Melde ud omkring sygdom? Hvad er fair...?

[Kalimsofie]

Min veninde var med sin mand og to børn (hvoraf det ene kun er 2,5 mdr) til jul med familien i en ødegård i Sverige. En af de deltagende familier vælger så at dukke op den 23. med et barn med Roskildesyge i fuldt flor. Den 24. ligger halvdelen af selskabet (vi snakker en håndfuld børn og tilsvarende voksne) og brækker sig dagen lang - når ikke de sidder i kø til det ene toilet, der er i hytten (der blev skidt i flere bukser på den bekostning), den 25. går resten af selskabet ned. Det synes jeg simpelthen er så vanvittigt ubehøvlet.
Ja, det er træls at gå glip af jul med familien, men det er nu engang vilkårene indimellem. Man dukker ikke op med skide-bræk-syge til et hus fuldt af andre mennesker midt ude i ingenting uden at i det mindste advare andre. Min veninde var rasende - hun kunne godt have tænkt sig at have vidst det på forhånd. Så var hun blevet hjemme og havde skånet sig selv og sine børn for den omgang.

Så ja, jeg er klart tilhænger af advarsler ved den slags sygdom. Ved forkølelse og influenza og lign. advarer jeg selv, men jeg oplever sjældent at folk bliver væk af den grund, ligesom jeg ikke nødvendigvis selv bliver væk fra arrangementer, hvor andre er syge... til gengæld synes jeg, det er lidt mærkeligt at tage af sted, hvis man selv (eller ens børn) er syge. Vi var til en barnedåb sidste år, hvor en stakkels influenzaramt 5-årig dreng var slæbt med og lå og havde det SÅ skidt på en sofa i gangen i forsamlingshuset. Det kan da godt være, han ikke smittede, men det var da skidesynd for knægten! Der havde jeg altså valgt, at en af forældrene måtte blive hjemme med barnet...

[Zonta]

Jeg erklærer mig enig med flertallet her - influenza og bræksyge vil jeg gerne undgå. Når jeg får influenza (har ikke haft det i næsten 10 år... 7-9-13!), så ligger jeg på langs i 1-1½ uge og kan intet. Det vil jeg da gerne undgå, hvis jeg kan. Bræksyge siger Annione så fint - man vil nærmest hellere dø end at gennemleve det lort én gang til! Jeg havde roskildesyge for 8 år siden. Det startede en torsdag aften og varede indtil fredag formiddag. Var i øvrigt blevet smittet af en veninde, som var blevet smittet af en kollega på arbejde Jeg skulle have besøg af en veninde og hendes kæreste om lørdagen for at tage til et stort arrangement lørdag aften og jeg fortalte, at jeg havde haft det, så de måtte selv vælge om de ville komme eller ej. Det gjorde de - og de blev begge smittet. Søndag aften lå de begge og storbrækkede sig Dengang havde jeg så heller ikke helt samme viden i forhold til smittefare og rengøring, så måske havde jeg kunne undgå det, hvis jeg havde gjort toilet osv. ordentligt rent med klor.

Selv ville jeg fortælle det, hvis min mand og jeg inviterede til noget. Lige nu har han f.eks. influenza og det synes jeg ikke andre skal udsættes for unødigt. Af samme grund er han selvfølgelig også hjemme fra arbejde. Men som flere andre siger, så kan man nærmest ikke undgå at være lidt småsnottede og hostende på denne her årstid. Det ville jeg ikke gøre noget stort nummer ud af.

[bluetof1]

Jeg synes det er noget pjat, at der skal være særlige omstændigheder, hvis nogen gerne vil advares mod roskildesyge.
Jeg lå i 13 timer og kastede op. Flere gange måtte jeg kaste op i håndvasken, fordi jeg sad på lokum. Jeg overvejede seriøst at skide i bukserne, fordi jeg var så udmattet, at jeg næsten ikke orkede at kravle fra gulvet (umiddelbart foran toilettet) for at gøre det... og så var jeg ellers udmattet til døden i 24 timer. Og måtte ikke arbejde før efter 48 timer.

Hvis nogen synes det er “at være bange for at blive syg” så ja - jeg er rædselsslagen. Jeg havde lyst til at hænge mig selv!
Hvis nogen ville tage det lort (!) i stiv arm, så vær min gæst - men det er ikke okay at forvente af mig! Nå!

Jeg tænker også, at folk, der kalder det hysterisk at insistere på en advarsel mod fare for Roskildesyge inden man dukker op til en aftale simpelthen aldrig har prøvet at være smittet med norovirus. Efter 12-14 timer i streg, hvor man har kastet op cirka hver halve time og tisset ud af numsen for resten (og ofte begge dele på på samme tid), så er man parat til at sætte en pistol for tindingen. Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende.

Jeg har selv prøvet det 3-4 gange efterhånden, så her sidste gang vidste jeg desværre godt hvad klokken var slået, da jeg begyndte at få kvalme og rumlen i maven kort før sengetid - og jeg begyndte at småtude allerede inden det brød løs, fordi jeg ikke kunne overskue at skulle igennem sådan en tur igen.

Jeg husker stadig den vinter for syv år siden hvor vi var lagt ned med bræksyge fire gange på otte uger fordi andre forældre ikke holdt deres syge børn hjemme fra dagpleje.
Jeg får stadig koldsved ved tanken om hvordan jeg sad på toilettet, højgravid, med lava løbende ud af måsen mens jeg grædende råbte på min daværende mand for at han skulle komme noget jeg kunne kaste op i fordi jeg ikke kunne holde ud at skulle kaste op på gulvet.
Vores naboer må have været godt underholdt.

[Akehurst2]

Jeg synes det er noget pjat, at der skal være særlige omstændigheder, hvis nogen gerne vil advares mod roskildesyge.
Jeg lå i 13 timer og kastede op. Flere gange måtte jeg kaste op i håndvasken, fordi jeg sad på lokum. Jeg overvejede seriøst at skide i bukserne, fordi jeg var så udmattet, at jeg næsten ikke orkede at kravle fra gulvet (umiddelbart foran toilettet) for at gøre det... og så var jeg ellers udmattet til døden i 24 timer. Og måtte ikke arbejde før efter 48 timer.

Hvis nogen synes det er “at være bange for at blive syg” så ja - jeg er rædselsslagen. Jeg havde lyst til at hænge mig selv!
Hvis nogen ville tage det lort (!) i stiv arm, så vær min gæst - men det er ikke okay at forvente af mig! Nå!

Jeg tænker også, at folk, der kalder det hysterisk at insistere på en advarsel mod fare for Roskildesyge inden man dukker op til en aftale simpelthen aldrig har prøvet at være smittet med norovirus. Efter 12-14 timer i streg, hvor man har kastet op cirka hver halve time og tisset ud af numsen for resten (og ofte begge dele på på samme tid), så er man parat til at sætte en pistol for tindingen. Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende.

Jeg har selv prøvet det 3-4 gange efterhånden, så her sidste gang vidste jeg desværre godt hvad klokken var slået, da jeg begyndte at få kvalme og rumlen i maven kort før sengetid - og jeg begyndte at småtude allerede inden det brød løs, fordi jeg ikke kunne overskue at skulle igennem sådan en tur igen.

Jeg tror sagtens, det kan være, at nogen ikke ved, hvor alvorligt det er med norovirus - jeg kan fx ikke huske, jeg nogensinde har haft det (men kan jo muligvis have haft det som mindre barn) og eftersom min mave er belagt med teflon indvendig og aldrig påvirkes af noget, er jeg generelt ganske ubekymret i den retning. Men den forælder, der har barnet der kaster op, må jo vide, hvor galt det er.

[hotlips]

Nej og det ville blive modtaget med en vis undren hvis jeg begyndte at ringe rundt med den slags, det ville måske gøre folk bekymrede for den her der havde været syg,medmindre der var noget særligt så ville de også komme alligevel.

Det er endnu aldrig sket at vi har været ramt i ret høj grad af den slags, jeg har haft det med års mellemrum, det er 6 år siden sidst, Benjamin har haft det to gange i sit liv og vi ved ikke hvorfra og han har mig bekendt ikke smittet nogen,han er gået fri hver gang der har været en større omgang på diverse institutioner.