Opdatering omkring sladder

Her kan du finde kedelig læsning om teknisk fnidder, opdateringer eller anden "vigtig" information fra Hr. Admin.
Brugeravatar
Patrick
Admin
Indlæg: 981
Tilmeldt: 10. aug 2015, 15:35
Kort karma: 132
Likede indlæg: 1752

Opdatering omkring sladder

Indlægaf Patrick » 9. feb 2022, 14:38

Hej debatfolk

Vi har på baggrund af de to sladdertråde, været nødt til at præcisere hvilke typer af kilder man skal referere til, når der fremover skal sladres, uanset hvilken tråd det foregår i. Indlægget fra sladdertrådene kan læses herunder

Hej Sladderfolk

Vi har i løbet af sladdertrådens levetid haft brugt en hel del ressourcer på moderation og håndtering af sager der bliver skrevet om. Både i form af moderation her på siden, og kontakt fra udefrakommende, som ikke har været ønsket nævnt i de sammenhænge de har været bragt i herinde. Vi har efterhånden en del gange været igennem diskussioner om hvor en eventuel grænse for indholdet kunne skæres, så tråden fortsat kan holdes i live, for som det er nu, har det været for ressourcekrævende for os.

Så fremadrettet vil følgende være gældende:
1. Indlægget med sladderen SKAL indeholde et link fra et nyhedsmedie, her defineret som en avis, en organisation, en officiel hjemmeside der leverer nyheder, eller en officiel verificeret profil på sociale medier (eksempelvis dr.dk, eb.dk eller en offentligt kendt persons egen verificerede profil på sociale medier).

2. Dvs. det skal IKKE komme fra et indlæg fra almindelige brugere eller ikke-offentligt kendte privatpersoner der omtaler andre navngivne/genkendelige personer.

3. Alt, der er noget "man har læst eller hørt et (uvist) sted", er ikke gangbart. Bevis det ved med link, jf. punkt 1, eller lad være med at poste.

4. Er man i tvivl om, hvorvidt mediet er anvendeligt, skriv til en moderator/Patrick og spørg, og gør det FØR, der postes.

Det her er den eneste løsning, hvor jeg er nogenlunde sikret at min ryg er fri, og at denne tråd kan fortsætte herinde.

Læg mærke til, at indlæg der ikke overholder dette vil blive fjernet uden varsel, og begynder det at blive et problem igen, enten i forhold til de parter der omtales, eller tidsmæssigt i forhold til moderation, bliver jeg nødt til at lukke tråden permanent.
2

Tilbage til "Information"