Artem skrev:Er det kun mig der er urolig over at Zombie ikke har skrevet i denne tråd i dag?
Jeg kan se, hun var aktiv på FB for 7 timer siden, dog uden at skrive om noget personligt.
Artem skrev:Er det kun mig der er urolig over at Zombie ikke har skrevet i denne tråd i dag?
Delfin skrev:Min mor er 85 og falder meget af på den nu. Vi bor i hver sin landsdel, og mine søskende bor heller ikke lige om hjørnet. Hun har rengøring fra hjemmeplejen og indkøbsordning + hun får den varme mad udefra. Så minimum en gang om ugen er der nogen indenfor dørene hos hende. I perioder har hun haft noget personlig pleje, men i øjeblikket klarer hun sig uden. Hun er efterhånden faldet nogle gange og har derfor kodet nummer til hjemmeplejen ind som hurtignummer og har altid telefonen med sig rundt på rollatoren. Hun har også lavet nogle aftaler med et par naboer om, at de holder lidt øje med lys og gardiner, så hun ikke risikerer at komme til at ligge på gulvet eller meget syg i mange dage. De har selvfølgelig telefonnumre til os pårørende. Kommunen vil ikke give hende nødkald, fordi hun selv er i stand til at bruge en telefon og ikke falder tit nok. Hvad pokker tit nok så er. Derudover tager både min bror og jeg turen med jævne mellemrum for lige at mærke, hvor vi har hende.
Det er ikke helt vandtæt, men så meget tryghed, som vi er i stand til at lave med de præmisser, vi har at handle ud fra.
Det havde selvfølgelig været lettere at bo tættere på, men det er ikke rigtigt en mulighed, som det ser ud lige nu.
Jeg ville i øvrigt være rigtig ked af, hvis min datter følte sig forpligtet til at sætte sit liv og ønsker på standby for at passe sin gamle mor, så når den dag kommer, hvor jeg ikke kan selv, vil jeg tage imod hjemmehjælp og om nødvendigt plejehjem. Jeg håber dog, at jeg dør før det der plejehjem kommer på tale. Det huer mig ikke rigtigt med de normeringer, de holder sig sådan nogle steder
hthy skrev:Evapeva skrev:Jeg kan relatere en smule til det med mine svigerforældre, hvoraf min svigerfar er 64 og min svigermor 59. Man mærker tydeligt, at de ikke orker det samme som førhen, og det store omdrejningspunkt/samtaleemne går på deres efterløn og pension og på, at de pga. aldersforskellen kan gå fra med min. 8 års mellemrum. Det er en stor "sorg" for dem. Jeg er sådan lidt "wtf, det har I da vidst altid", men ikke desto mindre er det noget, der fylder alt for dem. For han er meget klar til at gå fra, mens hun har 6 år endnu. På en lang række punkter er de også lidt... ældre, fx mht. deres holdninger til elektronik, netkøb og økonomi i det hele taget.
Mine egne forældre virker noget fastere i kødet til sammenligning - min mor er 53 og min far 59, og der kører det meste som altid. Min far vil gerne have ti år mere på arbejdsmarkedet, før han lukker og slukker.
Jeg selv er 34, btw.
indtil 2013 kunne man gå på efterløn som 60-årig og det blev desværre vist ændret under Thorning-regereringen, så det har man altså ikke vidst altid, så din svigermor har i rigtig mange år troet på at hun kunne stoppe når hun blev 60.
Tata skrev:Jeg føler faktisk egentlig altid min mor har været 'gammel', da hun lider af noget kronisk migræne, der gjorde hun ofte var syg, da jeg var barn, og hun har haft kræft flere gange, og har flere sygdomme i 'bevægeapparatet'. Så jeg har altid skullet passe hende fra jeg var helt lille, når hun var hjemme fra arbejde. Hun bliver 67 i år. Min far døde som kun 51 årig af en arvelig sygdom, da jeg var 16, et par år forinden var mine forældre blevet skilt, og jeg blev boende hos min far, og så blev min far så alvorligt syg, og jeg passede ham, hjemmet og hans butik indtil han ikke længere kunne passes i hjemmet, og kom på sygehuset og døde 3 måneder senere. Så selvom jeg føler et stort ansvar for min mor, så er jeg faktisk kørt træt i at passe syge forældre. Og det ved jeg godt må man ikke sige. Men som enebarn, så føler jeg bare ikke at jeg har mere at give af på forældre passe-pleje kontoen. Ekstremt meget af mit liv er gået med at passe syge forældre, og jeg kan mærke at det nogle gange opbygger nogle frustrationer indeni mig, at der kun er mig til at hjælpe min mor. Her de sidste par år har min mor fået foretaget nogle store operationer, hvor min mor har været meget plejekrævende efterfølgende; man kommer jo hurtigt hjem nu om dage, og derudover har det været lange genoptræningsforløb, hvor vi har måttet lave rigtig meget praktisk, indtil hun har været nogenlunde selvkørende. Men det er jo min mor, og selvom det føles drænende til tider, så kunne jeg ikke få mig til at flytte til den anden del af landet, og så overlade hende i kløerne på det offentlige.
Zombie, jeg håber din mor er i bedring.
hotlips skrev:Min mor er 62, min far er 63 og arbejder på at gøre sin nye kone gravid.
De er friske og har fuld knald på begge to,jeg tror det varer noget før de begynder at opføre sig som gamle.
Min drengs farmor er et par år ældre, 65 tror jeg, og der er en verden til forskel, hun er træt og gammelkoneagtig og orker ikke rigtig noget, hun går helst ikke ud til andre ,hun har været sådan i ti år mindst.
Min mormor døde i efteråret, hun var næsten 76, hun var syg de sidste to år men indtil da var hun i fin form, hun var i bridge klubben hver dag som tilkaldemakker og gik de 6 km frem og tilbage og når hun var her blev jeg verfet væk så hun kunne få en sludder med sit oldebarn, også da han var for lille til at tale.