Er kvinder kedeligere end mænd?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9014
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21832

Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf Purple Haze » 2. feb 2018, 05:58

Så en udtale at kvinder med alderen oftere bliver kedeligere end mænd gør. At de bliver enormt voksende og går op i børn, boligindretning, parmiddage, pensionsopsparinger og den slags, hvor mænd er bedre til at forblive sjove og leger, spiller computer, går ud med drengene og tager let på tingene.

Er der noget om snakken?
0
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf Hunkat » 2. feb 2018, 06:16

Jeg tror at kvinder traditionelt har været indskrevet til at være den kedelige voksne og det hænger ved, både bevidst og ubevidst for både kvinder og mænd. Jeg tror ikke jeg kender nogen kvinder som ikke har en historie om mænd som først opdager at opvaskeren er blevet tømt, fyldt og nu skal tømmes igen, når de ikke kan finde deres yndlingskop (OG har spurgt kærsten hvor hun har gjort af den).
Jeg tror ikke de kvinder har nogen særlig lyst til at være den kedelige eller den voksne og den som altid skal holde styr på kalender og vanter og økonomi, tværtimod ønsker de sig nok alle samme at manden i deres liv kom lidt op af sofaen på den front.

Disclaimeren er selvfølgelig at der findes ekstremer i begge retninger, både kvinder som er kontrolmonstre og farvekoordinerer børnenes sokker før de forlader hjemmet og mænd som tager så let på tingene at de reelt fører deres familie ud i konkurs, hvis ikke kvinder skrider med børnene først.
Dem jeg snakker om er dem i midten, dem som ellers har et fint og velfungerende parforhold/liv med gensidig respekt og kærlighed.

For nogen mænd handler det nok om sådan en... mental dovenskab tror jeg. Hvis de forholder sig passivt så ordner det sig nok alligevel. Eksempel: Vi står i supermarkedet, jeg beder min mand gribe en mælk mens jeg tager det brød vi skal have. "Hvilken slags mælk?" spørger han. Hallo, jeg drikker måske 10% af det mælk der bliver drukket i vores hus, det er helt klart hans drikkevare, i princippet er jeg ravende ligeglad med hvilken mælk han tager. "Det bestemmer du" svarer jeg og så står vi der og kigger lidt på hinanden mens han håber på at jeg tager beslutningen og jeg nægter at bestemme den skide mælk. Han ender selvfølgelig med bare at tage den han selv bedst kan lide men altså.... ja, det havde jo været nememere hvis jeg bare havde sagt "Skumme" og så var det overstået.
Og lige præcis den fælder er der nok både mange mænd og kvinder der falder i. Mændene prøver lige om de kan slippe udenom og kvinderne orker ikke diskussionen om den der åndsvage mælk (!) og så tager de beslutningen. Og den slags har det med at brede sig. Hvad skal vi ha' til middagen? Hvor ofte bør vi støvsuge? Hvem skal vaske tøjet? og pludselig kommanderer hun rundt og han føler sig sat ud på sidelinjen i sit eget liv.
20
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29990

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf Wizzze » 2. feb 2018, 06:40

Purple Haze skrev:Så en udtale at kvinder med alderen oftere bliver kedeligere end mænd gør. At de bliver enormt voksende og går op i børn, boligindretning, parmiddage, pensionsopsparinger og den slags, hvor mænd er bedre til at forblive sjove og leger, spiller computer, går ud med drengene og tager let på tingene.

Er der noget om snakken?


Det er ikke min oplevelse, synes kvinder bliver mere selvsikre og farverige med alderen. Og jeg skal da love for at kvinder går mere ud med veninderne end mænd går ud med drengene. Men Mænds ture ud, bliver måske slået mere op, er større "produktioner", hvor kvinder bare mødes med veninder til kaffe, en tur i butikker, eller til en drink :gruble:
Har endnu ikke mødt en kvinde der går op i pensionsopsparinger? og er interessen for boligindretning og børn der ikke rimelig meget fra starten? :gruble:
Jeg tror bare generelt at kvinder er mere voksne og ansvarlige end mænd, de udvikler sig bare hurtigere, eller også er det at vi mænd kæmper med næb og klør imod at blive ældre og "voksne" :genert: og derfor forbliver drenge/teenagere fanget i en voksens krop? :gruble:
5
Do as I say! :whip:
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf JoyNips » 2. feb 2018, 06:41

Purple Haze skrev:Så en udtale at kvinder med alderen oftere bliver kedeligere end mænd gør. At de bliver enormt voksende og går op i børn, boligindretning, parmiddage, pensionsopsparinger og den slags, hvor mænd er bedre til at forblive sjove og leger, spiller computer, går ud med drengene og tager let på tingene.

Er der noget om snakken?


Tjae, det er måske rigtigt nok at kvinder generelt eer mere interesserede i børn og boligindretning og har styr på faniliekalenderen, men jeg oplever klart at mænd generelt går mere op i pensionsopsparinger, aktiemarked og at snakke om politik og så kan man jo diskutere, om de ikke er lige så kedelige som kvinder...

Og så har jeg indtryk af, at kvinder, i hvert fald her i København, ses relativt meget med veninder og går på cafe etc. Mændene vokser lidt mere fra “bare” lige at ses, de skal have et arrangement at mødes om.
1
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf Slettet bruger » 2. feb 2018, 06:49

Det kommer vel an på hvad man synes er kedeligt. Men de gør nogle andre ting når de mødes i kvindegrupper. De snakker f.eks. meget om deres børn, og det gør mænd i grupper ikke ret meget, de er mere fysiske, spiller fodbold, drikker sig i hegnet eller et eller andet. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over hvad der er mest kedeligt, men jeg passer bedst ind i mandegrupper, jeg orker ikke ret meget snak om mine børn.
0
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7322
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23128

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf Aragorn » 2. feb 2018, 06:58

Det vil aldrig være muligt at uddrage et facit af denne diskussion, det kan vi lige så godt erkende med det samme.

Ikke kedelige, nej. Kvinder er ikke mere kedelige, som jeg oplever dem. De er mere modne, og det er let at forveksle de to ting. Derudover oplever jeg også kvinder som mere sarte, hurtigere til at blive fornærmede, og hurtigere til at blive stødt af en grovkornet humor og politisk ukorrekt tale som 'neger'.

Det er min personlige oplevelse at det til dels kan være sandt at kvinder hurtigere etablerer sig, men det tæller jo ikke som andet end en personlig anekdote og det gælder langt fra alle mænd og kvinder jeg har set blive voksne sammen - det kræver nok to personer der har nogle særlige personlighedstræk der tilsammen skaber en bestemt dynamik, der kun holder manden og kvinden sammen så længe der er ansvar for børn der ikke kan klare sig selv.

Igen - min personlige oplevelse af enkelte kvinder og mænds sammenspil beskrives her, intet andet. Dette er en anekdote fra mit liv, det er ikke noget der på nogen måde kan bruges til at beskrive tendenser, det er spidsvinklet, det er satire, og det er anstødeligt, forargeligt og sexistisk, sandsynligvis også forkert, og bør ikke læses af nogen som helst. Fortsæt på egen risiko.


Jeg har set det ske nogle gange, at kvinden et godt stykke tid før manden får trang til at blive rigtigt voksen, familie, middage, det rigtige stel til spisebordet etc. Manden halter bagefter og har tilsyneladende ikke rigtigt nogen trang til disse ting, eller er bare ligeglad eller måske direkte uvidende om hvordan man skaber et hjem med de rigtige møbler, farver, bestik og indretning, men fordi det betyder noget for den kvinde han danner par med, som han ikke ønsker at miste, og fordi hun presser ham til at være med på legen, gør han det, for det er lettere at tage i IKEA og købe et mindre TV end det er at tage konflikten. Det vil sige 'konflikterne' i flertal, man lærer på et tidspunkt at det aldrig holder op, og det er der manden giver op og følger med, fordi kvinden har mere overskud til at diskutere, og ganske enkelt kan køre manden træt.

Der er mange årsager til at kvinden presser på og vil i gang, naturligvis stammer noget af det fra hendes egne ønsker, men det nytter heller ikke noget at have en uforudsigelig mand, hvis man gerne vil optimere chancerne for at ens børn overlever, så denne evolutionære faktor skal ikke undervurderes.

Det skal her indskydes, at det kvinden altså også gør, ud over noget så ligegyldigt som at vælge den rigtige type gaffel, er, at skabe et solidt fundament og et komplet hjem for børnene, hvilket sandsynligvis er en stor drivfaktor, og det er selvsagt meget vigtigt at børn vokser op i ordentlige rammer, for hvis de ikke er socialiserede når de er 4, bliver de det aldrig. Dermed sagt, at kvindens motiv ikke kun er hendes egne ønsker og behov, men også en - måske til tider latent - bevidsthed om, at børnene skal beskyttes og med tanke på deres behov.

Hvad jeg så har set ske nogle gange, er, at når kernefamilen er skabt og manden er rettet til, hvilket han forøvrigt bør gøre af sig selv, når han vælger at få børn og påtage sig det ansvar - noget der kan fylde mig med en stærk følelse af foragt er mennesker der får børn, uden at tage ansvar for det valg, og min erfaring siger de mennesker oftest er mænd - så begynder den sikre rede og forudsigelige hverdag at blive kedelig for kvinden, muligvis fordi det hele rent faktisk bare er kedeligt, det er bestemt muligt, men måske er der også en vis afsky i hende fordi hendes mand nu er perfekt til børn, rolig, afbalanceret og fattig på idéer og impulser, og dermed en fremragende far, men en sølle elsker - og en dag smutter kvinden så, fordi det er alt for kedeligt, og fordi hun indser, at hun ofrede sin sene ungdom på familien og reden (hvilket hun var tvunget til delvist på grund af det biologiske ur), og at der er ting hun vil opleve enten alene, eller sammen med en anden mand - det er en smule underordnet, det skal bare ikke være sammen med faderen til børnene, for han tiltrækker hende ikke seksuelt. Den anden mand kommer sædvanligvis, dog, hvis ikke han er der fra starten af hendes rejse.

Igen kan jeg egentlig godt forstå det. Kvinder er pressede til at skabe hjem og etablere familie længe før mænd af biologiske årsager, og langt de fleste af de kvinder jeg kender der har børn, har ofret utroligt meget af dem selv for deres børns skyld, hvilket er beundringsværdigt. Det er vel meget forståeligt, at når børnene kan selv, at kvinden så begynder at tænke lidt på hvem hun selv er nu hvor hun ikke længere blot er 'mor', hvem hun var før hun blev 'mor', og om hun kan kende sig selv, når hun får sit navn tilbage og hører det igen. Der er en masse i hendes psyke hun i en længere årrække ikke har haft tid til at spekulere på overhovedet, og dermed skal hun gennemføre de manglende 10 - 15 års personlig udvikling for at finde ud af det.

Det ender så med en skilsmisse, en mand der ikke kan forstå det endte sådan, fordi han jo nu endelig er blevet som hun gerne ville have det (i mandens egen opfattelse), og en kvinde der tager på trekking til Nepal, fordi hun ikke vil sige hun er religiøs men hun føler sig bestemt spirituel og trænger til at finde sig selv, og til at kneppe i stedet for at have samleje.

Ovenstående er naturligvis sat på spidsen så meget som jeg kunne, og skrevet satirisk ligeså, men jeg vil godt godtage påstanden om at kvinden bliver hurtigst voksen, fordi jeg lægger det biologiske ur til grund for den påstand. Kvinder har ganske enkelt travlt, det har mænd ikke.

Kvinder tager sig også traditionelt set langt mest af børnene, i hvert fald når de er små, og små børn kræver vanvittigt meget tid og energi, hvilket kan sandsynliggøre en trang til at opdage sig selv, når den fase i livet er overstået, og der rent faktisk er tid til at tænke igen. Kvinder er fra naturens side programmeret til at få tingene til at glide, de er mere kompromissøgende generelt (jeg henviser til 5 faktor modellen), og det er naturligvis fordi store temperamentsudsving er farlige når man har små børn. Det træk i kvinden der får hende til at sørge for at alting glider, er det samme træk der får hende til at nedprioitere sig selv.
1

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 8713
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 511
Likede indlæg: 7186

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf Artem » 2. feb 2018, 07:11

Det er bestemt ikke mit indtryk generelt. I nogle forhold er de. I andre ikke hvor jeg feks ofte selv har været den “kedelige”
0
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf Slettet bruger » 2. feb 2018, 07:23

Aragorn skrev:Hvad jeg så har set ske nogle gange, er, at når kernefamilen er skabt og manden er rettet til, hvilket han forøvrigt bør gøre af sig selv, når han vælger at få børn og påtage sig det ansvar - noget der kan fylde mig med en stærk følelse af foragt er mennesker der får børn, uden at tage ansvar for det valg, og min erfaring siger de mennesker oftest er mænd - så begynder den sikre rede og forudsigelige hverdag at blive kedelig for kvinden, muligvis fordi det hele rent faktisk bare er kedeligt, det er bestemt muligt, men måske er der også en vis afsky i hende fordi hendes mand nu er perfekt til børn, rolig, afbalanceret og fattig på idéer og impulser, og dermed en fremragende far, men en sølle elsker - og en dag smutter kvinden så, fordi det er alt for kedeligt, og fordi hun indser, at hun ofrede sin sene ungdom på familien og reden (hvilket hun var tvunget til delvist på grund af det biologiske ur), og at der er ting hun vil opleve enten alene, eller sammen med en anden mand - det er en smule underordnet, det skal bare ikke være sammen med faderen til børnene, for han tiltrækker hende ikke seksuelt. Den anden mand kommer sædvanligvis, dog, hvis ikke han er der fra starten af hendes rejse.


Man kan jo helt objektivt måle at når kvinder har affærer, har de det med høj-testosteron mænd. Og i øvrigt hyppigst omkring ægløsning. Når de gifter sig, er det med blødere mænd. Deres seksualitet er uafhængig af alt det med om han er god at have med i IKEA og tage opvasken, og det er vel derfor det på et tidspunkt bliver kantløst, manden er ikke spændende nok.

Ikke at mænd er bedre, de er bare utro med yngre, fødedygtige kvinder i stedet. De to ting udstiller vel bare at ægteskabs-institutionen ikke nødvendigvis passer 100% med menneskers seksualitet.
0
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 23772
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 1202
Likede indlæg: 22015

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf dgd2007 » 2. feb 2018, 07:41

JoyNips skrev:[...]
Og så har jeg indtryk af, at kvinder, i hvert fald her i København, ses relativt meget med veninder og går på cafe etc. Mændene vokser lidt mere fra “bare” lige at ses, de skal have et arrangement at mødes om.

Det er muligvis ikke bare "med alderen". :)
Jeg læste engang en interessant undersøgelse af skolebørn, som egentlig sagde det samme: at pigerne "hang ud" med nogle bestemte, mens drengene samledes om en aktivitet: "Hvem er med til fodbold?" - eller whatever.

Det har selvfølgelig ikke lige noget at gøre med, hvem der er kedeligst ... jeg kom bare til at tænke på den undersøgelse, da du sagde det der.
0
Brugeravatar
paint
Indlæg: 20416
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 765
Likede indlæg: 43830

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf paint » 2. feb 2018, 08:09

JoyNips skrev:
Purple Haze skrev:Så en udtale at kvinder med alderen oftere bliver kedeligere end mænd gør. At de bliver enormt voksende og går op i børn, boligindretning, parmiddage, pensionsopsparinger og den slags, hvor mænd er bedre til at forblive sjove og leger, spiller computer, går ud med drengene og tager let på tingene.

Er der noget om snakken?


Tjae, det er måske rigtigt nok at kvinder generelt eer mere interesserede i børn og boligindretning og har styr på faniliekalenderen, men jeg oplever klart at mænd generelt går mere op i pensionsopsparinger, aktiemarked og at snakke om politik og så kan man jo diskutere, om de ikke er lige så kedelige som kvinder...

Og så har jeg indtryk af, at kvinder, i hvert fald her i København, ses relativt meget med veninder og går på cafe etc. Mændene vokser lidt mere fra “bare” lige at ses, de skal have et arrangement at mødes om.


Eller også er det kvinden, der 'vokser' fra at manden 'bare' lige skal ses med nogle venner. Ex. "Ej, skal du nu gå (igen). Behøver I absolut at mødes en almindelig onsdag aften. Du lovede også at du lige ville kigge på støvsugeren" ;)
1
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf JoyNips » 2. feb 2018, 08:33

paint skrev:
JoyNips skrev:Tjae, det er måske rigtigt nok at kvinder generelt eer mere interesserede i børn og boligindretning og har styr på faniliekalenderen, men jeg oplever klart at mænd generelt går mere op i pensionsopsparinger, aktiemarked og at snakke om politik og så kan man jo diskutere, om de ikke er lige så kedelige som kvinder...

Og så har jeg indtryk af, at kvinder, i hvert fald her i København, ses relativt meget med veninder og går på cafe etc. Mændene vokser lidt mere fra “bare” lige at ses, de skal have et arrangement at mødes om.


Eller også er det kvinden, der 'vokser' fra at manden 'bare' lige skal ses med nogle venner. Ex. "Ej, skal du nu gå (igen). Behøver I absolut at mødes en almindelig onsdag aften. Du lovede også at du lige ville kigge på støvsugeren" ;)


Og så er vi tilbage i den gamle traver med mænd, der tørrer ansvaret af på kvinder. I friggin’ 2018. Man kunne ellers have håbet at i år var året hvor vi fik gjort op med stereotypen om den sure kone-mor... :rulle:

Hvilket iøvrigt minder mig om det her indlæg fra igår i “perler fra børnene”-tråden:

Mor og far har en kærlig debat omkring brugen af familiekalenderen under aftensmaden.
Far mener ikke det er nødvendigt for ham at huske ar kigge i kalenderen, det gør andre for ham.
E på knap 4 udbryder, far er du en baby eller hvad når du ikke kan se i kalenderen selv

Mor vandt den runde :afro:


Anyway, det var et sidespring fra trådens emne.

Herhjemme er det iøvrigt klart mig, der kommer mest ud til hverdag og ser venner. Min kærestes venskaber er mere “årlig tur til golfturnering/weekend i England for at se en fodboldkamp”-typen. Og det er ikke fordi han mangler opfordringer herhjemmefra til at komme lidt mere ud i hverdagen eller bliver beordret at blive hjemme. :)
8
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf Sangius » 2. feb 2018, 08:34

Jeg går mere op i børn nu, og jeg skifter mine gardiner efter årstiderne, og har et julestel.

Men jeg er sgu stadig ret sjov - og kan virkelig løfte taget til en fest, hvis det skal være.
3
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf Straniera » 2. feb 2018, 08:54

Det er bestemt ikke min erfaring, at kvinder er kedelige. Tværtimod har jeg indtryk af, at jo ældre kvinder bliver, jo rigere bliver deres liv på aktiviteter.
Jeg kender mange par i 60'erne og opefter, hvor damerne har fuld fart på, dyrker deres yoga, udforsker kulturlivet, tager i løbeklubber, rejser med veninderne osv. Jeg er faktisk lettere imponeret over, den energi, de har. Sjovt nok gør de mange af disse ting med andre kvinder - for deres mænd er meget mindre aktive.
0
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40584

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf Akehurst2 » 2. feb 2018, 08:58

dgd2007 skrev:
JoyNips skrev:[...]
Og så har jeg indtryk af, at kvinder, i hvert fald her i København, ses relativt meget med veninder og går på cafe etc. Mændene vokser lidt mere fra “bare” lige at ses, de skal have et arrangement at mødes om.

Det er muligvis ikke bare "med alderen". :)
Jeg læste engang en interessant undersøgelse af skolebørn, som egentlig sagde det samme: at pigerne "hang ud" med nogle bestemte, mens drengene samledes om en aktivitet: "Hvem er med til fodbold?" - eller whatever.

Det har selvfølgelig ikke lige noget at gøre med, hvem der er kedeligst ... jeg kom bare til at tænke på den undersøgelse, da du sagde det der.


Jeg kan huske Anne Knudsen refererer til den i en af sine bøger således: Piger starter med at finde ud af, hvem de skal lege med, og drengene finder ud af hvad de skal lege og dem der vil være med til det, er dem, man leger med. Så helt sikkert et helt forskelligt udgangspunkt for samvær allerede fra de er børn.
2
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40584

Re: Er kvinder kedeligere end mænd?

Indlægaf Akehurst2 » 2. feb 2018, 09:00

JoyNips skrev:
Tjae, det er måske rigtigt nok at kvinder generelt eer mere interesserede i børn og boligindretning og har styr på faniliekalenderen, men jeg oplever klart at mænd generelt går mere op i pensionsopsparinger, aktiemarked og at snakke om politik og så kan man jo diskutere, om de ikke er lige så kedelige som kvinder...

Og så har jeg indtryk af, at kvinder, i hvert fald her i København, ses relativt meget med veninder og går på cafe etc. Mændene vokser lidt mere fra “bare” lige at ses, de skal have et arrangement at mødes om.


Men siden hvornår er børn, boligindretning, pensionsopsparinger, aktiemarked, om politik eller whatever pr. definition kedeligt? Emner er vel kun kedelige, hvis de ikke interesserer en - jeg kan ikke se, at der er nogle af de stereotypt kvindelig eller mandlige emner, der er kedelige i sig selv, selvom næsten alle emner kan bliver kedelige, hvis det er det eneste, man taler om.
2

Tilbage til "Livets forhold"