Min mands forældre gik bort før vi fik børn, så de er selvsagt ikke på banen. Vi bor ca. 2 timers kørsel fra min mor og hendes mand og det betyder jo at vi ikke ses på en ugentlig basis.
Ungerne har dog et godt og meget tæt forhold til deres mormor og bedstefar. De ses som regel en gang hver måned, nogle gange ikke og nogle gange flere gange på en måned. De er forholdsvis ofte på weekend og elsker det.
Min far gik bort i julen og boede derudover i NY, og ham så vi et par gange årligt. Men vores unger skypede ofte med deres morfar og var helt med på at det skulle foregå om aftenen. De havde begge Skype på deres iPads og kunne selv ringe ham op, hvilket de gjorde og omvendt.
Vi har været heldige med at vores børn har et rigtig godt forhold til deres bedsteforældre. Jeg ville ønske at mine svigerforældre havde nået at se dem og få et forhold til dem, for det var dejlige mennesker, men sådan skulle det ikke være.
Min mand og jeg har det rigtig godt med hinandens familier, der har aldrig været brok over at deltage i sammenkomster fra hverken hans eller min side. Vi har været sammen så længe, at jeg oprigtigt betragter min mands familie som min egen og, uden at have spurgt ham, så er det mit indtryk at han har det på samme måde.
Der er selvfølgelig mere eller mindre "skøre" medlemmer på begge sider, men det må man jo tage med. Vi ser det som et festligt indslag
Når jeg hører om de problemer andre kan have med hinandens familier, føler jeg mig virkelig heldig. Ofte lader det til at være et problem med at sætte grænser og respektere hinanden for det vi nu engang er. Når min mor f.eks. er lidt for meget (for det kan hun sagtens være), så trækker vi lidt på skulderen af det og lader det prelle af. Der har aldrig været konfrontationer, uvenskab eller optræk til noget. Og i sidste ende respekterer hun jo også at det er os som er forældre og vi blander os ikke når ungerne er hos dem. De får måske en is eller kage mere end vi ville have givet dem OG kommer alt for sent i seng, men det overlever de nok. Det vigtigste er at vores drenge ELSKER deres mormor og bedstefar og det er så absolut gengældt.
Edit. Jeg ville synes det var skønt hvis vi boede tættere på min mor og hendes mand, så vi kunne ses på en hverdags basis. Jeg kan ikke forestille mig at min mand ikke ville synes om det.