Hvem skylder du en undskyldning?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13017
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2860
Likede indlæg: 28058

Hvem skylder du en undskyldning?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 22. mar 2018, 09:26

Hørte Mads og monopolet i går og der var et dilemma om en kvinde som havde snydt engang i skoletiden. Hun var ikke kreativ og ville så gerne imponere forældrene og havde så taget billede i formning som en anden havde lavet og ladet som om det var hendes. Forældrene blev meget stolte :D

Men hun havde dårlig samvittighed endnu og funderede over om hun skulle sige undskyld til skoleveninde. Det blev hun opfordret til.

Er der nogen du skylder en undskyldning, stort som småt og kunne du finde på at give den?
0
Brugeravatar
Fru Himmelblå
Indlæg: 2911
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 275
Likede indlæg: 8237

Re: Hvem skylder du en undskyldning?

Indlægaf Fru Himmelblå » 22. mar 2018, 09:34

Jeg har mange gange taget tilløb til en undskyldning til en af mine ældste veninder, for ikke at være der for hende, da hun havde brug for min støtte. Jeg havde det selv svært og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle være der for hende. I dag ved jeg, at det ville have været nok, at holde om hende og lytte. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi en overgang gled fra hinanden, fordi jeg ikke var der for hende.
I dag er vi stadig gode venner, men jeg har det stadig dårligt over den gang.
0
Vir prudens non contra ventum mingit
Brugeravatar
NejJegErIkkeAsiat
Indlæg: 2568
Tilmeldt: 11. maj 2016, 10:08
Kort karma: 351
Geografisk sted: Hafnia
Likede indlæg: 7610

Re: Hvem skylder du en undskyldning?

Indlægaf NejJegErIkkeAsiat » 22. mar 2018, 09:38

Der er mange. Men vil ikke åbne den dør for meget. Det tror jeg ikke der kommer noget godt ud af.
Men ja, jeg skylder nok også mine forældre end del undskyldninger for at være sådan en arrogant røv engang imellem. Jeg prøver virkelig at ikke være det. Det er bare så svært når jeg virkelig ikke forstår deres måde at leve og tænke på.
Og min kone. Fordi jeg ikke hjalp med flæskestegen dengang hun lå dødssyg med influenza...det er vel 6-8- år siden, og jeg hører stadig regelmæssigt for det. Undskyld, skat :genert:
2
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46094

Re: Hvem skylder du en undskyldning?

Indlægaf LadyFox » 22. mar 2018, 09:40

Jeg skylder vist en del.

- Alle de ældre damer jeg som barn har grædt krokodilletåre overfor og fortalt jeg havde tabt min 5'er til bussen, på trods af jeg havde buskort og bare gerne ville have slik.

- Den sommerfugl min veninde og jeg rev vingerne af, fordi vi gerne ville se hvordan den så ud, uden vinger.

- Chokoland, den gang de fandtes for at stjæle temmelig meget af deres slik, og Spice Girls kort.

- Min klassekammerat for at være med til at ligge en plastik edderkop i hans skuffe så han blev ked af det og bange.

- Min mormor for ikke at være der i hendes sidste tid.

- Min ene moster, for ikke at have de følelser hun synes jeg burde have for hendes familie.
0
...
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13017
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2860
Likede indlæg: 28058

Re: Hvem skylder du en undskyldning?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 22. mar 2018, 09:40

Min tætteste veninde burde få en undskyldning af mig, fordi jeg havde tendens til at være arrogant og bedrevidende overfor hende da vi var teen/start 20’erne, hvor hun Tilgengæld ofte havde det svært og var mobbet hele sit liv. Jeg tænker det af og til og får dårlig samvittighed. Men vi har siden da været igennem 117 andre gode og dårlige ting og vores forhold er mere som søstre end veninder. Jeg ved ikke om jeg får modet nogensinde.
0
Brugeravatar
Honningprut
Indlæg: 980
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:17
Kort karma: 143
Likede indlæg: 1906

Re: Hvem skylder du en undskyldning?

Indlægaf Honningprut » 22. mar 2018, 12:40

Jeg skylder også en del mennesker en undskyldning. Men det er en dør som jeg har lukket, og beholder lukket. Udover det så skylder jeg mine afdøde bedsteforældre en undskyldning og min fætter. Den kommer lige her:

"Kære Bedstefar og Bedstemor. Det var mig der spiste de to pakker is i fryseren, da fætter Lasse var 8 år og jeg var 10 år."

"Kære fætter Lasse. Undskyld at jeg gav dig skylden for at spise de to pakker is fra fryseren. Jeg var grådig og ville bare have is. Jeg ved godt at du ikke måtte få nogen is resten af den uge, vi var hos bedstemor og bedstefar i sommeren 1997."
5
Jeg sætter nutids-r som det passer mig :fløjt: :slem:
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 7999
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 1193
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 17843

Re: Hvem skylder du en undskyldning?

Indlægaf Stitch » 22. mar 2018, 13:18

Åh, der er vist en del, selvom jeg plejer at være god til at få det sagt.

* hhv. en veninde og en ven, da hver deres forældre stod for døden. Jeg var ikke så god til at være der og vedholde kontakten, når de ikke kunne overskue det.

* min bedsteveninde, for de gange jeg har været en røv.
0
"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality."

Free Palestine
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 12998
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 1556
Likede indlæg: 21756

Re: Hvem skylder du en undskyldning?

Indlægaf Pandesteg » 22. mar 2018, 14:33

NejJegErIkkeAsiat skrev:Og min kone. Fordi jeg ikke hjalp med flæskestegen dengang hun lå dødssyg med influenza...det er vel 6-8- år siden, og jeg hører stadig regelmæssigt for det. Undskyld, skat :genert:


:lol: :lol: :lol: endelig en offentlig undskyldning efter alle disse år. Du er tilgivet :klap:
12
Don’t drink the Kool-Aid! :deer:
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Hvem skylder du en undskyldning?

Indlægaf LaScrooge » 22. mar 2018, 15:00

Jeg kopierede engang et maleri af en kat, jeg havde fundet på en amatørkunstners side, og forærede det til min ekskærestes faster, mens jeg lod som om det var mit eget påfund. Hun elskede det og jeg har lige siden været hundeangst for, at hun skulle falde over amatørkunstneres side og genkende maleriet. Jeg tror måske det er mig selv, jeg skylder en undskyldning, for ikke bare at have været ærlig omkring det. Jeg tror hun havde været glad for det selvom jeg fortalte, at det var inspireret af en andens. I stedet har jeg løjet og haft det dårligt med det :stoned:

Min kollega, for ikke at være ordentlig overfor hende. Jeg synes hun tacklede nogle organisatoriske ændringer voldsomt dårligt, hvilket havde negative konsekvenser for vores medarbejdergruppe, men sagde det aldrig ligeud til hende. I stedet var jeg kølig og afvisende. Jeg har dårlig samvittighed over det, fordi jeg ved, at hun basalt set bare har meget svært ved at tackle de ansvarsområder hun har, og at hun måske ikke tænker så langt, at hun forstår, at det også går ud over hende at hun håndterer det som hun gør. Jeg vil dog ikke undskylde, men forklare og være åben om hvad jeg tænker og tror er en god, fælles strategi for os i stedet. Det nytter ikke at være negativ, for det bliver vores samarbejde ikke mere velfungerende af.
0
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Hvem skylder du en undskyldning?

Indlægaf hotlips » 23. mar 2018, 06:24

Min barndomsveninde, det er nu ikke noget jeg har tænkt mig at gøre noget ved medmindre vi plus sidder i en situation hvor det vil virke naturligt og der er plads og ro til at snakke men jeg er også ret sikker på at hun ikke bebrejder mig noget i gængs forstand, hun kom hos os i årevis og hun kender godt de ret specielle forhold jeg voksede op under.

Mine mostre som jeg boede i hus med kunne ikke fordrage hende og når hun ringede så brølede den moster der altid tog telefonen "så er rotteungen i telefonen igen." og selvom vi sneg os rundt i huset for ikke at blive opdaget så skete det alligevel jævnligt at der pludselig stod en af dem og gav os skyld for et eller andet, og ofte noget vi ikke havde gjort.

Vi, eller min ene moster, havde to store hunde, det fungerede normalt sådan at de var vores allesammens undtagen når der skulle bestemmes, det var en hun og en han og når hunnen kom i løbetid blev hannen fuldstændig kuldret, og det resulterede i at han ofte sprang på mig og at han sprang på min veninde hver eneste gang hun kom over og det var ofte mere end en gang om dagen. Men det værste var at når vi skubbede og råbte for at få den her store hund væk så kom hun væltende og råbte og skreg at jeg ikke skulle råbe af hendes hunde, og efter vi havde lært det så kunne vi stå der og vælge mellem at blive forulempet af en hund eller blive råbt af, og det er virkelig frastødende og grænseoverskridende at stå og blive tørbollet af en hund man ved man ikke er stærk nok til at fjerne fysisk.

Det var ikke min skyld men jeg føler stadig jeg burde have gjort noget, ikke at jeg ved hvad for hvad fanden stiller man op når de voksne lader en tyrannisere både sig selv og os men jeg kan stadig godt forfalde til at tænke om jeg kunne have fået min farfar på banen, kommunen, bare hvem som helst.
Men det var jo normalt for mig dengang og det har taget tid at få det så meget på afstand at jeg kan se det udefra og hvis ikke jeg var flyttet til en anden landsdel i flere år med meget anderledes levevis så er jeg ikke sikker på jeg havde vidst hvor langt ude det var endnu.

Min veninde har sloges med lavt selvværd, depression og haft lange forløb med terapi og forskellige fagfolk inde over og selvom jeg ikke tænker det er fordi hun kom hos os og blev behandlet som skidt men jeg er heller ikke i tvivl om at det har haft en betydelig indflydelse og det kan jeg næsten ikke holde ud at tænke i.
0
Brugeravatar
ina
Indlæg: 2171
Tilmeldt: 9. sep 2015, 12:01
Kort karma: 391
Likede indlæg: 3050

Re: Hvem skylder du en undskyldning?

Indlægaf ina » 23. mar 2018, 07:40

Min veninde. Da hendes far døde, kom jeg ikke til begravelsen. Vi var presset med en deadline på studie og jeg følte at min studiegruppe gav udtryk for at jeg ikke kunne undværes den dag. Jeg sendte blomster og vi ses stadig, men hver gang tænker jeg at jeg skal sige undskyld. Det er bare så svært, jeg er bange for at rippe op i noget. :genert:

Og så en fra min folkeskole, som virkelig skilte sig ud. Vi var fine venner et godt stykke tid i skolen, men da vi blev teens gled vi fra hinanden og jeg var desværre indimellem med til at drille hende. Det fortryder jeg! Hun er desværre ikke iblandt os mere, så jeg kan ikke undskylde.
0

Tilbage til "Livets forhold"