus skrev:Ej hvor bliver jeg gal. Man kan jo sagtens have fælles venner efter et brud, men fordi han ikke er opgaven voksen, må du hellere gøre dig usynlig?


Han ville trække sig, fordi ingen åbenbart viser ham hensyn :rulle:


Jamen så må han trække sig. Han lyder som en kæmpe klaphat, og hvis jeg var i din situation, ville jeg se det som en gave, at han blev væk.


Det giver jo ingen mening, at han skal bestemme, DU skal trække dig, så DU kan være ked af det OGSÅ, selvom DU godt kan finde ud af det... Det må du altså virkelig holde fast i: At du forstår, han har det svært, og du er sikker på, jeres venner kan rumme det og fastholde ham i, at du selvfølgelig ikke skal miste alle dine venner, mens han slikker sine sår. Han kommer sig jo altså igen...


Jeg er helt enig. Det er ham, der kager rundt i det, sikkert fordi han har haft en netursperiode efter at have haft det fedt i NY med sin eks. Jeg har ikke tænkt mig at trække mig nogle steder hen, for han overreagerer. Jeg ved at hans påstande ikke er sande. Han manipulerer bare så godt han kan, hvilket ikke er så godt endda.
2
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Fru Sunshine » 24. maj 2018, 06:09

Din eks lyder ærligt talt som verdens største pattebarn og SEEEEEE-DET-ER-SYND-FOR-MIG-dramaking.

Det er helt i orden, at du ikke ønsker at se ham på tomandshånd (og at han så får det til at lyde som om, han eventuelt siger ja, og dermed gør dig en tjeneste, er jo totalt hul i hovedet) og det der med, at han "ikke føler han får plads". Det kan da godt være, men det er ikke dit problem. Det er sådan noget, der fortæller, at han egentlig synes, det ville være helt fint, hvis du stod mutters alene og lod ham have alle jeres fælles venner, for det er jo HAM, det er synd for, for det er jo dig, der er gået.

Jeg kan så huske, da han slog op med dig for et par år siden. Da syntes han også, at det var mest synd for ham. Man aner et mønster.
7
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 24. maj 2018, 06:28

Fru Sunshine skrev:Din eks lyder ærligt talt som verdens største pattebarn og SEEEEEE-DET-ER-SYND-FOR-MIG-dramaking.

Det er helt i orden, at du ikke ønsker at se ham på tomandshånd (og at han så får det til at lyde som om, han eventuelt siger ja, og dermed gør dig en tjeneste, er jo totalt hul i hovedet) og det der med, at han "ikke føler han får plads". Det kan da godt være, men det er ikke dit problem. Det er sådan noget, der fortæller, at han egentlig synes, det ville være helt fint, hvis du stod mutters alene og lod ham have alle jeres fælles venner, for det er jo HAM, det er synd for, for det er jo dig, der er gået.

Jeg kan så huske, da han slog op med dig for et par år siden. Da syntes han også, at det var mest synd for ham. Man aner et mønster.


I går aftes genlæste jeg min tråd fra dengang. Der er nogle ting som står meget, meget klarere for mig end det gjorde da. Nogle af de ting jeg fortæller om hans adfærd, hvad han gjorde og sagde, Viskelæders forsigtige perspektiv på hans angivelige depression - det hele sammenholdt med det år, vi har haft sammen nu, de mønstre, der går igen, og hans adfærd nu, efter jeg er gået. Jeg er ikke i tvivl om at han har en forstyrrelse af en art og at de depressive stemninger udspringer af det. Jeg er glad for at opleve mig selv i det, for jeg føler virkelig at jeg er kommet igennem det på en måde der fortæller mig noget positivt om mig selv. Jeg forstår hvorfor jeg var i det, jeg forstår hvorfor jeg gik tilbage til det og jeg føler ikke, at jeg har brug for det igen.
Nu skal jeg holde min sti ren, fortsætte det gode arbejde med mig selv, fortsætte med at dyrke mine relationer og gøre den vej, jeg går ad, mere og mere stabil.
Jeg havde en plan for mig selv dengang og jeg kan se at jeg har lagt grundstenene for dens indfrielse. Et godt job, min egen base, mere mod til at turde tro på mit eget værd og at andre elsker mig, mere modtagelig overfor de ting jeg dybest set har brug for, for at hele mine egne sår. Jeg synes, at jeg har grund til at være stolt og det er en dejlig fornemmelse.
9
And we both know: I will be delicious

Tilbage til "Livets forhold"