Er du religiøs?

[sigge]

Jeg er agnostiker og kulturkristen. Jeg er medlem af folkekirken - efterhånden mest for min mors skyld, fordi jeg tror, det vil betyde meget for hende, at jeg kan få en kristen begravelse, hvis jeg skulle dø først. Og jeg er virkelig ligeglad med, hvilken type ceremoni, der afholdes, når jeg er død, for jeg kan jo ikke mærke det til den tid. Jeg kan godt finde på at melde mig ud, når mine forældre er døde.

Jeg synes, folkekirken har nogle fine overgangsritualer, og jeg kan godt lide at synge med på visse salmer, ligesom jeg kan lide at synge med på popsange. For mig er de kendte bibelhistorier - især juleevangeliet - lidt på niveau med folkeeventyr.

Min mormor og morfar var indremissionske, så jeg er vokset op med bordbøn, aftenbøn/-salme og kirkegang, når jeg var hos dem. Og det er nok med til at give mig det lidt nostalgiske forhold til kristendommen, selvom jeg ikke er troende. Min mor er ikke indremissionsk, men hun er troende på den måde, at hun kan finde på at bede til Gud i svære situationer og på en eller anden måde tror på, at man kan komme i himlen.

På det seneste er jeg blevet lidt mere nysgerrig efter baggrunden for vores helligdage, som jeg ikke havde helt styr på. Senest har jeg f.eks. googlet, hvad Jesus egentlig lavede mellem påske og himmelfart, og hvordan den kristne faste udspiller sig. Men det er mere en kulturel end religiøs interesse.


Jeg er forøvrigt konfirmeret, og på det tidspunkt troede jeg på trosbekendelsen. På trods af sin baggrund sagde min mor nemlig, at jeg godt måtte få en fest, selv hvis jeg ikke ville konfirmeres. Derfor satte jeg mig ned og tænkte over hvert enkelt punkt og blev enig med mig selv om, at det kunne jeg godt stå inde for. Jeg har så ændret mening sidenhen.

[LittleLemon]

Jeg er medlem af folkekirken, døbt og konfirmeret.

Jeg tror ikke på at alt der står i Biblen (eller andre religiøse skrifter) er sandt, jeg beder ikke aftenbøn/bordbøn, kommer kun i kirken til jul og til overgangsritualerne, men alligevel vil jeg ikke afskrive at der kunne være en Gud eller en særlig kraft.

Jeg kan godt lide tanken om at noget er større end os, kan godt lide budskabet om næstekærlighed, kan godt lide mange af salmerne, fællesskabet og tanken om at vi ser dem vi mister igen.

Så jeg er kultur-kristen og ikke-afvisende

[ajnaM]

Nej, overhovedet ikke. Jeg er hverken døbt eller konfirmeret - man skal flere generationer tilbage for at finde et medlem af folkekirken i min familie.

Men jeg synes ikke, religion er negativt, og jeg stor respekt for folk, der tror på forskellige ting - især dem, der reelt tror.

Kulturkristne giver jeg til gengæld ikke ret meget for, og jeg krummer fx tæer over at skulle til konfirmationer i kærestens familie, hvor de unge og deres forældre i ramme alvor taler om, at ‘de jo ikke tror på gud og Jesus, det er bare noget, man gør’. Hvorfor skal jeg så sidde i kirken? Det kan jeg slet ikke se pointen i.

Og så går jeg ind for fuld adskillelse af stat og religion. Og ikke nogen forskelsbehandling af trossamfund. Danmark skal som stat ikke være koblet til nogen specifik kirke eller trosretning.

[Wizzze]

overhovedet ikke, og det på trods af jeg både har gået i søndagsskole, er døbt og konfirmeret. Måske hænger det sammen med at jeg i modsætning til mange religiøse har læst både biblen, koranen og de fleste større historiske værker fra ende til anden, og ja der er nogen gode historier og genialiteter, men de er i den grad også af deres tid, og når man så kender historien bag deres tilblivelser, så ser jeg ingen grund til at skulle følge deres "lære" eller indrette min livsførelse efter skrifterne og flokkens anvisninger

[Sangius]

Nej. Jeg er ikke døbt eller konfirmeret, og har så godt som aldrig været i en dansk kirke, udover til en håndfuld begravelser og et enkelt bryllup.
Synes generelt ideen om religion er både ubehagelig og splittende. Jeg sætter stor pris på visheden om, at der absolut ikke er nogen højere mening med livet. Det giver en frihed til at slappe af i tilværelsen på en anden måde, synes jeg.
Jeg synes også det er rart at vide, at dem som er døde, er væk og 100% uden følelser, tanker, efterliv osv.

Tilgengæld tror jeg 100% på rumvæsener, men tror bare aldrig vi finder eller får kontakt med nogen.

[PaleSeptember]

Nej, slet ikke. Jeg er døbt og konfirmeret, mest fordi, at det gjorde man jo, og jeg ville ikke have fået nogen fest eller gaver, hvis jeg havde valgt ikke at blive konfirmeret. Men i dag er jeg meldt ud af folkekirken.

[Nesnay]

Overhovedet ikke, heller ikke spirituelt anlagt. Jeg meldte mig ud af folkekirken, da jeg blev 18. Jeg er døbt og konfirmeret - jeg ville ellers gerne have sprunget konfirmationen over, men det faldt ikke i god jord hos min mor.

[.Magic.]

Jeg er ligeglad med religion og folk må tro på det de vil, men jeg gider ikke påduttes noget af det. Jeg forstår ikke at folk skændes og slås osv om en gud. Det har jeg virkelig svært ved at tage seriøst og på mig virker det lidt som når børn skændes om julemanden.

Jeg ved ikke hvad man kalder det men jeg tror på naturen. Jeg tror der er noget der er større end os fordi jeg får samme følelse når jeg går rundt i skoven eller et mennesketomt sted i naturen med hundene eller hesten som (jeg tror) folk får de er i kirke og mærker deres gud.
Jeg kan blive ekstremt emotionel, ydmyg og bare få en overvældende følelse i kroppen. Jeg ved ikke hvad det er og hvorfor men det sker stort set hver gang jeg ser træer, marker osv. Jeg drages af det.

Jeg kan ikke forklare det bedre og som skrevet er det måske sådan folk har det med deres gud - Jeg ved det ikke.

[LadyFox]

Nej. Jeg er dog døbt og konfirmeret og har gået i kristen børnehave - på trods af min mor ikke er kristen.
Jeg var troende da jeg meldte mig til præst, eller det troede jeg i hvert fald at jeg var - jeg mistede dog troen i processen.

Jeg er på nuværende tidspunkt meldt ud af folkekirken, jeg overvejer dog at melde mig ind igen - ikke pga. Tro men fordi jeg egentlig synes kirken udover tro bidrager med nogle ret fine ting. Og jeg kan egentlig godt lide at være i kirken.

[TinaW]

Nej.
Jeg er dog døbt og konfirmeret og stadig medlem af folkekirken.
Jeg er nok en af dem, der får andre til at ryste på hovedet.
Min søn er også døbt og konfirmeret.
Vi går i kirke juleaften, fordi jeg synes det er vildt hyggeligt.
Men det er først noget vi er begyndt på, de senere år.

[Aragorn]

Alle begynder at bede til Gud når de har skidt bunden ud af vandlåsen til en fest og står og kigger på vandet i kummen der bliver ved med at stige.

For at være ærlig så tror jeg på noget jeg ikke rigtigt ved hvad er, som jeg ikke har lyst til at definere og heller ikke gå særligt meget i dybden med. Det er let at gøre nar af tro og de troendes skrifter, men nogle af de ting der står kan man nu godt bruge til noget. Eksempelvis at den der beder i stilhed, beder i sandhed.

De mest skinhellige er nogen der larmer meget, og de mest retskafne er lette at overse.

[Marengs]

Jeg er medlem af folkekirken og bekender mig til fællesskabet og den hellige almindelige kirke. Jeg tror ikke på guder som i styrende overnaturlige kræfter men at kirken som samlingspunkt kan have “guddommelig” indgriben i den enkeltes liv.
Jeg kan godt lide at gå i kirke.

Det er virkelig en fin beskrivelse. Den rummer meget godt mit eget forhold til min religion.

[Sophies-mor]

Jeg er troende, men ikke religiøs.

[Galoldriel]

Jeg er troende, men ikke religiøs.

Må jeg spørge, hvad der adskiller tro fra religiøsitet i dit perspektiv?

[MOGA]

Jeg er medlem af folkekirken og bekender mig til fællesskabet og den hellige almindelige kirke. Jeg tror ikke på guder som i styrende overnaturlige kræfter men at kirken som samlingspunkt kan have “guddommelig” indgriben i den enkeltes liv.
Jeg kan godt lide at gå i kirke.

Det afspejler min holdning. Jeg er vokset op med de samme værdier, og det er også dem, jeg har givet videre. For mig er der en tryghed i at tilhøre et fællesskab, og jeg kan godt lide at komme i kirken.