Når ens forældre er gamle...

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9624

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf Tanten » 12. jan 2018, 00:47

Artem skrev:Er det kun mig der er urolig over at Zombie ikke har skrevet i denne tråd i dag?


Jeg kan se, hun var aktiv på FB for 7 timer siden, dog uden at skrive om noget personligt.
1
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 15286
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 1241
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 25607

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf Delfin » 12. jan 2018, 00:51

Min mor er 85 og falder meget af på den nu. Vi bor i hver sin landsdel, og mine søskende bor heller ikke lige om hjørnet. Hun har rengøring fra hjemmeplejen og indkøbsordning + hun får den varme mad udefra. Så minimum en gang om ugen er der nogen indenfor dørene hos hende. I perioder har hun haft noget personlig pleje, men i øjeblikket klarer hun sig uden. Hun er efterhånden faldet nogle gange og har derfor kodet nummer til hjemmeplejen ind som hurtignummer og har altid telefonen med sig rundt på rollatoren. Hun har også lavet nogle aftaler med et par naboer om, at de holder lidt øje med lys og gardiner, så hun ikke risikerer at komme til at ligge på gulvet eller meget syg i mange dage. De har selvfølgelig telefonnumre til os pårørende. Kommunen vil ikke give hende nødkald, fordi hun selv er i stand til at bruge en telefon og ikke falder tit nok. Hvad pokker tit nok så er. Derudover tager både min bror og jeg turen med jævne mellemrum for lige at mærke, hvor vi har hende.
Det er ikke helt vandtæt, men så meget tryghed, som vi er i stand til at lave med de præmisser, vi har at handle ud fra.

Det havde selvfølgelig været lettere at bo tættere på, men det er ikke rigtigt en mulighed, som det ser ud lige nu.

Jeg ville i øvrigt være rigtig ked af, hvis min datter følte sig forpligtet til at sætte sit liv og ønsker på standby for at passe sin gamle mor, så når den dag kommer, hvor jeg ikke kan selv, vil jeg tage imod hjemmehjælp og om nødvendigt plejehjem. Jeg håber dog, at jeg dør før det der plejehjem kommer på tale. Det huer mig ikke rigtigt med de normeringer, de holder sig sådan nogle steder
1
14 11 14
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3634
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 822
Likede indlæg: 7730
Kontakt:

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf Annione » 12. jan 2018, 01:39

Det var på den gamle debat. Jeg oprettede en tråd om os med gamle/syge forældre.

Min far døde for 1 år siden. Min mor er blevet bims og vil ikke se mig.
Alligevel, så savner jeg hende. Og frygter den dag, hvor hun ikke er her mere. Hun er 78 og har alverdens skavanker, men hun er pissesej, så mon ikke hun bliver mindst 100, lige som sin far?!

Jeg er dog ked af, at jeg ikke kan få lov til at hjælpe hende. Ordne haven eller noget andet af det, som hun ikke har kræfter til længere.
2
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16989
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41305

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf LaMariposa » 12. jan 2018, 05:02

Delfin skrev:Min mor er 85 og falder meget af på den nu. Vi bor i hver sin landsdel, og mine søskende bor heller ikke lige om hjørnet. Hun har rengøring fra hjemmeplejen og indkøbsordning + hun får den varme mad udefra. Så minimum en gang om ugen er der nogen indenfor dørene hos hende. I perioder har hun haft noget personlig pleje, men i øjeblikket klarer hun sig uden. Hun er efterhånden faldet nogle gange og har derfor kodet nummer til hjemmeplejen ind som hurtignummer og har altid telefonen med sig rundt på rollatoren. Hun har også lavet nogle aftaler med et par naboer om, at de holder lidt øje med lys og gardiner, så hun ikke risikerer at komme til at ligge på gulvet eller meget syg i mange dage. De har selvfølgelig telefonnumre til os pårørende. Kommunen vil ikke give hende nødkald, fordi hun selv er i stand til at bruge en telefon og ikke falder tit nok. Hvad pokker tit nok så er. Derudover tager både min bror og jeg turen med jævne mellemrum for lige at mærke, hvor vi har hende.
Det er ikke helt vandtæt, men så meget tryghed, som vi er i stand til at lave med de præmisser, vi har at handle ud fra.

Det havde selvfølgelig været lettere at bo tættere på, men det er ikke rigtigt en mulighed, som det ser ud lige nu.

Jeg ville i øvrigt være rigtig ked af, hvis min datter følte sig forpligtet til at sætte sit liv og ønsker på standby for at passe sin gamle mor, så når den dag kommer, hvor jeg ikke kan selv, vil jeg tage imod hjemmehjælp og om nødvendigt plejehjem. Jeg håber dog, at jeg dør før det der plejehjem kommer på tale. Det huer mig ikke rigtigt med de normeringer, de holder sig sådan nogle steder


Det er også noget, jeg jævnligt tænker over, det der med afstand. Pt er det ok at bo fire timer væk vores forældre, selvom vi desværre ikke ses særlig tit. Men når der bliver sådan rigtig gamle, så ville jeg gerne kunne køre hjem til dem lidt oftere, allerhelst bare for lige at være der nogle timer, enten for at hjælpe med et eller andet eller for bare at drikke en kop kaffe.
Senest rettet af LaMariposa 12. jan 2018, 05:05, rettet i alt 1 gang.
1
:lun: Be brave
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16989
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41305

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf LaMariposa » 12. jan 2018, 05:05

Til Zombie, så håber jeg, at din mor er i bedring, og at du og din søster er ok oven på oplevelsen. Og så vil jeg bare sige, at det var godt, at du fulgte din mavefornemmelse og tog af sted.
2
:lun: Be brave
Brugeravatar
Tata
Indlæg: 1200
Tilmeldt: 16. sep 2016, 13:12
Kort karma: 130
Likede indlæg: 890

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf Tata » 12. jan 2018, 08:47

Jeg føler faktisk egentlig altid min mor har været 'gammel', da hun lider af noget kronisk migræne, der gjorde hun ofte var syg, da jeg var barn, og hun har haft kræft flere gange, og har flere sygdomme i 'bevægeapparatet'. Så jeg har altid skullet passe hende fra jeg var helt lille, når hun var hjemme fra arbejde. Hun bliver 67 i år. Min far døde som kun 51 årig af en arvelig sygdom, da jeg var 16, et par år forinden var mine forældre blevet skilt, og jeg blev boende hos min far, og så blev min far så alvorligt syg, og jeg passede ham, hjemmet og hans butik indtil han ikke længere kunne passes i hjemmet, og kom på sygehuset og døde 3 måneder senere. Så selvom jeg føler et stort ansvar for min mor, så er jeg faktisk kørt træt i at passe syge forældre. Og det ved jeg godt må man ikke sige. Men som enebarn, så føler jeg bare ikke at jeg har mere at give af på forældre passe-pleje kontoen. Ekstremt meget af mit liv er gået med at passe syge forældre, og jeg kan mærke at det nogle gange opbygger nogle frustrationer indeni mig, at der kun er mig til at hjælpe min mor. Her de sidste par år har min mor fået foretaget nogle store operationer, hvor min mor har været meget plejekrævende efterfølgende; man kommer jo hurtigt hjem nu om dage, og derudover har det været lange genoptræningsforløb, hvor vi har måttet lave rigtig meget praktisk, indtil hun har været nogenlunde selvkørende. Men det er jo min mor, og selvom det føles drænende til tider, så kunne jeg ikke få mig til at flytte til den anden del af landet, og så overlade hende i kløerne på det offentlige.

Zombie, jeg håber din mor er i bedring.
0
Timian :lun:
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf Zombie » 12. jan 2018, 09:46

Min mor er i bedring, men det tager på kræfterne at være på kæmpe doser bredsprektret antibiotika.
Hun er flyttet fra akutmodtagelsen til en almen medicinsk afdeling.
På et tidspunkt var det lidt ' touch and go', men nu ser det ud som om, hun kommer sig helt.
Hun har lige været i bad og få vasket hår, min søster og jeg hjalp med det meste, men hun vaskede selv kroppen.

Når jeg ikke lige får skrevet, er det fordi jeg er meget udmattet, men nu hvor det går stille og roligt fremad, skal jeg være lidt mere hjemme ved min kæreste og slappe af/sove, og i morgen aften skal jeg ses med en veninde til aftensmad (gammel aftale).
16
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf Zombie » 12. jan 2018, 17:39

Min mor er flyttet til enestue, fordi hendes prøver viste, hun *også* har influenza.
Det er til gengæld en fin stue med bord og stole, bækkenstol m.m. og så er der TV, hvilket er perfekt. Min mor har sovet uroligt, men er vandt til et tændt tv i soveværelset, så måske kan det hjælpe hende til at sove. I hvert fald lidt mere underholdende.

Jeg må desværre nok aflyse med min veninde, som er i begyndelsen af andet trimester og har haft mega opkastsyge indtil for nyligt, hvor hun endda også var indlagt. Vil ikke risikere at smitte hende.

Vi må heller ikke gå på gangen mere, så kan ikke hente vand osv til hende mere. Men det må sygeplejerskerne så bare.

Jeg er lettet, for så giver hendes tal mere mening med faldende infektionstal, men en feber som svinger og pt. er på 39,3.

Min søster skulle arbejde og er taget til Odense, men kommer igen mandag.
4
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14705
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1180
Likede indlæg: 24712

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf sigge » 12. jan 2018, 18:08

Mine forældre er begge 66, så de er ikke sådan gamle-gamle. Men min mor har haft diverse skavanker i mange år, og der kommer flere til. Hun har haft diabetes 1, siden hun var barn og egentlig altid været velreguleret med små udfald. Siden er så tilkommet depression, skæv ryg, som kræver støttekorset, osteoporose, føleforstyrrelser i benene, forhøjet blodtryk og kolesterol, hjerteproblemer, som førte til en ballonudvidelse, fodsår, som ikke ville hele, amputation af tæer og forfod på begge fødder, KOL, en kollapset lunge, utallige luftvejsinfektioner, så hun nu har fået ilt i 4,5 år og jævnligt bliver sat op i dosis. Og så har hun en særlig evne til at falde, som ikke er blevet bedre af de små fødder uden tæer, samt til at rage infektioner til sig. Så hun er noget mere dårlig end alderen lige tilskriver, og hun tager en hel håndfuld piller af alverdens slags 4 gange om dagen. Hun klarer sig fint i hverdagen, fordi min far klarer alt i huset (de har dog rengøringshjælp) og også hjælper hende med støttestrømper og den slags, når hun ikke lige har luft eller ryg til at få dem af og på selv.

På en måde er jeg blevet lidt "immun" ift. at blive rigtigt bekymret for min mor, fordi hun har været igennem så meget og har klaret den hver gang. Dog har hun det sidste halve år været indlagt akut med blå blink og det hele tre gange, fordi hun har fået pludseligt vejrtrækningsbesvær. Det viste sig dog at være en bivirkning ved noget antibiotika, hvilket mine forældre gjorde opmærksom på 2. gang, det skete, men lægerne først troede på ved 3. indlæggelse. Det gør mig lidt bange på hendes vegne, når hun decideret ikke kan trække vejret. Derfor nåede jeg også lige at få et stik i hjertet, da jeg i går fik en mail fra min far med emnet "Jeres mor". Han skrev dog bare, at hun var blevet indlagt med lungebetændelse og væske i lungerne, dog havde det ikke været akut denne gang. Og hun er da også hjemme igen i dag med antibiotika og vanddrivende.

Jeg er absolut ikke der, hvor jeg tænker, at det snart ville være bedre for hende at få fred, og det er hun heller ikke selv. Hun siger dog nogle gange, at hun ikke gider at leve 10 år endnu, men så siger jeg bare, at jeg gerne vil beholde hende længe endnu.

Min far har altid været den stærke mand, der kunne klare alt. Men for 3 år siden fik han en infektion i ryggen, blev ret dårlig og måtte indlægges og opereres. Der gik det for første gang op for mig, at han ikke er helt ung mere og ikke vil holde for evigt. Det udløste en mindre krise, hvor mit psykiske overskud var meget lavt. Min søster og jeg skiftedes til at køre vores mor på sygebesøg, mens vores far var indlagt, og i øvrigt hjælpe hende med indkøb, mad og tøjvask. Og jeg syntes faktisk, det var lidt hårdt, at jeg pludselig skulle være den stærke, fordi min mor og søster begge har en skrøbelig psyke og var (udadtil) mere kede af det end mig.

Den oplevelse fik mig til at droppe planerne om at flytte fra den by, hvor både mine forældre og jeg bor nu, for at komme tættere på mit arbejde (50 km væk). For det er da nemmere at tage hen og hjælpe dem med småting, når de bor 5 min. væk.

Min morfar døde for et års tid siden, og han boede i de sidste mange år to timers kørsel fra alle i familien. Og det var helt ærligt noget bøvl. Både ift. praktisk hjælp og sociale besøg, for når der kommer i alt 4 timers kørsel oveni, bliver det pludselig et dagsprojekt at komme forbi til en hurtig kop kaffe. Så det er også medvirkende til, at jeg er lidt mere tøvende overfor at flytte alt for langt væk fra mine forældre.
0
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf Evapeva » 12. jan 2018, 18:30

hthy skrev:
Evapeva skrev:Jeg kan relatere en smule til det med mine svigerforældre, hvoraf min svigerfar er 64 og min svigermor 59. Man mærker tydeligt, at de ikke orker det samme som førhen, og det store omdrejningspunkt/samtaleemne går på deres efterløn og pension og på, at de pga. aldersforskellen kan gå fra med min. 8 års mellemrum. Det er en stor "sorg" for dem. Jeg er sådan lidt "wtf, det har I da vidst altid", men ikke desto mindre er det noget, der fylder alt for dem. For han er meget klar til at gå fra, mens hun har 6 år endnu. På en lang række punkter er de også lidt... ældre, fx mht. deres holdninger til elektronik, netkøb og økonomi i det hele taget.

Mine egne forældre virker noget fastere i kødet til sammenligning - min mor er 53 og min far 59, og der kører det meste som altid. Min far vil gerne have ti år mere på arbejdsmarkedet, før han lukker og slukker.

Jeg selv er 34, btw.


indtil 2013 kunne man gå på efterløn som 60-årig og det blev desværre vist ændret under Thorning-regereringen, så det har man altså ikke vidst altid, så din svigermor har i rigtig mange år troet på at hun kunne stoppe når hun blev 60.


Rigtigt, det diskuterede vi højtlydt i sommeren 2012, husker jeg godt. Vi fik at vide, at vi ville blive gjort arveløse, hvis vi stemte på Radikale Venstre fremover. :lol: Nu kan hun så stoppe som 62-årig. Og dét jeg egentlig pegede på var, at der jo altid har været aldersforskellen på dem - 6½ år - så de har jo aldrig haft udsigt til andet end 1) at han skal holde ud på arbejdsmarkedet indtil hun når efterlønsalderen eller 2) at der vil være minimum 6 år til forskel herpå.
1
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 15286
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 1241
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 25607

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf Delfin » 12. jan 2018, 18:32

Tata skrev:Jeg føler faktisk egentlig altid min mor har været 'gammel', da hun lider af noget kronisk migræne, der gjorde hun ofte var syg, da jeg var barn, og hun har haft kræft flere gange, og har flere sygdomme i 'bevægeapparatet'. Så jeg har altid skullet passe hende fra jeg var helt lille, når hun var hjemme fra arbejde. Hun bliver 67 i år. Min far døde som kun 51 årig af en arvelig sygdom, da jeg var 16, et par år forinden var mine forældre blevet skilt, og jeg blev boende hos min far, og så blev min far så alvorligt syg, og jeg passede ham, hjemmet og hans butik indtil han ikke længere kunne passes i hjemmet, og kom på sygehuset og døde 3 måneder senere. Så selvom jeg føler et stort ansvar for min mor, så er jeg faktisk kørt træt i at passe syge forældre. Og det ved jeg godt må man ikke sige. Men som enebarn, så føler jeg bare ikke at jeg har mere at give af på forældre passe-pleje kontoen. Ekstremt meget af mit liv er gået med at passe syge forældre, og jeg kan mærke at det nogle gange opbygger nogle frustrationer indeni mig, at der kun er mig til at hjælpe min mor. Her de sidste par år har min mor fået foretaget nogle store operationer, hvor min mor har været meget plejekrævende efterfølgende; man kommer jo hurtigt hjem nu om dage, og derudover har det været lange genoptræningsforløb, hvor vi har måttet lave rigtig meget praktisk, indtil hun har været nogenlunde selvkørende. Men det er jo min mor, og selvom det føles drænende til tider, så kunne jeg ikke få mig til at flytte til den anden del af landet, og så overlade hende i kløerne på det offentlige.

Zombie, jeg håber din mor er i bedring.


Det er også hårde betingelser, du har været oppe imod. Jeg forstår godt, at du er fyldt op til randen.

Jeg forstår også godt, at man gerne vil hjælpe sine forældre, men det er sådan noget, jeg vil være ked af, at min datter skal stå på mål for.
Jeg vil hellere tage imod den hjælp det offentlige kan give og så bruge tiden på at være hyggelig sammen med hende.
Jeg er selv kronisk syg og har været det gennem mange år, og hun hjælper mig af og til med hårde opgaver. Sidst var det et køkken, der skulle males efter udskiftning. Den slags opgaver, der bliver afsluttet indenfor rimelig tid er rigtig fint, så går vi og hyggesnakker, mens hun fiser op og ned af stiger, og jeg står og fedter lidt med rullen længere nede på væggen, men som hyppig hjælp i dagligdagen skal hun ikke stille op. Hun har også et arbejde og et liv, der skal leves og skal ikke bruge alle sine kræfter på mig, og en hovedrengøring kan jeg betale mig fra.
6
14 11 14
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf Bimmerdyret » 13. jan 2018, 19:28

Jeg voksede op som spæd hos en "mor" på 62 og en "far" på 73.
De døde i en alder af henholdsvis 89 i 2001 og 91 i 1992.

Det der er det afgørende er hvordan de enkelt forældre ser deres alder i forhold til deres børn, og hvad de reelt kan forvente af dem og melde klart ud.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf Zombie » 15. jan 2018, 12:19

Min mor bliver nok udskrevet i dag. Min søster er kommet tilbage fra Odense og har taget over, så jeg lige kan slappe lidt af nu her, inden jeg tager hjem til mor for at gøre klar til hendes hjemkomst. Når de "lander" fra hospitalet, hjælper min søster også til med det.

Jeg har intet problem med, at skulle være der for min mor på denne her måde. Jo, jeg ville da hellere lave andre ting og ja, det er hårdt og går ud over privatliv og arbejdsliv (jeg har dog afspadsering, der skal bruges, så okay). Jeg har også misset en åndssvag lille eksamen på 3 sider, som først kan afleveres igen til oktober og jeg afleverer altså speciale senest april måned. :P
Men det skal alt sammen nok gå - jeg har lavet en plan, jeg er glad for, rundt om det og gider ikke bekymre mig.

Da jeg var barn, teenager og ung voksen, var mit forhold til min mor meget anstrengt. Jeg er blevet bedre til at håndtere hende og hun er også blevet lidt mildere med årene. Men det betyder, at hvert ekstra år jeg får med hende, er en gave, fordi vi havde så mange dårlige år i begyndelsen.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal formulere det, uden at andre kommer til at lyde nederen og jeg gider ikke "gå ind i" andres business. Men jeg er jo en omsorgs-person, nogle gange FOR meget, og jeg næres selv af at drage omsorg for andre (med måde, hvor jeg passer på mig selv).

Og så er jeg glad for min mor, jeg synes vores forhold er godt nu og hun er en sjov person. Hun er en støtte og jeg elsker hende.
Jeg opfatter det som et privilegie, og ikke en sur pligt, at få lov til at følge hende til vejs ende - come what may. Og jeg ved, det bliver en lang, sej, grim ende, hvis hun ikke dør af en blodprop eller lungebetændelse (eller deslige) inden, for hendes kroniske sygdom er en kæmpe skod-lort. Når behovet opstår, tager jeg plejeorlov, med mindre hendes behov kræver hospice. Men kan jeg klare det selv, så gør jeg det selv - og det valg har jeg truffet for år tilbage.

Det har jeg det rigtig fint med, og jeg forstår godt, at andre ikke kan/kunne. Som sagt: Det har været og er mit privilegie, at være min mors datter. I hvert fald de seneste år. Jeg tørrer røv på voksne mennesker for penge allerede nu som socialpædagog og har gjort det siden jeg var 18 og fik mit første rigtige arbejde på et plejehjem. Det skal være så lidt at pleje min mor, når den tid kommer. Hun skal bades i sæbe og kærlighed. :)
10
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf hotlips » 21. jan 2018, 19:05

Min mor er 62, min far er 63 og arbejder på at gøre sin nye kone gravid.

De er friske og har fuld knald på begge to,jeg tror det varer noget før de begynder at opføre sig som gamle.
Min drengs farmor er et par år ældre, 65 tror jeg, og der er en verden til forskel, hun er træt og gammelkoneagtig og orker ikke rigtig noget, hun går helst ikke ud til andre ,hun har været sådan i ti år mindst.

Min mormor døde i efteråret, hun var næsten 76, hun var syg de sidste to år men indtil da var hun i fin form, hun var i bridge klubben hver dag som tilkaldemakker og gik de 6 km frem og tilbage og når hun var her blev jeg verfet væk så hun kunne få en sludder med sit oldebarn, også da han var for lille til at tale.
0
bluetof1
Indlæg: 1873
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 1245
Likede indlæg: 7396

Re: Når ens forældre er gamle...

Indlægaf bluetof1 » 21. jan 2018, 20:13

hotlips skrev:Min mor er 62, min far er 63 og arbejder på at gøre sin nye kone gravid.

De er friske og har fuld knald på begge to,jeg tror det varer noget før de begynder at opføre sig som gamle.
Min drengs farmor er et par år ældre, 65 tror jeg, og der er en verden til forskel, hun er træt og gammelkoneagtig og orker ikke rigtig noget, hun går helst ikke ud til andre ,hun har været sådan i ti år mindst.

Min mormor døde i efteråret, hun var næsten 76, hun var syg de sidste to år men indtil da var hun i fin form, hun var i bridge klubben hver dag som tilkaldemakker og gik de 6 km frem og tilbage og når hun var her blev jeg verfet væk så hun kunne få en sludder med sit oldebarn, også da han var for lille til at tale.


Øh... fik din mormor et barn da hun var 13?
5
I don't think I get enough credit for doing all of this unmedicated.

Tilbage til "Livets forhold"