Hvis din mor piercede din babys ører

Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1959
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 419
Likede indlæg: 4816

Re: Hvis din mor piercede din babys ører

Indlægaf milisa » 18. jul 2017, 06:39

abcd skrev:Hvis det var mig, ville endemålet være at vi fik et godt forhold igen, og mormor kunne være alene med barnet igen, til gavn for både hende, barnet og mig. Men selvfølgelig med den ændring at mine grænser skal respekteres. Den konfliktoptrappende, ultimative tilgang ville være sidste udvej, jeg synes aldrig det virker, det ender bare med at alle er sure, og ingen får hvad de vil have. Jeg ville i stedet vælge at give kritikken i et format der ikke får hende til at se alt for dårlig ud. Noget i stil med: "Jeg ved godt du synes jeg er hysterisk i forhold til det med hul i øret, og det er helt fint, det er muligt jeg har lidt stærke følelser omkring det. Men det betyder rigtigt meget for mig at de ting der er vigtige for mig i forhold til <barns navn>, bliver respekteret, og jeg blev meget ked af det og vred da hun havde fået hul i øret. Så jeg håber at du i fremtiden vil bære over med mig når du synes jeg er hysterisk og respektere mine grænser alligevel, jeg vil rigtigt gerne at mit barn får et godt forhold til sin mormoder."

Det ville give mormoderen en vej ud af situationen hvor hun ikke tabte alt for meget ansigt, og jeg tror det giver bedre chance for at alle får hvad de vil have.


Jeg er sådan set 100% enig med dig. Jeg er bare ikke et stort nok menneske til at kunne reagere så rationelt i sådan en situation. Jeg ville flegne lodret, og så længe jeg blev mødt af en "vissevasse" holdning, så længe ville jeg opretholde mit forbud simpelthen for at sikre, at mine grænser ikke blev overskredet igen.

Næppe den mest voksne metode, det giver jeg dig, men påstod jeg en anden reaktion, ville jeg lyve...
3
Tally-ho
fisken80
Indlæg: 22068
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52045

Re: Hvis din mor piercede din babys ører

Indlægaf fisken80 » 19. jul 2017, 16:26

abcd skrev:
Tamara skrev:Personligt ville jeg have det fint med at sætte foden ned i vrede til min mor erkendte at hun havde lavet en fejl af de store og ikke bare negligerede, hvad hun har gjort.


Hvis det var mig, ville endemålet være at vi fik et godt forhold igen, og mormor kunne være alene med barnet igen, til gavn for både hende, barnet og mig. Men selvfølgelig med den ændring at mine grænser skal respekteres. Den konfliktoptrappende, ultimative tilgang ville være sidste udvej, jeg synes aldrig det virker, det ender bare med at alle er sure, og ingen får hvad de vil have. Jeg ville i stedet vælge at give kritikken i et format der ikke får hende til at se alt for dårlig ud. Noget i stil med: "Jeg ved godt du synes jeg er hysterisk i forhold til det med hul i øret, og det er helt fint, det er muligt jeg har lidt stærke følelser omkring det. Men det betyder rigtigt meget for mig at de ting der er vigtige for mig i forhold til <barns navn>, bliver respekteret, og jeg blev meget ked af det og vred da hun havde fået hul i øret. Så jeg håber at du i fremtiden vil bære over med mig når du synes jeg er hysterisk og respektere mine grænser alligevel, jeg vil rigtigt gerne at mit barn får et godt forhold til sin mormoder."

Det ville give mormoderen en vej ud af situationen hvor hun ikke tabte alt for meget ansigt, og jeg tror det giver bedre chance for at alle får hvad de vil have.


Du snakker meget om en god relation til mormoderen, men det kan man nu da også nemt få uden at hun er alene med barnet. Min mor har ikke på noget tidspunkt været alene med sine børnebørn og den ældste er 6 år lige om lidt. Det har ikke på nogen måde handlet om mistillid, men om at behovet ikke har været der. Og hendes relation til hendes børnebørn fejler på ingen måde noget.
0
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans

Tilbage til "Forældre"