Indlægaf LaScrooge » 28. feb 2018, 05:52
Jeg er i høj grad blevet forskånet for uhøflige gæster, kan jeg se. Jeg kan pt huske 2 historier på 7 år, hvor gæster har generet mig. Den ene var til min 30-års fødselsdag hvor jeg holdt åbent hus for min familie fra kl 12. Jeg har en stor familie, så jeg inviterede så de kunne komme spredt over dagen som det passede dem. Min tante havde meldt fra om morgenen (med dårlig mave, tak for detaljer), men lidt senere ombestemte hun sig og kom alligevel - kl. 11 og i let beruset tilstand. Hun spurgte om jeg havde øl og begyndte at drikke mens hun underholdt et vennepar jeg havde overnattende fordi de kom fra Fyn og stjal dermed min hjælp. Hun er sød nok, men det var ret irriterende.
Den anden var en bekendt, som blev ved med at lade døren ud til altanen stå åben, så kattene kunne gå derud. Jeg blev ved med at sige at døren skulle holdes lukket, fordi kattene kunne hoppe ud på taget og falde ned fra 5. sal. Vi var 4 i alt og holdt en lille fest der primært foregik i køkkenet, så vi var ikke opmærksomme. Han ignorerede min henstilling gang på gang og når jeg konfronterede ham (hvilket jeg gjorde hver gang jeg opdagede det, måske 4-5 gange) sagde han, at de var vilde dyr og at de havde fortjent at leve frit. Den mangel på respekt gjorde mig vred og utryg ved ham, og det værste var, at han gerne ville blive da hans ven, som han var på besøg hos (han kom selv fra Australien) ville tage hjem, efter at have givet udtryk for, at han forvekslede min imødekommenhed med, at jeg lagde an på ham. Det var bare et big no thanks fra min side, jeg kan blive helt urolig ved tanken om hvad der kunne være sket, hvis han var blevet. Han var en kæmpestor, hærdebred fyr, som var lidt speciel og som ikke rigtig forstod at jeg fokuserede min opmærksomhed på ham for at være en god værtinde. De andre 2 var gode venner fra studietiden som ser hinanden sjældent og derfor hele tiden faldt i dyb 2-mandssamtale og jeg ville ikke have, at australieren skulle sidde og kigge ud i luften. Men det blev så til at jeg "seekede ham out", som han sagde, altså fordi jeg var tiltrukket af ham. Så han respekterede ikke de ting jeg sagde og misfortolkede venlighed, imødekommenhed og omsorg for min gæst, som om jeg var interesseret i ham.
Når jeg læser denne tråd bliver jeg mest anspændt over hvor dårlige mange af jer er til at sige fra overfor adfærd, I ikke bryder jer om. Eller også er det bare ikke en del af historien? En ting er at blive skuffet over, at nogen fx ikke medbringer en barselsgave (hvilket jeg godt kan forstå, men i min omgangskreds er det også kotume at man gør det), det kan være svært at sige og jeg synes heller ikke man skal, men jeg forstår ikke hvorfor man ikke påtaler det direkte, når folk overskrider ens grænser eller kræver og forventer ting, når de kommer forbi. Det kan man gøre på 1000 måder der ikke er konfliktskabende, men bare gør det tydeligt hvad man kan lide og ikke lide og forventer af dem når de er der. Det med at gå og skumle over at folk gør noget man ikke kan lide, når man ikke har fortalt dem at man ikke kan lide det - dét gør mig anspændt.
5
And we both know: I will be delicious