Bøtte skrev:Shmartiesh skrev:Bøtte skrev:Sorenspige skrev:Bøtte, hvis nu dp ikke havde været på randen af stress, tror du så også, at vs havde været bedre?
Altså i den ideelle verden hvor alting ikke var gået galt.
Jeg ved det ikke. Måske. Og måske havde hun slet ikke været SÅ ked af det hvis dp-mor havde kunne rumme hende.
Men udfra det med at 'alle kan holde til dp' (den formulering 'provokerer' mig, fordi mit barn netop ikke kunne)'. Men det er jo det, der er det sårbare ved dp.
Jeg er ikke modstander af dp. Men S var så ked af at starte at det nok havde været bedst for alle parter, hvis der havde været to voksne, således at der var en til at se efter de andre børn, mens den anden måske fik S til ro.
Da V startede i vs fyldte det en del hos mig, om hun skulle være meget ked af det, og pædagogerne forsikrede mig at de jo så kunne tage hånd om det, hvis det var, fordi de netop
kunne skiftes, og dermed ikke var alene om at trøste det her meget grædende barn.
Jeg ved godt vs heller ikke nødvendigvis er bedre. Men lige i S tilfælde tror jeg det havde været bedre med en lille vs.
Der er jo ingen grund til at blive provokeret af min holdning om mit barn. Det jeg skriver er jo udfra en ‘normal’ opstart hvor dp ikke får stress og hvor man ikke får ny dp hver uge.
Det er jo ikke din holdning til dit barn, jeg provokeres af. Men din holdning til at alle børn kan holde til dagpleje.
Selvfølgelig var vores forløb ikke som det typisk er at starte i dp. Men S er jo ikke det første barn, der oplever det, langt fra. . Og det er jo altså det sårbare ved dp. Dp mor kunne også brække en arm eller et ben. Det behøver ikke lige være stress, der er den udløsende faktor.
Men det jeg henfører til handler ikke om dp moren. Der handler om antallet af børn. Der er jo ingen børn der burde udsættes for så mange skift af omsorgspersoner. Uanset hvor robuste de er.