Hvordan lærer man sine børn, at de ikke skal gå med fremmede?

[ina]

I går forsvandt en 4-årig pige fra sin institution i Aarhus. Hun kom tilbage af sig selv efter en time. I mellemtiden havde pædagogerne tilkaldt pigens forældre og noget den 4-årige fortalte, gjorde at pædagoger og forældre anmeldte situationen til politiet.

I dag er der anholdt to mænd i sagen, men politiet fortæller ikke mere end det.

Jeg har en 4-årig og en 3-årig og derfor rammer den her sag mig. Vi har ikke snakket så meget med vores børn om det der med at man ikke gå med fremmede, men jeg tænker at vi skal i gang med det nu.

Men hvordan griber man det an? Jeg ved ikke om mine børn kan forstå det, hvis vi siger "hvis der kommer en fremmede mand eller dame og beder dig om at gå med, skal du sige nej og hente en voksen du kender". Hvordan får man børnene til at forstå, at det må de ikke, uden samtidig at skræmme dem?

[sansera]

I går forsvandt en 4-årig pige fra sin institution i Aarhus. Hun kom tilbage af sig selv efter en time. I mellemtiden havde pædagogerne tilkaldt pigens forældre og noget den 4-årige fortalte, gjorde at pædagoger og forældre anmeldte situationen til politiet.

I dag er der anholdt to mænd i sagen, men politiet fortæller ikke mere end det.

Jeg har en 4-årig og en 3-årig og derfor rammer den her sag mig. Vi har ikke snakket så meget med vores børn om det der med at man ikke gå med fremmede, men jeg tænker at vi skal i gang med det nu.

Men hvordan griber man det an? Jeg ved ikke om mine børn kan forstå det, hvis vi siger "hvis der kommer en fremmede mand eller dame og beder dig om at gå med, skal du sige nej og hente en voksen du kender". Hvordan får man børnene til at forstå, at det må man ikke, uden samtidig at skræmme dem?

I den alder holdt vi os til, at vores datter skulle blive ved den voksen, der havde ansvaret. Altså at hun ikke måtte gå fra mor/ far / mormor/ pædagog / whatever. Det der med 'fremmede' følte' vi var ret diffust for hende i den alder, men hun havde godt styr på, at der jo altid var en voksen ved hende, som var den der bestemte. Og dem må man så ikke gå fra.

[ina]

I går forsvandt en 4-årig pige fra sin institution i Aarhus. Hun kom tilbage af sig selv efter en time. I mellemtiden havde pædagogerne tilkaldt pigens forældre og noget den 4-årige fortalte, gjorde at pædagoger og forældre anmeldte situationen til politiet.

I dag er der anholdt to mænd i sagen, men politiet fortæller ikke mere end det.

Jeg har en 4-årig og en 3-årig og derfor rammer den her sag mig. Vi har ikke snakket så meget med vores børn om det der med at man ikke gå med fremmede, men jeg tænker at vi skal i gang med det nu.

Men hvordan griber man det an? Jeg ved ikke om mine børn kan forstå det, hvis vi siger "hvis der kommer en fremmede mand eller dame og beder dig om at gå med, skal du sige nej og hente en voksen du kender". Hvordan får man børnene til at forstå, at det må man ikke, uden samtidig at skræmme dem?

I den alder holdt vi os til, at vores datter skulle blive ved den voksen, der havde ansvaret. Altså at hun ikke måtte gå fra mor/ far / mormor/ pædagog / whatever. Det der med 'fremmede' følte' vi var ret diffust for hende i den alder, men hun havde godt styr på, at der jo altid var en voksen ved hende, som var den der bestemte. Og dem må man så ikke gå fra.

Det er en god pointe. Det gør vi jo allerede, når vi er steder med mange mennesker. For ja, det var jo netop min "bekymring", at det er alt for diffust for dem med fremmede. Nogle fremmede er jo også søde og hvis de bliver væk, kan det indimellem være godt med hjælp fra en fremmede voksen.

Vi har to ret forskellige børn. De har begge lige været på tur med børnehaven og den store bliver ved de voksne, mens vi fik at vide bagefter at vores søn ikke var så god til at blive hos dem. Det er også meget vores oplevelse, når vi er ude - han er meget mere flyvsk og åben overfor andre end den ældste. Så kan godt være bekymret for om han "falder i de forkerte hænder" - forstå mig ret.

[Slettet bruger]

Det tror jeg ikke man kan, man kan krydse fingre og håbe på det bedste. En 4-årig kan ikke kende forskel på "gode" og "dårlige" fremmede. De gode er f.eks. dem der tager dem i hånden hvis de er blevet væk fra de voksne de kender.

Ansvaret ligger hos de voksne der kigger efter børnene.

[Luffegås]

Indtil videre er der ikke nævnt om det i den 4-åriges tilfælde nu altså var fremmede...
Men jeg tror også på man kun kan gentage og gentage "Uanset hvad, må du kun være på legepladsen/du skal blive på legepladsen" så man gør det stedbestemt, og ikke bare "du må ikke gå med", for igen, fremmed kan være svær at definere, når nu den fremmede lige har været sød dagen inden.

[Bøtte]

Indtil videre er der ikke nævnt om det i den 4-åriges tilfælde nu altså var fremmede...
Men jeg tror også på man kun kan gentage og gentage "Uanset hvad, må du kun være på legepladsen/du skal blive på legepladsen" så man gør det stedbestemt, og ikke bare "du må ikke gå med", for igen, fremmed kan være svær at definere, når nu den fremmede lige har været sød dagen inden.

Seneste udvikling er at de har sigtet en mand for seksuelt overgreb på pigen

http://www.bt.dk/krimi/lille-pige-forsv ... t-overgreb


Kæft, jeg synes det er en skræmmende historie.

[ina]

Jeg har lært min datter, fremmede er flinke og kan spørges om hjælp. For sådan er virkeligheden jo faktisk.

Selvfølgelig går man ikke med nogen - hverken fremmede eller kendte - uden at sige det til "den ansvarlige voksne" så tror de jo, man er væk.

Hmm ja, det er selvfølgelig også en god pointe. At fremlægge det på den måde, at man ikke må gå med andre før man har spurgt en voksen.

På et eller andet tidspunkt bliver børnene så store, at man nemmere kan forklare dem, at man skal passe på sig selv og at der er nogen der ikke er venlige og rare. Men det er svært, at forklare små børn - både så de kan forstå det og samtidig ikke skræmme dem. For hvis fremmede kan jo nemlig hjælpe.

Det giver god mening, at have fokus på, at man ikke må gå fra de voksne der er ansvarlige for en - og ikke rode sig ud i en snak om farlige fremmede.

[milisa]

Jeg har faktisk ikke lyst til at lære min datter, at hun ikke må gå med fremmede. Den mistro, mistillid, iboende "angst" ("angst" i mangel af bedre ord) jeg derved vil plante i hende, skal hun dælme tids nok få. Dermed ikke sagt, at jeg har tænkt mig at opfordre hende til at kaste sig i armene på den første den bedste, hun møder. Men jeg tænker, at jeg har nogenlunde samme approach til fremmede mennesker som til fremmede hunde: Hun må hjertens gerne gå hen og snakke med dem, hun skal bare lige spørge mig, eller den, der er trådt i stedet for mig, om lov først...

[Nuttegris]

Desværre tror jeg at man kan forklare sine børn det her nok så mange gange....hvis den fremmede har et eller andet spændende at vise frem, så tror jeg at nysgerrigheden i mange tilfælde overtager for barnet.

For et stykke tid siden kørte en undersøgelse på Facebook. En mand gik i en park ( i USA) med sin lille hundehvalp. Han gik til en masse forældre som sad på bænke og så på deres børn lege. Han forklarede dem om undersøgelsen han og hans arbejdsplads var ved at lave og om forældrene troede deres barn ville gå med en fremmede.
Alle sagde nej for det havde de jo fortalt dem at de ikke måtte og han spurgte om han måtte prøve det af.
Samtlige børn han gik til endte med at gå med ham hen i bilen hvor han havde fortalt dem at han havde flere hundehvalpe.

Det var ret skræmmende at se.

[Mangoness]

Desværre tror jeg at man kan forklare sine børn det her nok så mange gange....hvis den fremmede har et eller andet spændende at vise frem, så tror jeg at nysgerrigheden i mange tilfælde overtager for barnet.

For et stykke tid siden kørte en undersøgelse på Facebook. En mand gik i en park ( i USA) med sin lille hundehvalp. Han gik til en masse forældre som sad på bænke og så på deres børn lege. Han forklarede dem om undersøgelsen han og hans arbejdsplads var ved at lave og om forældrene troede deres barn ville gå med en fremmede.
Alle sagde nej for det havde de jo fortalt dem at de ikke måtte og han spurgte om han måtte prøve det af.
Samtlige børn han gik til endte med at gå med ham hen i bilen hvor han havde fortalt dem at han havde flere hundehvalpe.

Det var ret skræmmende at se.

Det er åbenbart ikke kun børn - men også teenagere



Det med teenagere er lavet af Coby Persin på YouTube (han har lavet det med både drenge og piger):



Mange af dem med børn er lavet af Joey Salads på YouTube:

[ina]

Jeg vil godt lige understrege at jeg ikke er bange for at nogen bortfører mine børn fra børnehaven. Den sag fik mig til at tænke over OM mine børn ville gå med fremmede og hvor meget vi havde gjort ud af at fortælle dem om det. Ikke andet.

Men vores approach må klart være at have fokus på at de ikke skal gå fra den ansvarlige voksen og huske at spørge, hvis noget opstår.
Der er ikke angst og mistænkeliggørelse for fremmede her, men jeg vil jo gerne lære dem at de ikke skal gå med hvem som helst.

Og muligt jeg er træt og læser for meget ind i indlæg, men jeg synes jeg bliver fremstillet som en overforsigtig bange forælder der ser fremmede som det værste på jord. Og det gider jeg ikke. God søndag.