Akehurst2 skrev:Filliongonggong skrev:Akehurst2 skrev:Jeg synes, advokaten i det debatindlæg virker til at mene, at børnene som udgangspunkt er moderens, og at der virkelig tilstås faderen en stor begunstigelse, hvis han tildeles samvær:
- En far kan, som i Lisbeths sag, gå til Statsforvaltningen og bede om fastsættelse af samvær.
- Statsforvaltningen kan ud fra forældreansvarslovens bestemmelse om 'ret til samvær for barnet' give faren samvær, når han beder om det.
- Statsforvaltningen fastsætter næsten altid samvær, og bestemmer hvor meget samvær faren skal have.
- Han påtvinges ikke samvær, hverken af Statsforvaltning eller fogedretten. Det gør mor og barn derimod.
- Hvis moren ikke frivilligt giver ham barnet, også selvom barnet ikke vil, som Statsforvaltningen har bestemt, kan faren gå til fogedretten og bede fogedretten om hjælp til at få barnet udleveret.
- Hvis mor eller barn stadig ikke frivilligt giver faren samvær, kan fogden på farens begæring anvende tvang eller trusler om tvang overfor mor og barn.
Mener du i negativ retning ? Som at hun mener fædre er heldige at få samvær overhoved ?
Absolut i negativ retning. Hun skriver meget generelt - i stedet for at skrive, at det handler om problematiske er sager, hvor der er beviser for, at samværet er skadeligt. Så jeg synes, hun giver udtryk for en uheldig tilgang her.
Sådan læser jeg det nu ikke, idet hun indleder med som i Lisbeths sag.
Jeg kan godt se hvordan det kan ses sådan. Den er skrevet meget indforståede i forhold til alvorlige sager om mistrivsel, psykisk vold og lignende.
Jeg læser, at hun beskriver forløbet hos statsforvaltningen og evt. I retten.
Selv i sager med grov psykisk vold, bevislig mistrivsel, udtalelser fra barnet omkring ikke at ville hjem til den ene forældre, "bruger" statsforvaltningen retten til samvær, til at dømme samvær. Hvilket jo ikke er udfra barnets behov.
Når hun skriver, at barnet og moren påtvinges samvær, så er det det som foregår. Barn vil ikke se den ene forældre, den ene forældre tvinges til enten, at der må komme en foge, og den ene forældre og barnet står i en meget presset og psykisk skadende situation, eller barnet bliver udleveret og barnet oplever overgreb og får psykiske/fysiske men den vej.
Statsamtet fastsætter samvær. Hvis barnet igen ikke vil se den ene forældre, hvis barnet mistrives, der er psykisk/fysisk vold indvoldveret, misbrugsproblematikker m.m. Står den ene forældre igen magtesløs. ALT simpelthen alt skal bevises og samvær skal afprøves. Et eks. Er, at der gives samvær i en weekend og hov det virkede ikke, så gives der samvær med en overnatning, hov det virkede heller ikke, så laver vi dagsamvær, hov det virkede heller ikke, så laver vi overvåget samvær, hov barnet reagere negativt og har psykologiske problemer, så nu skal barnet ikke se den forældre.
Gu fannen barnet har fået psykiske problemer med alt det, som tit små børn hives igennem. Alt sammen pga retten til samvær.
Alt hvad jeg beskriver er ikke relateret til alm. Skilsmissesager eller anklage skilsmissesager, men i sager hvor der ligger dokumentation for mistrivsel m.m.
Det mest sørgelige er sager om psykisk vold, idet det næsten er umuligt at bevise, og barnet stille og roligt syner hen, bliver udadreagerende eller får en diagnose pga den sociale arv. Her kan den ene forældre intet stille op, især hvis den anden forældre er veluddannet med en god økonomi.