Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 1384
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 262
Likede indlæg: 5245

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf DenSyngendeLussing » 5. feb 2018, 19:15

Ej, jeg skal heller ikke være med til at afspore en saglig debat. Jeg synes, det er rigtig fint at transkønnede i dag har mulighed for at transitionere til det køn, de føler sig som. Det vil jeg gerne understrege.

Inden jeg skulle starte på mit studie for snart adskillige år siden, fik jeg en besked på Facebook fra en fyr fra min hjemby, som jeg havde leget med som barn. Dengang havde han bare været en pige. Han havde nu opdaget, at vi skulle starte på det samme studie og ville på forhånd godt bede mig om ikke at fortælle vores kommende medstuderende, at han altså var født som pige - dels fordi han godt selv ville styre, hvem der vidste det, dels fordi han tidligere havde oplevet, at folk slet ikke så ham som person, men i stedet som “ham den transkønnede,” når de fik det at vide.

Det kunne jeg naturligvis sagtens forstå, så jeg skrev tilbage, at han bestemt ikke skulle være bekymret, jeg skulle nok holde det for mig selv - og at det i øvrigt glædede mig, at han så ud til at have det godt. Jeg ved forresten ikke, om han nogensinde fortalte det til andre på studiet, men jeg sagde i hvert fald ikke noget til nogen. Og jeg kan helt ærligt sige, at det sjældent var noget, jeg tænkte over i de følgende fire år, vi læste sammen. For det første fordi han altid havde været drenget, selv da han var en pige. For det andet fordi hans transition var så vellykket, at jeg aldrig havde gættet, at han var født som et andet køn, hvis jeg altså ikke vidste det. Så jeg betragter sådan set mig selv som ganske rummelig, når det gælder både køn og seksualitet.

Jeg synes naturligvis også, det er forfærdeligt, at transpersoner udsættes for vold og fornedrelse, fordi de ikke føler sig som det køn, de er født med. Det hører ingen steder hjemme. Jeg vil i vid udstrækning også gerne se på, om der er områder, hvor transkønnede diskrimineres og om vi som samfund kan gøre noget ved det.

Det, som jeg lig Rullegardinia nok stejler over, er den holdning, at transkønnede skulle være særlige eksperter på kønsområdet. Den er specielt udbredt i aktivistkredse og undskyld mig, men fanden heller, om en (tidligere) mand skal skubbe mig ud af diskussioner om kvindespørgsmål med anklager om “cis feminisme” og “privilegieblindhed,” fordi jeg ikke anerkender hans præmis, ligesom jeg heller ikke nogensinde kommer til at omtale gravide kvinder som “gravide personer” for at undgå at såre transkvinders følelser.

Kort opsummeret: Folk må kalde sig lige hvad de vil for min skyld, og jeg vil gerne rumme det i en udstrækning, som jeg anser for rimelig. Hvis du gerne vil være gendervoid foxkin demiqueer, så fred være med det, slå dig løs! Hvad jeg ikke gider, er skæld ud, fordømmelse eller eksklusion fra en debat, hvis jeg ikke anerkender en præmis eller nægter at kalde dig for xan/xun/xen, fordi du har besluttet dig for, at det altså er dine pronominer. Folk kan ikke bare hive deres virkelighedsopfattelse ned over hovedet på mig og så forvente, at jeg accepterer det som endegyldig sandhed.
3
Modesty Blame
Indlæg: 1327
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 197
Likede indlæg: 2581

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf Modesty Blame » 5. feb 2018, 20:42

DenSyngendeLussing skrev:Ej, jeg skal heller ikke være med til at afspore en saglig debat. Jeg synes, det er rigtig fint at transkønnede i dag har mulighed for at transitionere til det køn, de føler sig som. Det vil jeg gerne understrege.

Inden jeg skulle starte på mit studie for snart adskillige år siden, fik jeg en besked på Facebook fra en fyr fra min hjemby, som jeg havde leget med som barn. Dengang havde han bare været en pige. Han havde nu opdaget, at vi skulle starte på det samme studie og ville på forhånd godt bede mig om ikke at fortælle vores kommende medstuderende, at han altså var født som pige - dels fordi han godt selv ville styre, hvem der vidste det, dels fordi han tidligere havde oplevet, at folk slet ikke så ham som person, men i stedet som “ham den transkønnede,” når de fik det at vide.

Det kunne jeg naturligvis sagtens forstå, så jeg skrev tilbage, at han bestemt ikke skulle være bekymret, jeg skulle nok holde det for mig selv - og at det i øvrigt glædede mig, at han så ud til at have det godt. Jeg ved forresten ikke, om han nogensinde fortalte det til andre på studiet, men jeg sagde i hvert fald ikke noget til nogen. Og jeg kan helt ærligt sige, at det sjældent var noget, jeg tænkte over i de følgende fire år, vi læste sammen. For det første fordi han altid havde været drenget, selv da han var en pige. For det andet fordi hans transition var så vellykket, at jeg aldrig havde gættet, at han var født som et andet køn, hvis jeg altså ikke vidste det. Så jeg betragter sådan set mig selv som ganske rummelig, når det gælder både køn og seksualitet.

Jeg synes naturligvis også, det er forfærdeligt, at transpersoner udsættes for vold og fornedrelse, fordi de ikke føler sig som det køn, de er født med. Det hører ingen steder hjemme. Jeg vil i vid udstrækning også gerne se på, om der er områder, hvor transkønnede diskrimineres og om vi som samfund kan gøre noget ved det.

Det, som jeg lig Rullegardinia nok stejler over, er den holdning, at transkønnede skulle være særlige eksperter på kønsområdet. Den er specielt udbredt i aktivistkredse og undskyld mig, men fanden heller, om en (tidligere) mand skal skubbe mig ud af diskussioner om kvindespørgsmål med anklager om “cis feminisme” og “privilegieblindhed,” fordi jeg ikke anerkender hans præmis, ligesom jeg heller ikke nogensinde kommer til at omtale gravide kvinder som “gravide personer” for at undgå at såre transkvinders følelser.

Kort opsummeret: Folk må kalde sig lige hvad de vil for min skyld, og jeg vil gerne rumme det i en udstrækning, som jeg anser for rimelig. Hvis du gerne vil være gendervoid foxkin demiqueer, så fred være med det, slå dig løs! Hvad jeg ikke gider, er skæld ud, fordømmelse eller eksklusion fra en debat, hvis jeg ikke anerkender en præmis eller nægter at kalde dig for xan/xun/xen, fordi du har besluttet dig for, at det altså er dine pronominer. Folk kan ikke bare hive deres virkelighedsopfattelse ned over hovedet på mig og så forvente, at jeg accepterer det som endegyldig sandhed.

Egentlig synes jeg, at alt hvad du skriver lyder fornuftigt. Og jeg ville gerne kunne sige, at jeg var enig på alle punkter. Og det er jeg måske egentlig også.

Men well - min tolerance strækker sig bare ikke langt nok til at acceptere, at transkønnede er mænd eller kvinder - afhængigt af, hvad de nu er. Jeg tiltaler dem, som de ønsker, hvis de informerer mig om det (det har for nyligt været relevant på mit arbejde), men jeg føler ikke, at en kvinde, der har været mand, har nogen som helst ide om, hvad det er at være kvinde. Ligesom jeg ikke har det mindste begreb om, hvad det vil sige at være transkønnet. Men som sagt, så vil jeg gerne sige hun om en transkønnet, hvis pågældende ønsker det. Det ændrer bare ikke på, hvad jeg tænker.

Og nogle af de tanker, jeg tænker er, at transkønnede har store psykiske problemer - hvilket også er en af grundene til, at jeg ikke kunne være i et parforhold med en transkønnet. Jeg har rigeligt med udfordringer selv - fysiske såvel som psykiske. Ingen grund til at invitere flere ind i min hverdag.
3
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 4945
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 609
Likede indlæg: 11692

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf Animi » 6. feb 2018, 05:55

Jeg har det sådan lidt... der findes børn i dag, der bliver født med fire arme eller fire ben. Eller ingen ben eller arme overhovedet. Siamesiske tvillinger, der kun deler én krop. Børn, hvis tvilling aldrig blev udviklet, så de har et ekstra ikke-fungerende hoved. Børn, der bliver født uden en hjerne. Børn, der har tvetydige kønsdele.

Der er de vildeste ting der kan gå galt i fosterudviklingen, med de mest forfærdelige fysiske konsekvenser. Og der er klart, at det jo for de fleste er nemmere at forholde sig til fysiske ting man kan se. Men jeg forstår virkelig ikke, hvordan man så ikke kan tro på, at der også kan gå kludder i udviklingen, så det biologiske køn man udvikler, ikke passer sammen med det køn der sådan bliver sendt videre til hjernen/sidder i hjernen.
2
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 14050
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 790
Likede indlæg: 11235

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf dgd2007 » 6. feb 2018, 06:54

Animi skrev:Jeg har det sådan lidt... der findes børn i dag, der bliver født med fire arme eller fire ben. Eller ingen ben eller arme overhovedet. Siamesiske tvillinger, der kun deler én krop. Børn, hvis tvilling aldrig blev udviklet, så de har et ekstra ikke-fungerende hoved. Børn, der bliver født uden en hjerne. Børn, der har tvetydige kønsdele.

Der er de vildeste ting der kan gå galt i fosterudviklingen, med de mest forfærdelige fysiske konsekvenser. Og der er klart, at det jo for de fleste er nemmere at forholde sig til fysiske ting man kan se. Men jeg forstår virkelig ikke, hvordan man så ikke kan tro på, at der også kan gå kludder i udviklingen, så det biologiske køn man udvikler, ikke passer sammen med det køn der sådan bliver sendt videre til hjernen/sidder i hjernen.

Ja, det kan sikkert også lade sig gøre, at hjerne og krop ikke passer så godt sammen, som de normalt gør ... og det bør man være forstående overfor. (Så vidt man nu kan, for man bør vel også være forstående over for, at noget der er så tæt på "identent", er lidt spooky at der bliver pillet ved.)

Men altid, når et eller andet er meget oppe i tiden, bør man også sikre, at det ikke kun er én vinkel på det, som det er lovligt at have. Som jeg også forstod noget af TS' pointe fra starten.

Og som jeg selv sagde i et tidligere indlæg, skal man også være varsom med ikke at være for halleluja-agtig omkring. Det kan jo være, den pågældende unge bare er i en "lidt-mere-voldsom-end-normalt" identitetskrise, som måske slet ikke har noget at gøre med dreng/pige, men så lyder transformering måske som det ultimative fix, hvis der ikke bliver nævnt andre muligheder. Og i modsætning til, hvad man ellers kan gøre, når man søger sin identitet - opsøge ekstreme poiltiske holdninger, gå ind i en sekt, leve meget alternativt, eller hvad har vi - så er kønsskifte jo en del sværere at melde sig ud af end de andre ting, hvis man alligevel ikke synes, det løste situationen.

Det synes jeg godt, man kan være opmærksom på, uden at benægte muligheden af, at det kan være berettiget i nogle situationer.

Jeg er også enig med TS og Lussingen i, at det er uheldigt, hvis det kommer til at blokkere for en debat om "almindelige" kønsspørgsmål, som jeg kan forstå, det nogle gang gør.
1
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 4945
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 609
Likede indlæg: 11692

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf Animi » 6. feb 2018, 07:06

dgd2007 skrev:
Animi skrev:Jeg har det sådan lidt... der findes børn i dag, der bliver født med fire arme eller fire ben. Eller ingen ben eller arme overhovedet. Siamesiske tvillinger, der kun deler én krop. Børn, hvis tvilling aldrig blev udviklet, så de har et ekstra ikke-fungerende hoved. Børn, der bliver født uden en hjerne. Børn, der har tvetydige kønsdele.

Der er de vildeste ting der kan gå galt i fosterudviklingen, med de mest forfærdelige fysiske konsekvenser. Og der er klart, at det jo for de fleste er nemmere at forholde sig til fysiske ting man kan se. Men jeg forstår virkelig ikke, hvordan man så ikke kan tro på, at der også kan gå kludder i udviklingen, så det biologiske køn man udvikler, ikke passer sammen med det køn der sådan bliver sendt videre til hjernen/sidder i hjernen.

Ja, det kan sikkert også lade sig gøre, at hjerne og krop ikke passer så godt sammen, som de normalt gør ... og det bør man være forstående overfor. (Så vidt man nu kan, for man bør vel også være forstående over for, at noget der er så tæt på "identent", er lidt spooky at der bliver pillet ved.)

Men altid, når et eller andet er meget oppe i tiden, bør man også sikre, at det ikke kun er én vinkel på det, som det er lovligt at have. Som jeg også forstod noget af TS' pointe fra starten.

Og som jeg selv sagde i et tidligere indlæg, skal man også være varsom med ikke at være for halleluja-agtig omkring. Det kan jo være, den pågældende unge bare er i en "lidt-mere-voldsom-end-normalt" identitetskrise, som måske slet ikke har noget at gøre med dreng/pige, men så lyder transformering måske som det ultimative fix, hvis der ikke bliver nævnt andre muligheder. Og i modsætning til, hvad man ellers kan gøre, når man søger sin identitet - opsøge ekstreme poiltiske holdninger, gå ind i en sekt, leve meget alternativt, eller hvad har vi - så er kønsskifte jo en del sværere at melde sig ud af end de andre ting, hvis man alligevel ikke synes, det løste situationen.

Det synes jeg godt, man kan være opmærksom på, uden at benægte muligheden af, at det kan være berettiget i nogle situationer.

Jeg er også enig med TS og Lussingen i, at det er uheldigt, hvis det kommer til at blokkere for en debat om "almindelige" kønsspørgsmål, som jeg kan forstå, det nogle gang gør.


Det er jeg også helt enig i :)
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
KIM K
Indlæg: 269
Tilmeldt: 17. sep 2017, 17:24
Kort karma: 7
Likede indlæg: 388

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf KIM K » 6. feb 2018, 08:51

Animi skrev:Jeg har det sådan lidt... der findes børn i dag, der bliver født med fire arme eller fire ben. Eller ingen ben eller arme overhovedet. Siamesiske tvillinger, der kun deler én krop. Børn, hvis tvilling aldrig blev udviklet, så de har et ekstra ikke-fungerende hoved. Børn, der bliver født uden en hjerne. Børn, der har tvetydige kønsdele.

Der er de vildeste ting der kan gå galt i fosterudviklingen, med de mest forfærdelige fysiske konsekvenser. Og der er klart, at det jo for de fleste er nemmere at forholde sig til fysiske ting man kan se. Men jeg forstår virkelig ikke, hvordan man så ikke kan tro på, at der også kan gå kludder i udviklingen, så det biologiske køn man udvikler, ikke passer sammen med det køn der sådan bliver sendt videre til hjernen/sidder i hjernen.



Det kan jeg sagtens følge, hvilket var årsagen til jeg skrev at jeg anerkender nogle mennesker føler de er placeret i den forkerte krop.
Men personligt vil jeg stadig opfatte dem som henholdsvis mand/kvinde hvis det er sådan de fremtræder fysiologisk for mig.

Nedenstående link viser hvordan antistoffer fra mødre under graviditeten synes at ændre fosterhjernens udvikling hos visse drengebørn så de udvikler homoseksualitet. Man har længe vidst at hyppigheden af bøsser stiger næsten proportionalt med antallet af biologiske storebrødre de har.

Kønsidentitet og homoseksualitet er ikke helt det samme, men jeg synes der er visse ligheder.
Jeg vil ikke blive overrasket hvis noget lignende kunne rokke ved kønsidentiteten.

I studiet, der blev offentliggjort mandag i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, PNAS, Proceedings of the National Academy of Sciences, peger forskerne på, at de nye resultater kan være med til at give én af mange forklaringer på, hvorfor nogle mænd er homoseksuelle: Fødslen af et drengebarn udløser en fysisk reaktion i moderen, som påvirker senere drengebørn i retning af homoseksualitet, lyder den korte forklaring.

»Ved at yde støtte til en teoretiseret, men tidligere uudforsket biologisk mekanisme, er vores undersøgelse et vigtigt fremskridt i forståelsen af, hvor seksuel orientering hos mænd kommer fra - et immunforsvar mod et protein, der er vigtig i udviklingen af den mandlige fosterhjerne,« lyder det fra forskerne.

Ifølge resultaterne i studiet hænger forekomsten af flere homoseksuelle mænd, der har storebrødre, sammen med et protein, der er forbundet til Y-kromosomet, som kvinder ikke har, og som er vigtigt for udviklingen af hjernen hos manden.

Forskerne mener nu på baggrund af studiet at kunne bevise, at en mor udvikler antistoffer på grund af Y-kromosomet, når hun er gravid med sit første drengebarn. Disse antistoffer hober sig op i kvindens krop og kan forplante sig i hjernen på det næste drengebarn, når dette som foster udvikler sig i hendes livmoder.

Læs mere:

https://www.bt.dk/udland/ny-forskning-m ... oseksuelle
1
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 11142
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1344
Likede indlæg: 24821

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf DetSorteCirkus » 6. feb 2018, 11:17

Jeg ved ikke, hvor kønnet sidder, og jeg har taget et valg om ikke at søge et endegyldigt svar på det.
Ligesom jeg ikke ønsker at springe ud som noget og sætte en streg under et facit. Jeg har for sjov prøvet at dykke ned i tidens mange betegnelser og fandt til sidst også "min" etiket, men jeg har allerede glemt den igen.

Jeg forstår vreden over at blive set skævt til og latterliggjort, måske endda udsat for vold og overgreb, og sorgen over at måtte leve delvist i skjul eller i hvert fald nok have været henvist til det engang, og jeg kan sagtens følge, hvorfor dette kan sætte sig spor i et menneskes måde at argumentere og debattere på, men når det er sagt, beklager jeg, at tonen er blevet så mistroisk og konfrontatorisk, som TS beskriver.

Grundlæggende, altså set i det helt store perspektiv, er det en fløjkamp mellem klassisk feminisme og LGBT-opfattelse på den ene side og queerbevægelsen på den anden, og fronterne har fandtes i årevis. Jeg har på nær lige i starten altid selv tilhørt det sidstnævnte fællesskab (hvilket altså ikke er ensbetydende med, at jeg er enig i alt, hvad TS åbenbart har fået læst og påskrevet!), men jeg har altid dels været solidarisk med de klassiske rødder, dels haft respekt for de grundsten, kvindebevægelsen og landsforeningen har lagt. Ægteskabet er ikke noget for mig, bl.a. af kønspolitiske grunde, men derfor har jeg alligevel støttet kampen for, at også to af samme biologiske køn også kan gifte sig i stedet for at prædike om, hvorfor det da er et mærkelig knæfald for patriarkatet og blablabla. Jeg synes, det har handlet om borgerrettigheder, og nu, hvor de grundlæggende er på plads, skabes der et rum for, det må jeg sige, detaljer. Ikke detaljer for den enkelte i eget liv, men detaljer, når det gælder, hvad vi skal blande os i hos hinanden. Især da, når transkønnede stadig behandles, som de gør i hospitalsvæsenet. Personligt er jeg ikke utvetydig tilhænger af kønsskifteoperationer alene forårsaget af en persons eget ønske, og det er der både medicinske og psykologiske grunde til, men jeg er kritisk overfor det nuværende system. Det vil jeg hellere sætte fokus på.

For mig har hele den her verden, til trods for end dog meget svære stunder, altid været forbundet med glæde, æstetik, sammenhold, kreativitet og en evigt inspirerende refleksion over og eksperimenteren med køn og identiteter, og jeg forstår faktisk ikke, hvorfor det hele nu for tilsyneladende mange skal gå op i akademisk systematisering og flueknepperi og magtkampe om omklædningsrum.
Det lyder altså som milimeterdemokrati på villavejen, og alene det, at vi faktisk bor på samme vej, viser, at vi slet ikke er så langt fra hinanden, når det kommer til stykket.
0
Brugeravatar
paint
Indlæg: 5815
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 321
Likede indlæg: 12990

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf paint » 6. feb 2018, 12:50

DetSorteCirkus skrev: [...]
Det lyder altså som milimeterdemokrati på villavejen, og alene det, at vi faktisk bor på samme vej, viser, at vi slet ikke er så langt fra hinanden, når det kommer til stykket.


Helt bortset fra emnet, du skriver om, mon så ikke fænomenet du skriver om snarere er en paradigmeskifte i 'man'-opfattelsen ('man', som i man mener, man siger osv) Og derved dækker alle områder af samfundsdebatten?

Som jeg ser det, er Danmark gået fra, frem til slutningen af 1990'erne at være et fællesskab - til nu at være en slags individuelt ligusterhæk-fællesskab, med indbygget individuelt millimeterdemokrati.
På stort set alle områder, kæmpes kampen over ligusterhækken - mine skattekroner, min tid, mit hus, mit-alt muligt. Og altså også 'min mening', som naturligvis er den rigtige og alle de andre er forkerte. Det der afspejler mig, er rigtigt. Alt andet er forkert. Det gælder både kønsdebat, kulturdebat og alle mulige andre debatter. Udgangspunktet vi som individer diskuterer ud fra, er skiftet fra at være 'os' til 'mig'(og dem der mener det samme som mig)
0
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 14050
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 790
Likede indlæg: 11235

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf dgd2007 » 6. feb 2018, 12:58

DetSorteCirkus skrev:[...]
Grundlæggende, altså set i det helt store perspektiv, er det en fløjkamp mellem klassisk feminisme og LGBT-opfattelse på den ene side og queerbevægelsen på den anden, og fronterne har fandtes i årevis.
[...]

0
Brugeravatar
Rullegardinia
Indlæg: 134
Tilmeldt: 4. nov 2016, 20:06
Kort karma: 13
Likede indlæg: 168

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf Rullegardinia » 6. feb 2018, 17:07

Precaseptica skrev:
Rullegardinia skrev:Jeg har også læst en del. Jeg har virkelig lagt mig i selen for at forstå, netop fordi, som jeg har nævnt flere gange, det er den nye hellige ko inden for feminismen.

Det er bare lidt som om forståelsen hele tiden strander samme sted. Altså, man taler om køn som alene en social konstruktion. Hvad er en kvinde så? Enhver, der føler sig som kvinde. Hvad så, hvis man ikke føler sig som kvinde, men har en forståelse af, at man er det, på grund af kromosomer og kønskendetegn? Og hvis man kan 'føle' sig som kvinde, selvom man er 'tildelt mandligt køn', så må man have et udgangspunkt. Man må have en forforståelse af, hvad kvinde er, ellers giver det ikke mening at føle sig som én.

Det hele bliver meget fluffy, og man bliver fejet af med, at man ikke ved en skid, fordi man er cis, og man skal bare lytte til de transkønnede, der er eksperterne på køn. Men det bliver lige en tand for føle-føle noget for mig.


Først til det sidste du skriver; vi må adskille de skingre deltagere fra de akademiske tekster. Hvis nogen bliver skældt ud pga deres seksualitet eller køn så er det selvfølgelig lige fjollet om man er en del af majoriteten eller minoriteten.

Mht det her med hvad en kvinde er. Pointen er jo netop, at det vi kalder en kvinde er en abstraktion som ikke findes reelt. På samme måde som at dit indre billede af en bestemt person aldrig vil være den perfekte gengivelse af den person, som du og andre kan holde på præcist samme niveau. Det er en komplet subjektivisering vi er ude i hvor man, på bedste postmodernistiske vis, ophæver muligheden for objektiv viden. Det er en illusion, at vi kan bruge sproget til at tale om det samme fordi vi kun kan se perspektiver, anskuelser, gengivelser og estimater af virkeligheden. Derfor har vi ikke adgang til den objektive, absolutte virkeligheds størrelse og vi kan derfor kun gøre vold på den fysiske manifestation af noget ved at prøve at kategorisere det.

Det er en fancy måde at sige på, at ingen bør føle sig som forkerte kvinder, fordi ingen kvinder er denne arbitrært definerede "rigtige" kvinde, som i øvrigt er noget forskelligt for hver enkelt af os.


Der er for mig en ret markant forskel på, at kvinder kan være, som de selv ønsker og idéen om, at alle, som ønsker det, kan være kvinder.

Og det er sådan set humlen i den her diskussion, som jeg ser det. Er 'kvinde' en tom kategori, som du kan fylde hvad som helst i, endda noget feminin penis, eller er det en beskrivelse af noget, der er objektivt konstaterbart, men som derudover ikke siger noget om personen.

Selv på det akademiske plan har jeg svært ved at se, at det er en fordel for kvinder, at vi har 70 forskellige kønskategorier i stedet for bare at udvide de eksisterende kategorier, så ingen, for eksempel, løfter et øjenbryn ved at se en mand i nederdel.
2
Never let the hand you hold hold you down
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 688
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 117
Likede indlæg: 1052

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf Precaseptica » 6. feb 2018, 17:22

Rullegardinia skrev:Der er for mig en ret markant forskel på, at kvinder kan være, som de selv ønsker og idéen om, at alle, som ønsker det, kan være kvinder.


Der er ikke tale om, at man kan ønske at være noget og derefter bare blive det. Der er snarere tale om, at kategorierne er arbitrære.

Og det er sådan set humlen i den her diskussion, som jeg ser det. Er 'kvinde' en tom kategori, som du kan fylde hvad som helst i, endda noget feminin penis, eller er det en beskrivelse af noget, der er objektivt konstaterbart, men som derudover ikke siger noget om personen.


Det har du ret i. Men igen, objektivitet eksisterer ikke på et plan hvor vi kan kommunikere det. Ifølge teorien.

Selv på det akademiske plan har jeg svært ved at se, at det er en fordel for kvinder, at vi har 70 forskellige kønskategorier i stedet for bare at udvide de eksisterende kategorier, så ingen, for eksempel, løfter et øjenbryn ved at se en mand i nederdel.


Det er ikke en specielt pro-kvinde bevægelse som vi kigger på her. Det er snarere en postmodernistisk filosofi om hvordan sproget former subjektive forståelser og hvorfor dette er problematisk når vi tror vi kan vide ting med sikkerhed. Køn er så bare et iøjefaldende element hvor en del af teorien tager udgangspunkt. Det er jo åbenlyst et emne vi har en masse forudindtagelser omkring. Om det så var feminismen, der kom til queer teorien eller om det var queer teorien, der kom til feminismen ved jeg ikke.
0
Brugeravatar
Rullegardinia
Indlæg: 134
Tilmeldt: 4. nov 2016, 20:06
Kort karma: 13
Likede indlæg: 168

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf Rullegardinia » 6. feb 2018, 17:30

Precaseptica skrev:
Rullegardinia skrev:Der er for mig en ret markant forskel på, at kvinder kan være, som de selv ønsker og idéen om, at alle, som ønsker det, kan være kvinder.


Der er ikke tale om, at man kan ønske at være noget og derefter bare blive det. Der er snarere tale om, at kategorierne er arbitrære.

Og det er sådan set humlen i den her diskussion, som jeg ser det. Er 'kvinde' en tom kategori, som du kan fylde hvad som helst i, endda noget feminin penis, eller er det en beskrivelse af noget, der er objektivt konstaterbart, men som derudover ikke siger noget om personen.


Det har du ret i. Men igen, objektivitet eksisterer ikke på et plan hvor vi kan kommunikere det. Ifølge teorien.

Selv på det akademiske plan har jeg svært ved at se, at det er en fordel for kvinder, at vi har 70 forskellige kønskategorier i stedet for bare at udvide de eksisterende kategorier, så ingen, for eksempel, løfter et øjenbryn ved at se en mand i nederdel.


Det er ikke en specielt pro-kvinde bevægelse som vi kigger på her. Det er snarere en postmodernistisk filosofi om hvordan sproget former subjektive forståelser og hvorfor dette er problematisk når vi tror vi kan vide ting med sikkerhed. Køn er så bare et iøjefaldende element hvor en del af teorien tager udgangspunkt. Det er jo åbenlyst et emne vi har en masse forudindtagelser omkring. Om det så var feminismen, der kom til queer teorien eller om det var queer teorien, der kom til feminismen ved jeg ikke.


Løsrevet på kvindebevægelsen og på det rent akademiske plan, så kan man godt diskutere det. Det bliver bare meget, meget svært anvendeligt på det mere jordnære plan. Det bliver sådan nærmest Descartes-agtigt: 'Om alt bør det tvivles', og er stolen stadig i stuen, selvom jeg går ud og ikke længere kan se den.
0
Never let the hand you hold hold you down
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 688
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 117
Likede indlæg: 1052

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf Precaseptica » 6. feb 2018, 17:34

Rullegardinia skrev:Løsrevet på kvindebevægelsen og på det rent akademiske plan, så kan man godt diskutere det. Det bliver bare meget, meget svært anvendeligt på det mere jordnære plan. Det bliver sådan nærmest Descartes-agtigt: 'Om alt bør det tvivles', og er stolen stadig i stuen, selvom jeg går ud og ikke længere kan se den.


Jeg er enig.

Det står mig dog uklart om du blander tingene sammen til sidst. Descartes taler om tvivl, men det du skriver mht stolen i stuen lyder mere som Hume, som var helt uenig med Descartes.
0
Brugeravatar
Rullegardinia
Indlæg: 134
Tilmeldt: 4. nov 2016, 20:06
Kort karma: 13
Likede indlæg: 168

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf Rullegardinia » 6. feb 2018, 17:40

Precaseptica skrev:
Rullegardinia skrev:Løsrevet på kvindebevægelsen og på det rent akademiske plan, så kan man godt diskutere det. Det bliver bare meget, meget svært anvendeligt på det mere jordnære plan. Det bliver sådan nærmest Descartes-agtigt: 'Om alt bør det tvivles', og er stolen stadig i stuen, selvom jeg går ud og ikke længere kan se den.


Jeg er enig.

Det står mig dog uklart om du blander tingene sammen til sidst. Descartes taler om tvivl, men det du skriver mht stolen i stuen lyder mere som Hume, som var helt uenig med Descartes.


Jeg blander nok tingene sammen. Måske er det et tegn på, at jeg snart burde lade denne diskussion ligge inden jeg graver mig for dybt ned i alt muligt mærkeligt
0
Never let the hand you hold hold you down
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 688
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 117
Likede indlæg: 1052

Re: Hvor sidder kønnet (ifølge debatten?)

Indlægaf Precaseptica » 6. feb 2018, 17:42

Rullegardinia skrev:
Precaseptica skrev:
Rullegardinia skrev:Løsrevet på kvindebevægelsen og på det rent akademiske plan, så kan man godt diskutere det. Det bliver bare meget, meget svært anvendeligt på det mere jordnære plan. Det bliver sådan nærmest Descartes-agtigt: 'Om alt bør det tvivles', og er stolen stadig i stuen, selvom jeg går ud og ikke længere kan se den.


Jeg er enig.

Det står mig dog uklart om du blander tingene sammen til sidst. Descartes taler om tvivl, men det du skriver mht stolen i stuen lyder mere som Hume, som var helt uenig med Descartes.


Jeg blander nok tingene sammen. Måske er det et tegn på, at jeg snart burde lade denne diskussion ligge inden jeg graver mig for dybt ned i alt muligt mærkeligt


Det er bare epistemologi. Det er nu meget sjovt, når man begiver sig ud i det. :-D
0

Tilbage til "Livets forhold"