Dikus skrev:MOGA skrev:Maanii skrev:MOGA skrev:Maanii skrev:MOGA skrev:Min eksmand og jeg har været skilt i snart et årti. Vi har børn sammen, men ingen af os ser ham. I aften skal vi til børnenes farmors fødselsdag, ligesom vi også er med til julefrokoster, påskefrokoster og ses “bare fordi”. Bedsteforældrene kommer også her til fødselsdage, er med til skolearrangementer osv. Hvorfor skulle mine børn undvære bedsteforældre? Jeg er med fordi børnene i starten var for små til at komme alene af sted, nu føles det bare naturligt.
Jeg har virkelig prøvet, men jeg kan vitterligt ikke se det er tilnærmelsesvis en sammenlignelig situation?
Du kender selvfølgelig ikke omstændighederne i min situation, men faktum er, at jeg har slugt nogle alvorlige kameler for at sidde her. Langt, langt ude over, at nogle taler grimt om en. Jeg sad her ikke, hvis det ikke var for mine børn. Det vigtigste for mig var, at mine børn havde bedsteforældre. Så må mine sårede følelser og foragt for andre mennesker komme i anden række.
Men havde du siddet der for at nogle andres børn kunne bibevare kontakten til legekammerater?
Jeg kan slet ikke se at det at holde kontakten til sine egne børns biologiske ophav er det samme.
Det er jo ikke en tilfældig legekammerat, lad være med at forklejne situationen.
Det er et barn hvis mor man valgte at indgå i en familie med. Det ønsker man ikke længere. Barnet valgte ikke at indgå i konstellationen i første omgang, det gjorde de voksne. Skal de voksne så ikke også forsøge at begrænse skaderne mest muligt?
Har D ikke sagt, de ikke var kærester så længe, så de blev familie?
4 1/2 år, de sidste halvandet som gift, jeg kan ikke finde nogen oplysninger om hvor længe de har boet sammen.
Jeg blev nødt til at stalke gamle indlæg fordi ikke kunne få det til at passe at de ikke har været sammen ret længe.