Indlægaf Luffegås » 5. okt 2022, 07:31
Bare tanker herfra, ikke noget jeg har brug for hjælp til, jeg har bare ikke nogen at snakke med...
Min pige på 4 år synes pludselig gymnastik er kedeligt. Hun har elsket det i et helt år, hver tirsdag gør hun en dyd ud af at ingen går hjem fra børnehave uden de ved hun skal til gymnastik. Hun elsker instruktøreren, og de unge frivillige der hjælper.
Hun har udfordringer fordi hun er tågænger, så så snart noget spænder lidt for meget i hendes akille, så gider hun ikke mere. Derfor gider hun ikke opvarmning mere hvor de sidder og skal nå deres tæer. De bygger efter kort tid en redskabsbane, og hun farer igennem den, men hun synes pludselig den er kedelig. I går sagde hun så inden de skulle synge "tommelfinger tommelfinger"gå-hjem-for-i-dag sangen, at hun ville hjem, for hun havde ikke øvet sig på at tælle sine fingre...(??) Hendes far adlød, det havde jeg så nok ikke helt gjort, jeg havde sat mig med hende og talt fingrene de få minutter der er tilbage. Det er jo ligemeget om man kan den fingersang, det handler jo bare om at være med til sidst.
Hun går til dans/scenekunst i weekenderne som er fint, og I aften skal hun prøve fodbold for første gang, og det er jeg godt nok spændt på. Hun er en pige med høj selvtillid. Gymnastikken kan sagtens lave udfordrende baner hvor hun ikke tør hoppe, men det plejer først at være sidst på sæsonen, for at de nye netop kan følge med før de skal hoppe fra højt oppe.
MIn anden datter er 1 år, og hver eftermiddag siger pædagogerne hun er sur. Det er sjovt, sådan har vi det bare ikke derhjemme. Jeg medgiver hun er bestemt, men jeg synes hun er så glad. Hun tulre rundt for sig selv derhjemme, kan sagtens underholde sig selv, men deroppe siger de hele tiden hun kun vil være på arm eller er sur og ikke vil spise.
0
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.