Med fare for at jinxe alting, så tror jeg måske, at amningen er begyndt at køre nu? T blev 6 uger i går, og de sidste par dage har det slet ikke gjort ondt at amme! Hun er rolig ved brystet og spiser langt hurtigere end før. Føler der er nok mælk - det ligger i mundvigen når hun går i gang. Min bryster er heller ikke ømme mere, men bløde og ja, som om de slapper lidt af
- og bedst af alt gør min højre brystvorte ikke hammerondt længere. Så ja.. jeg tror ikke helt på det endnu, men det er godt nok en anden oplevelse, når man ikke gruer for hver eneste effing amning.
Nu mangler jeg bare at snakke med min SP om min angst for, at hun ikke tager på. Vægtkontrol og ammebøvl i starten har jaget en skræk i livet på mig. Vi har været lidt ude de sidste par dage, og hver gang nogen siger noget med, at hun er lille, så bliver jeg påvirket af det, og grubler i det uendelige over hvad de mon mente.. altså om hun ser tynd ud eller om det bare er fordi, hun ER en lille baby stadig. Det er ret ulideligt. Og vejning er lidt som med tryghedsscanningerne under graviditeten - de virker kun beroligende et par dage, før grublerierne starter igen.