Kvinder i krig

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Kvinder i krig

Indlægaf ManicNinja » 3. feb 2018, 21:05

Det hele startede med kaos. Pludselig kunne den ene kvinde ikke koncentrere sig og ikke længere holde den stærke altid handlekraftige facade. Det, der i månedsvis havde været mavepine og hovedpine og manglende nattesøvn, var ikke længere muligt at overhøre. Og en dag sad hun nede hos sin læge og sagde: "Jeg kan virkelig ikke gå på arbejde. Jeg synes selv, det er noget pjat, og jeg er så bange for, hvad mine kolleger og min chef skal sige ... Men jeg tror virkelig ikke, jeg kan. Hvad skal jeg gøre?"

Den anden kvinde sad pludselig en dag og fortalte veninderne, at hun måske egentlig nok var havnet i et forhold med en gift kollega. Det var ganske vist ikke, fordi de havde knaldet. Kun kysset en hel masse, mens han sagde, at han agtede at gå fra sin kone. Men alligevel ... Det var jo slet ikke det, hun havde villet. Men hun var blevet så smaskforelsket efter hans vilde stormkur, at hun ikke fik sagt fra, selv om han blev mere og mere utilregnelig og ubehagelig, begyndte at give hende skylden for alle problemer, vende hendes ord mod hende, grinede ad hendes grænser, flere gange truede hende med at ende forholdet. Terroriserede hende med pludselig tavshed. Osv, osv..
Efter tres dage forlod kvinden manden og så sig ikke tilbage. Blokerede ham på alle kanaler, mens hun tænkte: "Fandeme ikke igen!" Endnu en gang mindedes hun sin opvækst med en mor, hvis adfærd til forveksling havde lignet den gifte mands - og alle hendes andre narcissistiske kærester.

Denne gang havde det taget hende en tiendedel af den tid, det havde taget de andre gange at slippe væk. Men hun var stadig røget i fælden. Hun var stadig sønderskudt. Der var måske håb. Men også brug for hjælp. Hvor går man hen, når man skal bryde et mønster, der er lige så gammelt som én selv? Som er det eneste, man nogensinde har kendt? Hvor går man hen, når man tænker, at hvis man forelsker sig igen, så er dét i sig selv tegn på, at der er noget galt med den pågældende mand?

De to kvinder begyndte at snakke sammen om alt det forvirrende og det, der gjorde så afsindigt ondt. Om følelsen af slet ikke at kunne finde rundt i livet - og det befriende i at finde lidelsesfæller, som man kan grine højlydt sammen med over al tragikken.

De to kvinder besluttede at gå i krig. Ikke med hinanden eller verden. Men med fortid og sår og ar. De besluttede, at når det nu endelig skulle være - og det skulle det! - så kunne de lige så godt slå sig sammen og grine og græde sig igennem processen i fællesskab. Nu skulle de til bunds i det her. Nu var det nu. Hvor kom alt det her fra? Og hvad skulle der til for at ændre det - for at blive rigtigt glad?

Alle, der måtte have prøvet at være i krig (eller som måske er på vej ud i én), er velkomne til at byde ind her med egne beretninger, små som store, kommentarer eller betragtninger til vores historier.

Tråden her er for alle i krig, som kæmper for - indre - fred.
5
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Sorenspige
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 967
Likede indlæg: 9376

Re: Kvinder i krig

Indlægaf Sorenspige » 3. feb 2018, 21:17

Min "krig" er lige startet. Efter års selvbebrejdelser og selvhad har jeg valgt at gå i terapi.

Jeg vil lære at acceptere og elske mig selv mere.

Jeg har brugt det meste af mit liv på at tilpasse mig andre mennesker, men nu skal jeg finde ud af, hvem jeg er (hvor klichefyldt det end lyder).

Jeg ved, det bliver hårdt, men jeg er helt sikker på, at det også bliver det værd.

Jeg skal finde nok finde min vej...
2
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 24611
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 3193
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 36729

Re: Kvinder i krig

Indlægaf Daine » 3. feb 2018, 21:22

Jeg er den første person i MNs fortælling. Jeg har igennem længere tid skrevet med med hende på messenger og selvom vi af udseende ikke ligner hinanden det fjerneste, har vi kunne spejle os rigtig meget i hinanden. Som jeg også har kunnet med andre personer her på debatten, der har været mere modige end jeg og har turdet så frem med egne tråde.

Min psyk siger (jeg havde ved gud aldrig troet, de ord skulle forlade min hånd!) at jeg er enormt selvkritisk. Faktisk så meget, at jeg skader mig selv. Jeg er så selvkritisk at jeg automatisk projekterer det ovenpå andre, at de også føler sådan for mig, før de får mulighed for selv at danne en mening. Og at jeg så trækker mig tilbage, så muligheden slet ikke opstår, i frygt for at blive bekræftet i min egen selvkritik. Kan I se ironien i det her?
På mit arbejde reagerer jeg på stress og uro ved at presse mig selv endnu hårdere, i et forsøg på at have kontrol med ALT. Hvilket, sjovt nok, ikke kan lade sig gøre, ikke engang i en lille butik som den jeg er i. Men jeg troede det og jeg prøvede, og det har vist sig at jeg har gået med en ubehandlet stress helt tilbage fra julen ‘16, som jeg forsøgte at skubbe væk og og ignorere ... for det gik jo nok over, ikke?
Jeg troede, at min stress blev udløst af min mors sygdom, men det var bare den berømte dråbe, der fik læsset til at vælte. Og hvor hun er i konstant bedring, så sidder jeg stadig her. Med min stress, min dårlige samvittighed, min bortkomne koncentrationsevne og en fremtid foran mig, jeg ikke helt ved hvordan jeg skal overskue.

Jeg går til psykolog. Noget jeg ville have forsvoret jeg nogensinde skulle, for jeg er notorisk dårlig til at tale om mine følelser. Og jeg får virkelig også lange patter af hans “hvad føler du, når jeg siger/spørger om dette”. Men det sætter også tanker i gang, og det er vel ret beset dét en psykolog skal.

Jeg er i et selvskabt fængsel. Der er trygt og godt at være, det er et bibliotek, med en pejs og fyldt med reoler og bøger. Der er en dyb behagelig lænestol og ild i pejsen. Et par katte slanger sig på tæppet foran. Der er en ro, som ingen andre steder. Det er som at sidde indeni et kæmpe kram.
Jeg har ikke brug for at leve livet, for omkring mig er alle de liv i bøgerne, som jeg ellers kun kan drømme om. Der bor jeg mentalt, men jeg kan kun bo der alene, der er ikke plads til flere. Jeg har selv nøglen til dette fængsel, og nu og da går jeg en tur udenfor. Men den er ikke lang, for trygheden trækker. Dér er jeg i mit liv lige nu. Jeg skal blive bedre til at gå lange ture, jeg skal måske endda ud at rejse på et tidspunkt.

Jeg skal bare have lidt hjælp.



Og ja, det er helt enormt sårbart og angstprovokerende at skrive ovenstående. Virkelig. Selvom jeg nærmest ikke kender nogle af jer privat, så er det første gang jeg åbner rigtig op for andre end MN. Men min psyk har ret i, at jeg skal lære at sætte ord på, og andet skridt er herinde, fordi jeg et eller andet sted stoler på jer.



Edit: Dette var min forhistorie, jeg vil bruge tråden til at skrive stort og småt (så spammer jeg heller ikke de andre tråde) fra min hverdag, mine oplevelser hos psykologen og (forhåbentlig) min genoptagen af arbejde om en måneds tid. Jeg håber også andre kan bruge tråde til stort og småt i krigen for indre fred.
14
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland

Jo mere viden man tilegner sig, des mere ved man, at der er ting man ikke ved. Ting man før ikke anede at man ikke vidste, ved man nu, at man ikke ved.
Sorenspige
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 967
Likede indlæg: 9376

Re: Kvinder i krig

Indlægaf Sorenspige » 3. feb 2018, 21:30

Jeg skal også lære at åbne op og fortæller, hvordan jeg rigtigt har det. Men det er enormt svært, når jeg har brugt det meste af mit liv på at skjule mine følelser for ikke at gøre andre kede af det eller sure.

Daine og MN I er meget inspirerende og seje.
2
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 24611
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 3193
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 36729

Re: Kvinder i krig

Indlægaf Daine » 3. feb 2018, 21:47

Sorenspige skrev:Jeg skal også lære at åbne op og fortæller, hvordan jeg rigtigt har det. Men det er enormt svært, når jeg har brugt det meste af mit liv på at skjule mine følelser for ikke at gøre andre kede af det eller sure.

Daine og MN I er meget inspirerende og seje.

Tak - på egne vegne :-p

Jeg kan godt genkende det du skriver. At sætte sine egne følelser sidst for at få alt til at glide så problemfrit som muligt. Og jeg gætter på du er god til det, med de mange års øvelse. Du er mere end velkommen til at læsse af herinde, der sidder sikkert mange kloge debattører der kan hjælpe hvis det er. Og ellers er det bare rart at have et sted at råbe RØV, når behovet opstår :kram:
2
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland

Jo mere viden man tilegner sig, des mere ved man, at der er ting man ikke ved. Ting man før ikke anede at man ikke vidste, ved man nu, at man ikke ved.
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7322
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23127

Re: Kvinder i krig

Indlægaf Aragorn » 4. feb 2018, 03:07

Hvordan definerer du narcissisme og psykopati?

Bare et opklarende spørgsmål, for at fastslå om vi bevæger os i det kliniske område, eller om det er din egen private definition - hvilket ikke ændrer din oplevelse, men fortæller os andre noget om, hvad vi skal læse når du bruger disse ord.
0

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Kvinder i krig

Indlægaf ManicNinja » 4. feb 2018, 03:14

Aragorn skrev:Hvordan definerer du narcissisme og psykopati?

Bare et opklarende spørgsmål, for at fastslå om vi bevæger os i det kliniske område, eller om det er din egen private definition - hvilket ikke ændrer din oplevelse, men fortæller os andre noget om, hvad vi skal læse når du bruger disse ord.


Ser narcissisme som en afart af psykopati.

Læs fx disse to artikler - den sidste om forskellige typer af narcissistiske mødre, som skader deres døtre:

http://powerkvinderne.dk/liste/624-enhv ... narcissist

http://powerkvinderne.dk/liste/549-modr ... re-iskolde
0
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7322
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23127

Re: Kvinder i krig

Indlægaf Aragorn » 4. feb 2018, 03:30

ManicNinja skrev:
Aragorn skrev:Hvordan definerer du narcissisme og psykopati?

Bare et opklarende spørgsmål, for at fastslå om vi bevæger os i det kliniske område, eller om det er din egen private definition - hvilket ikke ændrer din oplevelse, men fortæller os andre noget om, hvad vi skal læse når du bruger disse ord.


Ser narcissisme som en afart af psykopati.

Læs fx disse to artikler - den sidste om forskellige typer af narcissistiske mødre, som skader deres døtre:

http://powerkvinderne.dk/liste/624-enhv ... narcissist

http://powerkvinderne.dk/liste/549-modr ... re-iskolde


Jeg kender de kliniske definitioner og karaktertræk, men jeg tror faktisk at det kunne være gavnligt for både debatten i tråden her, og for dig selv, at definere de træk du mener disse personer indeholder.

Diagnoser er kun en beholder, og siger per definition intet der er relevant for hvordan man som modparten skal agere i forhold til disse mennesker.
0

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Kvinder i krig

Indlægaf ManicNinja » 4. feb 2018, 03:48

Aragorn skrev:
ManicNinja skrev:
Aragorn skrev:Hvordan definerer du narcissisme og psykopati?

Bare et opklarende spørgsmål, for at fastslå om vi bevæger os i det kliniske område, eller om det er din egen private definition - hvilket ikke ændrer din oplevelse, men fortæller os andre noget om, hvad vi skal læse når du bruger disse ord.


Ser narcissisme som en afart af psykopati.

Læs fx disse to artikler - den sidste om forskellige typer af narcissistiske mødre, som skader deres døtre:

http://powerkvinderne.dk/liste/624-enhv ... narcissist

http://powerkvinderne.dk/liste/549-modr ... re-iskolde


Jeg kender de kliniske definitioner og karaktertræk, men jeg tror faktisk at det kunne være gavnligt for både debatten i tråden her, og for dig selv, at definere de træk du mener disse personer indeholder.

Diagnoser er kun en beholder, og siger per definition intet der er relevant for hvordan man som modparten skal agere i forhold til disse mennesker.


Der skal nok komme en masse om, hvad det er, jeg har oplevet hos en hel del personer, som jeg alle placerer som værende mere eller mindre "i stykker" på den narcissistiske måde.

En definition som sådan har jeg dog ikke umiddelbart brug for at opstille. Tråden her er især til, for at jeg og andre kan fortælle frit og forstå på en måde, der giver mening for os. Hvis du ikke finder mine kommende indlæg meningsfulde uden deciderede definitioner, så spring dem over.
3
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 23772
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 1202
Likede indlæg: 22015

Re: Kvinder i krig

Indlægaf dgd2007 » 5. feb 2018, 07:43

ManicNinja skrev:[...]
Tråden her er for alle i krig, som kæmper for - indre - fred.

Det glæder mig, du sagde det sidste her, fordi jeg ville selvfølgelig ikke give mig i kast med at rådgive kvinder om, hvordan man undgik at forelske sig i de forkerte. :)

Men jeg vil sige, at det har hjulpet mig meget at se den "indre fred", som du siger, som noget, der rent faktisk findes eller som man skal finde, snarere end at regne med, den på mystisk vis vil opstå når man engang har løst alle sine problemer.

Så selvfølgelig er der en balance - hvis ens ydre omstændigheder generer voldsomt, eller man gør nogle ting som man ved er dårlige for en selv, vil det selvfølgelig påvirke en i retning af at gøre det sværere at finde freden. Og så må man selvfølgelig prøve at ændre det, man nu kan.

Men på den anden side får man måske aldrig løst alle problemer helt ... en meget skæg beskrivelse af livet, jeg engang så, var: "The moment I thought I had all the answers, all the questions were changed." Det kan der altså være noget om.

Plus selv om man skulle opnå den teoretisk umulige situation: aldrig flere problemer, så er det jo ikke engang sikkert, at freden ville indtræde automatisk - måske ville man blive rastløs, fordi man ikke havde bestilt andet de sidste lange tider end at bekæmpe problemer.

Og med det omvendte perspektiv - at søge noget fred først - vil det i mange tilfælde også blive lettere at håndtere opståede eller gentagne problemer, uden at det vokser en over hovedet eller får en til at føle sig som en fiasko.
0
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Kvinder i krig

Indlægaf Hunkat » 5. feb 2018, 08:51

Jeg er desværre også en af dem som er i krig med sig selv, og nok har været det længe, måske altid egentlig...
Jeg begyndte først at tage det alvorligt da min krop begyndte at simulerer den slags smerter man får når man fået et hjerteanfald. Voldsom trykken og smerter i brystet og ud i armen, åndenød og svimmelhed, kvalme. Jeg har fået taget bl.a. EKG for at sikre at jeg ikke var ved at falde om med hjertestop som 29-årig.
Jeg vågnede og kunne ikke bevæge højre arm for bare smerter, min skuldermuskel var helt sammenfiltret henover natten. Min krop var helt desperat for at få mig til at sidde stille.
Jeg blev sygemeldt 3 måneder og har været dobbelt så længe om at vende tilbage til arbejdet. Der er kommet lidt ro på det fysiske men det har præget mig så længe nu at jeg risikerer en kronisk lidelse. Jeg skal behandles for angst, hvilket formentlig bunder i at min krop/hjerne ikke længere kan mærke forskel på "panik" og "fred og ro". Jeg kan ikke slå det fra, jeg er konstant i alarmberedskab.
Den konstante fornemmelse af at der er noget galt betyder også at jeg konstant føler mig ikke god nok. Små ting leder til katastrofetanker som giver mig dårlig samvittighed i en evig spiral som jeg ikke magter at bryde på egen hånd.
0
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Kvinder i krig

Indlægaf Kakro05 » 5. feb 2018, 11:53

Hvor er i seje.
Jeg er er vel også i krig, men jeg kan ikke finde vejen til fred. Jeg har forsøgt terapi, men jeg ender altid med ikke at føle mig hørt. Nok fordi jeg ikke ved hvordan man bliver hørt og hvordan man smider facaden. Jeg kan ikke snakke om de svære ting. Jeg kan ikke snakke om mine følelser. Jeg er blevet bedre til at mærke hvad jeg vil, men der er stadig lang vej. Jeg kommer altid i sidste række og som voksen må jeg jo erkende at det er min egen skyld. Jeg håber at finde inspiration her i tråden.

Jeg er opvokset i en dysfunktionel familie, hvor jeg altid har passet meget mig selv og hvor der ikke rigtig har været plads til mig og mine problemer (alle andre havde/har det altid værre). Jeg har altid været god til at holde facaden. Klaret mig godt, fået en fin uddannelse, job, mand (en skøn en af slagsen) og barn. Jeg burde jo faktisk ikke have noget at kæmpe med.
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Kvinder i krig

Indlægaf ManicNinja » 5. feb 2018, 23:24

Vil blot lige fortælle, at jeg læser jeres indlæg med stor interesse - og også taknemmelighed og respekt.

Lige nu er jeg lidt stille. Men underbevidstheden arbejder for fuld knald, kan jeg mærke. Kender I den fornemmelse?

Så ... der kommer nok snart lidt fra mig.
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 5339
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 567
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 8603

Re: Kvinder i krig

Indlægaf Studsgaard » 6. feb 2018, 07:31

Jeg står der selv lige nu.
Min historie er ligesom Daine. Jeg har gået med ubehandlet stress igennem måske 1,5-2 år, der nu har sat sig til en depression. Jeg er ikke mig selv mere.
Den stærke handlekraftige kvinde, der nok skulle klare det hele, er gået i stykker. Jeg kan knap komme udenfor døren, det tager vild meget energi, den energi jeg så har, den bruger jeg på mine børn (jeg er elendig til at prioritere mig selv) jeg kan intet huske og er enormt skrøbelig og kan slet ikke overskue fremtiden.

Årsagen til mit stress er så mine børn, forstået på den måde, at det er kampen for mine børn (med skolen og komunen) er så hård og fylder mig med bekymringer for dem og deres fremtid, så det er pisse svært bare lige at fjerne. Desuden har jeg en del i rygsækken fra min barndom der gør jeg er såbange for at fejle eller blive som min egen mor (egoistisk bla.) derfor er jeg også rigtig hård ved mig selv. Jeg har mange ting at slås med ligenu.
3
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2962
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 624
Likede indlæg: 6583

Re: Kvinder i krig

Indlægaf Sophaya » 6. feb 2018, 08:34

Jeg har også været i krig. Lige nu er der våbenhvile, men jeg forestiller mig, at der kommer flere kampe senere i livet, når tingene ændrer sig eller når der sker ting, jeg ikke lige havde set komme.

Min barndom var præget af emotionel ustabilitet og fysisk vold. Min selvtillid har altid været afhængig af mine præstationer på uddannelser. Jeg kunne ikke forelske mig eller finde ud af at elske. Jeg gik hos verdens dygtigste psykolog - hun er mit største faglige forbillede. Og så var min kæreste verdens mest tålmodige mand med mig i starten. Og på et tidspunkt afviste han mig så definitivt (måske husker i en temmelig medtaget Sophaya herinde i det tidsrum), at jeg opdagede, hvad jeg egentlig havde at miste ved ikke at give mig selv lov.

Nu er jeg i et overraskende velfungerende parforhold og samliv, og mit selvværd består af mere end min faglighed. Jeg har opdaget, at jeg måske også er et ret okay menneske - selvom jeg har mine fejl. Dem er jeg ved at lære at acceptere som en del af mig. Fordi jeg er god nok, som jeg er.
8
cat has nine lives babe
nine lives to itself
but you only got one

x

Tilbage til "Livets forhold"