Styrer I jeres forældres pengesager?

[No1]

Nej, men jeg prøver at hjælpe ham med at spare penge. Dvs. ofte køber jeg ting for ham, hvor der er et godt tilbud at hente, som han ikke lige selv kan overskue. Og så overfører han bare.

Derudover hjælper jeg ham hvert år med at selvangive, så han får angivet alt korrekt.

Han er en voksen mand. Hvis han gerne vil købe bil uden at tage imod råd, så skal han have lov til det. Det er ham, der betaler.

[AgentPixie]

Jeg hjalp min far de sidste par år, hvor han var syg og dårlig og ret konfus.

Min mor styrer selv sin økonomi, men når hun bliver gammel og har brug for hjælp, træder jeg gerne til.

[Delfin]

Jeg tror ikke man skal undervurdere den måde den gamle generation tænker på. Min kones bedstemor sidder på plejehjem nu, og der er nærmest ikke råd til julegaver overhovedet, selv om det er en årlig kamp at få nedbragt formuen så meget at hun ikke skæres i ældrechecken. Jamen der skal jo være til udgifterne - javel ja - og hvor skulle der komme uforudsete udgifter fra, når adressen hedder "plejehjem"?
Men det kan hun ikke forstå, og forventer hver dag en "økonomisk smalhals" som under krigen.
Min mor vil ikke være meget anderledes, især ikke når hun ved at plejehjemmet betyder en månedlig udgift på 13.000 kr., og at hun sikkert vil være så velhavende ved salg af huset, at hun slet ikke får boligsikring.
Så den dag hun sidder der (hvis det sker), så vil der være mange unødvendige tanker om penge, om de nu slår til.

Jeg tror ikke helt, jeg har forstået problemet.
Hun har værdipapirer som hun kan bruge af nu, og når/hvis hun kommer på plejehjem er der et hus, der kan sælges. Skulle værdipapirerne slippe op, kan hun tage et nedsparingslån i huset (det kan dog gå ud over helbredstillæg og ældrecheck). Alt i alt kan jeg med min bedste vilje ikke se, hvordan hun kan nå at bruge det hele, inden hun dør. At hun klager over at være på vej på fattiggården, lyder på den baggrund mest som en dårlig vane, så det må du vist bare lukke ørerne for

[Akehurst2]

Jeg tror ikke man skal undervurdere den måde den gamle generation tænker på. Min kones bedstemor sidder på plejehjem nu, og der er nærmest ikke råd til julegaver overhovedet, selv om det er en årlig kamp at få nedbragt formuen så meget at hun ikke skæres i ældrechecken. Jamen der skal jo være til udgifterne - javel ja - og hvor skulle der komme uforudsete udgifter fra, når adressen hedder "plejehjem"?
Men det kan hun ikke forstå, og forventer hver dag en "økonomisk smalhals" som under krigen.
Min mor vil ikke være meget anderledes, især ikke når hun ved at plejehjemmet betyder en månedlig udgift på 13.000 kr., og at hun sikkert vil være så velhavende ved salg af huset, at hun slet ikke får boligsikring.
Så den dag hun sidder der (hvis det sker), så vil der være mange unødvendige tanker om penge, om de nu slår til.

Jeg tror ikke helt, jeg har forstået problemet.
Hun har værdipapirer som hun kan bruge af nu, og når/hvis hun kommer på plejehjem er der et hus, der kan sælges. Skulle værdipapirerne slippe op, kan hun tage et nedsparingslån i huset (det kan dog gå ud over helbredstillæg og ældrecheck). Alt i alt kan jeg med min bedste vilje ikke se, hvordan hun kan nå at bruge det hele, inden hun dør. At hun klager over at være på vej på fattiggården, lyder på den baggrund mest som en dårlig vane, så det må du vist bare lukke ørerne for

Enig. Hun vil dog nok ikke kunne få et nedsparingslån, når hun er 83 år, så hvis hun vil 'spise sine mursten' kommer hun til at sælge huset. Men det kan hun jo så gøre, og så er det bare det.

[Kisser]

Det tror jeg aldrig at jeg kommer til. Min far har en sær idé om, at jeg gerne vil have penge fra ham og de er begge paranoide omkring personnumre. Så skal de have hjælp, må de gå i banken.

[Madam Pomfrey]

det er på ingen måde relevant, det klarer de fint selv

Skulle det en dag blive aktuelt, gr. sygdom, demens, generel alderrdom, så træder jeg gerne til og hjælper dem praktisk.
Ifht selve økonomistyring har de på ingen måde en adfærd der vækker bekyrimg, tværtimod kunne jeg godt ønske de var lidt mere gavmilde ifht dem selv, og ikke så nøjsomme.
Jeg ved at der er værdipapirerer, væsentlige opsparinger, samt en ville og en ejerlejlighed med 100% friværdi.

[Jedi]

Mine forældre har rigeligt med penge og forvalter dem eksemplarisk på grænsen til nærighed over for sig selv, så nej jeg har intet med deres pengesager at gøre, og heller ikke nogle bekymringer i den retning.

Hvor gammel er din mor? Jeg tænker, at en opsparing som værdipapirer er, netop er til for at forsøde tilværelsen, når man bliver ældre. Selvom hendes udgifter til underholdning lyder horrible, hvis det giver hende livskvalitet, så er det vel ok? Eller tænker du mere, at hun brænder penge af nu og kommer til at mangle senere hen?

Salg af værdipapirerne bliver bare ikke set som livsforsødende, nærmere noget som skal gøres af nød, fordi det ikke kan være anderledes.
Hun er 83 år, så der kan da være en 15 år tilbage.
Der er et (1) barnebarn, og det er nærmest er erklæret mål, at der skal være max. indbetalt på børnebørnsopsparingen (400.000 kr.) den dag han fylder 21. Der har så taget mig 10 år at få lov at investere pengene i en lavrisikopulje i banken, så renterne trods alt kan arbejde lidt, fremfor der bliver indbetalt krone for krone direkte på kontoen uden at banken kvitterer med renter i målbar størrelse.
Så hvis det mål skal gå i opfyldelse, og hun skal leve som hun gør nu, ja så forsvinder enhver buffer til sidst. Så må vi da håbe at hun ikke ender på plejehjemmet til 13.000 kr. om måneden, for så er der noget som ikke kan hænge sammen længere.

Værdipapirerne forsøder da livet for hende, hvis de går til ugeblade og tv-pakker til mange tusind kroner om året, uagtet at andre nok hellere vil bruge penge af den størrelsesorden på noget andet.

Jeg tror, jeg har lidt svært ved at se problematikken helt: er du bange for at komme til at skulle forsørge hende? mener du, hun burde gemme sine penge fremfor at bruge dem på blade/tv? eller er det noget andet?

[Little_Woman]

Nej; det er der ikke behov for.

Min far og, da han døde, min mor, hjalp min farmor med pengesager, da det blev for uoverskueligt for hende.

[Smiling_Goat]

Min mor er voksen og ikke "ramt af alderdom," men hun agerer nogle gange på en måde, der giver mig lyst til at sætte mig med hende med et Excel-ark

Vi taler ikke indgående om hendes økonomi, men jeg kan med min gode vilje ikke få tallene til at gå op. Jeg kan ikke forstå, hvis hendes indtægter og udgifter hænger sammen, men det insisterer hun på at de gør, og så kan jeg jo ikke gøre mere. Jeg arbejder med økonomi, så jeg gad da godt, at hun ville lytte til mig, når jeg siger kloge ting (:D), men det vil hun altså ikke, og det er jo så hendes ret. Jeg kender jo heller ikke andet end hendes overordnede økonomiske rammer, men jeg forstår det simpelthen ikke, hvis hun ikke er i underskud. Det er et regulært mysterie for mig.