Æble skrev:Lys skrev:Æble skrev:"Man" skal ikke gøre noget. Virksomhederne skal tilbyde lige vilkår for mænd og kvinder ift løn under forældreorlov. Og så må det være op til forældrene at fordele. Synes det er noget pjat med øremærket både den ene og den anden vej. Ofte tager kvinden mest barsel pga økonomi. Det ændrer sig ikke fordi noget øremærkes til mænd, så vil mange bare være kortere tid på barsel imo. Men hvis den økonomiske forskel tages ud af spil, så er det mere frit og man kan gøre det der passer familien.
Jeg er helt enig i, at det er der vi skal hen. Jeg tror bare ikke på, at vi kommer derhen for alle, førend noget orlov øremærkes mænd. Når de lige muligheder er opnået, bør al øremærkning fjernes.
Men hvorfor SKAL mænd have barsel? For mig giver det mest mening at tilrettelægge sit liv i overensstemmelse med hvad der fungerer i hver familie. Ligenu er det ikke altid muligt fordi mænd ofte har ringe mulighed for løn under barsel. Derfor skal vilkårene blive mere ligestillede. Men det er da ligeså meget at fastlåse familierne at øremærke barsel (til både hhv far og mor, forståes). Især når nu det ofte vil give et økonomisk tab at manden har lang barsel. Jeg vil frygte at så fravælges den stadig fordi familierne ikke kan bære den økonomiske byrde, og børnene skal så tidligere i institution.
Hvis man skulle gøre noget politisk så skulle det være en slags gevinst til arbejdspladser der giver lige vilkår til far og mor, fx i form af et fradrag for mænd på barsel.
Fordi mænd også elsker deres nye barn og gerne vil bruge tid sammen med barnet den første tid?
Vores barselsregler i dk, stammer i stor grad fra en tid, hvor samfundsindretningen, og arbejdsmarkedet var et andet. Måske var det på tide med en modernisering
Jeg ved ikke om det er smart at sige 3mdr fast til hver og så 6mdr til deling, eller have 12 måneder til deling, og så må forældrene selv finde ud af det. Men skal det sidste virke optimalt, så reglen vel være at begge køn har ret til barsel med fuld løn?
Personligt har jeg det i min kontrakt, men HR var noget overrasket over det krav, for det var ikke normalt for mænd, og det er jo heller ikke noget fagforbundene fremfører til overenskomstforhandlinger.
Hvis det kun er kvinden der kan få en længere periode med løn, så bliver det i mange familier et spørgsmål om økonomi om manden må deltage i barnets første tid, ikke spørgsmål om hvad barnet/faderen har det bedst med.