Debattens mødregruppe

[girl_beat]

Hvordan går I andre, der har babyer der bevæger sig rundt, i bad, når/hvis I er alene hjemme?

Jeg har et par gange brugt skråstolen, hvor der er sådan en bøjle med legetøj/figurer hen over, og så placeret den på gulvet uden for badeforhænget.

Den har jeg også brugt førhen - men nu synes jeg han er for stor/urolig og prøver at rejse sig i den, til at den virker sikker; det var ellers nemt!

Samme hér - jeg er ikke sikker på, hvor længe den går

Kan han sidde selv? Evt i et lille badekar inde i brusenichen? Måske det kunne være en 2-i-1 løsning til at få badet jer begge, mens du alligevel er i gang

[Little_Woman]

Hvordan går I andre, der har babyer der bevæger sig rundt, i bad, når/hvis I er alene hjemme?

Jeg har et par gange brugt skråstolen, hvor der er sådan en bøjle med legetøj/figurer hen over, og så placeret den på gulvet uden for badeforhænget.

Den har jeg også brugt førhen - men nu synes jeg han er for stor/urolig og prøver at rejse sig i den, til at den virker sikker; det var ellers nemt!

Samme hér - jeg er ikke sikker på, hvor længe den går

Kan han sidde selv? Evt i et lille badekar inde i brusenichen? Måske det kunne være en 2-i-1 løsning til at få badet jer begge, mens du alligevel er i gang

Ikke stabilt nok - og det badekar han har, kan ikke rigtig være der når jeg også skal være der. Så jeg tror vi bader seperat.

Jeg vil prøve kravlegården i morgen, mens jeg bader - han er fint tilfreds med at ligge der, så det skal nok gå. Fint. Før eller siden

[Urtekussen]

Ellers tænker jeg ikke det gør noget, hvis han bliver utilfreds i fem minutter.
Selvfølgelig skal børn helst ikke ligge og græde, men omvendt skal de også have en mor, som fungerer.
Og for mig betyder et bad, at jeg bliver meget mere menneske

[Little_Woman]

Ellers tænker jeg ikke det gør noget, hvis han bliver utilfreds i fem minutter.
Selvfølgelig skal børn helst ikke ligge og græde, men omvendt skal de også have en mor, som fungerer.
Og for mig betyder et bad, at jeg bliver meget mere menneske

Det gør da slet ingenting - jeg er MAX på i døgnets andre 23 timer og 55 minutter, så det overlever han med garanti!

Jeg er bare ikke så god til det, uden stress, så det hjælper meget at høre herinde, at andre ville gøre det samme

[Little_Woman]

I did it!

Unge i kravlegård, mig i bad - den eneste der synes det var lidt slemt, var vist mig Jeg tror ikke han opdagede det... jeg bader så også turbo-hurtig altid, så reelt var der måske tale om 3-4 min under bruseren; men en sejr for min selvstændighed

[Mi55y]

Her er hun voldsomt glad for brusebad, så vi piller bare tøjet af hende og så kravler hun selv ind til os i badet og sidder på gulvet.

I øvrigt vågnede hun igen først 05.30, fik en flaske - og sov videre til 07.30 Så man må sige, at de mørklægningsgardiner har gjort en forskel.

Og så har jeg opdaget, at hun har taget sit første skridt. Jeg troede, at de skulle sådan gå rigtigt, for at det tæller. Men hun har flere gange stået og så taget 1-2 skridt. Hun gjorde det sammen med mødregruppen, som bare var helt vilde. Og jeg var sådan, nåeh, tæller det!?

[Kakro05]

Niels har lige kastet op. Jeg mistænker omgangssyge. Jeg kan godt mærke jeg ikke kan overskue hvis han får smittet Herman. Jeg havde håbet vi kunne vente til vinter med sygdommen, så Herman lige kunne være lidt større end han er nu. Kryds fingre for at Herman går fri

[Zonta]

Jeg fucking hader min unge om aftenen når han skal puttes.....

There, I said it.

Jeg kan slet ikke magte det der urolige, grædende barn. Han vil slet slet ikke overgive sig uanset hvor træt han er. Lige nu prøver jeg "Lad ham øffe rundt i tremmesengen og så ignorerer jeg ham - på et tidspunkt dejser han vel om". Indtil videre har det været i en halv time og han har smidt sutten og sin puttebamse ud over kanten Så' deeeet....

[Lulu]

Jeg fucking hader min unge om aftenen når han skal puttes.....

There, I said it.

Jeg kan slet ikke magte det der urolige, grædende barn. Han vil slet slet ikke overgive sig uanset hvor træt han er. Lige nu prøver jeg "Lad ham øffe rundt i tremmesengen og så ignorerer jeg ham - på et tidspunkt dejser han vel om". Indtil videre har det været i en halv time og han har smidt sutten og sin puttebamse ud over kanten Så' deeeet....

Da F var omkring 1 år, havde vi også den kamp. Vi sad på værelset med ham til han sov.
En dag smed han sutterne gennem tremmerne på gulvet (faktisk hver dag men denne dag med gavtyv smilet hvor han lige skulle se hvor langt han kunne gå med sine forældre) og lige den dag var jeg bare FÆRDIG med at putte ved at sidde ved ungerne til de sov, så jeg sagde til ham "nu samler jeg dine slutter op for sidste gang i dag, og smider du med dem igen, må du falde i søvn uden". Selvfølgelig smider han dem igen. Hvorefter han tudede i 2,5 time over at jeg ikke samlede dem op inden han lod søvnen overvinde sig. Jeg sad hos ham og gav ham en krammer når han rejste sig mod mig, men han fik ikke sine sutter igen. Det var ikke mit stolteste øjeblik, men jeg tror han forstod essensen i det, for det blev noget nemmere at putte ham.

Point being, du er ikke den eneste der hader at putte. Jeg gjorde også. Nu er F 2 år og 8 mdr og det er ingen sag at putte hverken ham eller E (5 år). De får historie og en sang og så lægger de sig selv til at sove. Så på et tidspunkt bliver det bedre. Indtil da, whatever works er mere end en acceptabel måde at putte på.

[girl_beat]

Jeg fucking hader min unge om aftenen når han skal puttes.....

There, I said it.

Jeg kan slet ikke magte det der urolige, grædende barn. Han vil slet slet ikke overgive sig uanset hvor træt han er. Lige nu prøver jeg "Lad ham øffe rundt i tremmesengen og så ignorerer jeg ham - på et tidspunkt dejser han vel om". Indtil videre har det været i en halv time og han har smidt sutten og sin puttebamse ud over kanten Så' deeeet....

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han mærker og reagerer på din modvilje/irritation? At dét at skulle i seng og sove bliver en kamp for at få din (positive!) omsorg og opmærksomhed, så det bliver sværere og sværere for ham at finde ro og lægge sig til at sove

Hvad gør I for at komme ud af den onde cirkel?

[twinkle]

Jeg fucking hader min unge om aftenen når han skal puttes.....

There, I said it.

Jeg kan slet ikke magte det der urolige, grædende barn. Han vil slet slet ikke overgive sig uanset hvor træt han er. Lige nu prøver jeg "Lad ham øffe rundt i tremmesengen og så ignorerer jeg ham - på et tidspunkt dejser han vel om". Indtil videre har det været i en halv time og han har smidt sutten og sin puttebamse ud over kanten Så' deeeet....

Krydser fingre for, at han er faldet i søvn

[Zonta]

Jeg fucking hader min unge om aftenen når han skal puttes.....

There, I said it.

Jeg kan slet ikke magte det der urolige, grædende barn. Han vil slet slet ikke overgive sig uanset hvor træt han er. Lige nu prøver jeg "Lad ham øffe rundt i tremmesengen og så ignorerer jeg ham - på et tidspunkt dejser han vel om". Indtil videre har det været i en halv time og han har smidt sutten og sin puttebamse ud over kanten Så' deeeet....

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han mærker og reagerer på din modvilje/irritation? At dét at skulle i seng og sove bliver en kamp for at få din (positive!) omsorg og opmærksomhed, så det bliver sværere og sværere for ham at finde ro og lægge sig til at sove

Hvad gør I for at komme ud af den onde cirkel?

Det er fuldstændig samme show med far. Han er bare bedre til at tænke positivt end jeg er. Putninger har været noget lort i månedsvis og mit pessimistiske jeg kan simpelthen ikke tænke "I aften bliver det nok rigtig godt", for jeg ved med 99% sandsynlighed, at det kommer til at tage minimum 45 minutter med at fastholde ham, gråd og mangel på overskud.

Edit: Vi prøver at skabe en helt fast putterutine og at gøre det samme begge to, når først han ligger i sengen.
Men at komme ud af den onde cirkel, det ved jeg simpelthen ikke hvordan jeg gør. Normalt er jeg egentlig ret optimistisk, men det her kører mig helt ned. Og jeg synes det er flovt, at jeg ikke magter mit eget barn i en situation, hvor han har det svært
Vi har aftalt, at lige pt. må det være far der tager putningerne og så står jeg standby til hvis det går helt bananas.

Jeg tror simpelthen bare jeg er ved at være kørt død i mangel på energi, overskud og opladning.

[Zonta]

Jeg fucking hader min unge om aftenen når han skal puttes.....

There, I said it.

Jeg kan slet ikke magte det der urolige, grædende barn. Han vil slet slet ikke overgive sig uanset hvor træt han er. Lige nu prøver jeg "Lad ham øffe rundt i tremmesengen og så ignorerer jeg ham - på et tidspunkt dejser han vel om". Indtil videre har det været i en halv time og han har smidt sutten og sin puttebamse ud over kanten Så' deeeet....

Krydser fingre for, at han er faldet i søvn

Det tog en time med et skift til far. Og virkelig meget gråd

[Sangius]

Jeg forstår godt frustrationer omkring putning. Thea på 3 har altid været rigtig svær at putte, og er det stadig. Det tager et sted mellem 1 eller 2 timer hver aften.
I en periode kunne vi vikle hende i søvn, men det er svært når jeg er alene med begge børn.
Vi håber det bliver bedre når hun starter i børnehave.
Og så håber jeg inderligt at lillebror er af en anden støbning

[Zonta]

Jeg forstår godt frustrationer omkring putning. Thea på 3 har altid været rigtig svær at putte, og er det stadig. Det tager et sted mellem 1 eller 2 timer hver aften.
I en periode kunne vi vikle hende i søvn, men det er svært når jeg er alene med begge børn.
Vi håber det bliver bedre når hun starter i børnehave.
Og så håber jeg inderligt at lillebror er af en anden støbning

Men er hun bare lang tid om at falde i søvn? Eller er hun ked af det?

Vi havde flere måneder, hvor han var en drøm at putte. De sidste par måneder har bare været noget lort. Han tager ALT ind og det gør det forståeligt nok skide svært for ham at slappe af, fordi han skal bearbejde alle indtrykkene. Det er bare så demotiverende.