Shmartiesh skrev:Jeg er lidt i vildrede over den skide tandbørstning seance. Og andet...
J er 14 mdr. Og har haft tænder siden hun var 7 mdr. Tror jeg. Siden dag 1 har hun skreget sig igennem hver eneste tandbørstning.
Samtidig vasker vi hende jo efter hvert måltid i ansigtet. Hun bliver så gal. Nogle gange kun let brok, andre gange skriger hun og kaster sig tilbage i stolen. Det er en meget lang fase det her...
Altså jeg undrer mig over at hun ikke har vænnet sig til det? At det hver dag er ligeså slemt hvis den første gang. Dagplejen siger at det er det samme der. Hun bliver gal når man vil vaske hende i ansigtet.
Også har hun nået en alder hvor hun begynder at ville en masse ting, hun ikke altid må eller kan. Fx at kravle op på en spisebordstol. Hun bliver sur fordi hun fysisk ikke kan. Fjerner man hende fra situationen eller sætter jeg hende op eller hvad er taktikken?
Jeg har prøvet at lade vores være så deltagende i tingene, som muligt, i forhold til det niveau han er på. F.eks. ved bleskift blev det omkring den alder hans opgave at rejse sig op, åbne skabet, tage en ble ud og række mig den. Det samme med klud efter måltid - han fik lov til at gøre det først/hjælpe med, og hvis det var en engangsklud at smide den i skraldespanden bagefter.
Hvis han gerne vil noget selv, som han ikke fysisk kan endnu, så lader jeg ham prøve og spørger, om jeg skal hjælpe eller vise ham hvordan.
Hvis det er noget man ikke må, fordi det er farligt, så er jeg enten helt tydelig omkring, at det må man bare ikke, under nogen omstændigheder (f.eks. klatre op i en bogreol) eller hvis det handler om noget, man bare ikke må selv (f.eks. gå på trappen), så forsøger jeg så vidt det er muligt at tilbyde, at vi kan gøre det sammen, også selvom jeg ikke lige havde tænkt mig, at vi skulle en tur ned af trappen.
Hvis det er noget, han ikke selv kan komme op på, så vil jeg tilbyde det lille løft, der skal til, for at han selv kan komme op. Og så rose ham for selv at kunne klare det derfra.