Jammerdalen skrev:Men kan du ikke forestille dig situationer, hvor forældreansvaret vejer tungere end juraen? Jeg er enig med dig i, at selvtægt ikke er en løsning, men hvis jeg frygtede for mine børns liv, så ville mit ansvar for børnene uden tvivl veje tungere end nogen lov. Der er jo eksempler på børn, der er blevet slået ihjel af deres far efter at moderen er blevet tvunget til at udlevere børnene til ham. Det vil ingen mor vel risikere? I det tilfælde er der jo også tale om professionel omsorgssvigt, fordi beslutningstagerne ikke kunne varetage barnets tarv.
Sjovt, jeg tænker, at ingen FORÆLDER, vil acceptere det - heller ikke fædre... Der er dælme også eksempler på tilfælde, hvor fædre har afleveret børn til mødre og byebye barn.
Men bortset fra det, jo gu kan jeg da forestille mig en situation, hvor jeg selv ville bryde loven, men det ændrer da intet? Som jeg temmelig tydeligt skriver, så kan vi forstå og sympatisere, men aldrig acceptere selvtægt. Bryder jeg loven for at beskytte mit barn, må jeg tage den straf, det giver. Der er intet at diskutere og ingen formildende omstændigheder.
At der er tale om professionel omsorgssvigt, som du kalder det, ændrer intet. Du har ikke lov til at bryde loven, bare fordi nogle andre gør.
Så nej, jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor ansvar vejer tungere end jura. Vi kan måske tale om formildende omstændigheder, men aldrig decideret straffritagelse.