Hvad er dit manglende forældretalent?

[Bergen]

Organisering.
Det er bare ikke mit/vores talent.

Vi overlever på at styre kalenderen med hård hånd og allervigtigst (nødvendigt) rutiner som fx vasketøj klares onsdag - uden undtagelse. Ellers ville vi ikke have rent tøj....
Og madplan (og en fyldt fryser). Plan for indkøb to gange ugentligt, ja, fortsætter selv.

Jeg tror ikke, at andre ser det, dog.

Det er da netop vildt organiseret?

Ren maskering.
Vi overlever kun på at følge planen slavisk.

Vi har intet talent for at få en hverdag til at køre, hvor et barn har krav på rent tøj, regelmæssig bad og tjek for lus, madpakke og sengetider.

Ja okay. For mig virker det vildt tjekket.
Det eneste vi laver er en madplan

Det er en nødvendighed for os. Ellers så bliver det total kaos. Og det får man ikke rent tøj af, gjort rent eller husker skole/hjemsamtalen eller spejdernes Luciaoptog af. I det mindste er vi lige uorganiserede begge to - det positive er, at man kan fake at være virkelig organiserede på den måde (hvad vi virkelig ikke er).

[LittleLemon]

Jeg bliver nemt stresset af støj, det kan godt være en udfordring i forhold til børns leg og nu hvor de er større, i forhold til deres musik.

Jeg bryder mig faktisk heller ikke ret meget om legeaftaler, arrangementer på skolen, trivselsgruppe osv. Jeg er introvert med et meget ekstrovert job, så jeg vil helst være i fred, kun med familien eller en enkelt veninde, når jeg har fri.
Børnene har selvfølgelig legeaftaler alligevel, jeg deltager i alt muligt på skolen osv, men det er ikke lysten der trækker mig igennem det.

[Lys]

Jeg er et virkelig utålmodigt menneske, hvilket er en lidt skidt kombi med en 4-årig verdensmester i overspringshandlinger…
Jeg er ustruktureret (evner heller ikke at holde en plan) og ret dårlig til at passe sengetider. Både barnets og min egen. Til gengæld har jeg et meget fleksibelt job, så det går selvom vi sover “længe”.
Og så er jeg dårlig til at stå ved mine egne grænser i forhold til min datter og hendes opførsel, hvilket så kan resultere i, at jeg bliver alt for vred, når hun er nået lidt for langt over grænsen.

[fisken80]

Jeg har sådan en åndssvag mindreværdsting der dukker op et par gange om året: Jeg kan ikke selv lave kostumer til udklædning. Så jeg må købe helt færdiglavede. Og det irriterer mig mere end det burde. Det er helt sikkert fordi min mor altid gjorde det, hun syede sågar 3.g gallakjole til mig, sammen med min søster, som laver fantasifulde kostumer efter sine børns ønsker. Så jeg synes der er en moderlig omsorg i det. Som jeg ikke har.

Det samme her. Og jeg kan i øvrigt ikke fordrage at klæde mig ud.

Ungdomsfester bliver også en prøvelse. Jeg var ikke engang glad for dem, da jeg selv var ung. Måske gør jeg alvor af min trussel og tager nætterne på det lokale hotel, når det er mine børns tur til at lægge hus til.

Vi bor i lejlighed og har ikke overflod af m2 samt masser af naboer. Vi kommer ikke til at huse ungdomsfester.

Jeg blander mig lige kort. Mine forældre lagde ikke hus til en eneste fest. Det vildeste var veninder, der overnattede efter en fest. Og en enkelt forfest for to tre stykker på mit værelse.
Til gengæld gad de godt køre os til andres fester, det kan altså også noget.

[godtnavn]

Spontane/kort varsel legeaftaler i eget hjem. Jeg hader at få gæster når jeg ikke synes her er orden (og med 2 børn og graviditetskvalme de sidste par år er det bare ikke tit her er helt orden) så legeaftaler med kort varsel bliver altid på en legeplads. Og det er ret fjollet for jeg er selv fuldstændig ligelgad med rod hjemme hos andre, jeg slapper bare ikke af med det og er hyggelig herhjemme.

[Ata]

- Jeg hader alle brætspil, især Ludo!
- Jeg gider ikke lege på børnenes præmisser
- Jeg har et lavt energiniveau og er til tider for træt til at lave ting sammen

[Little_Woman]

Jeg er ret utålmodig, fx når det tager ALT for lang tid at få noget så simpelt på som nattøj. FÅ SÅ DET FORPULEDE NATTØJ PÅ!

Jeg synes det er vildt besværligt at have ham med i køkkenet. I teorien elsker jeg at bruge 20 minutter på at skrælle en halv gulerod, i praksis synes jeg det er irriterende, besværligt og sjasket. Jeg skal virkelig være i zen før det funker.

Jeg kan godt være sensitiv overfor støj; legetøj der larmer, fx. Heldigvis har vi både en have og en underetage der henvises til, før jeg bliver totalt vanvittig!

[girl_beat]

Det må helt sikkert være det kreative talent... Sådan noget som at sy kostumer og lige trylle en sej T-shirt ud af en rest stof; not gonna happen. Jeg ejer ikke en symaskine og forudser heller ikke, at jeg kommer til det

[Little_Woman]

Det må helt sikkert være det kreative talent... Sådan noget som at sy kostumer og lige trylle en sej T-shirt ud af en rest stof; not gonna happen. Jeg ejer ikke en symaskine og forudser heller ikke, at jeg kommer til det

Det owner jeg fuldstændig, at det ikke kommer til at ske - barnet får vel symaskinekørekort på et tidspunkt. Så må han jo i gang, hvis det er et ønske med hjemmegjort

[billiebean]

Jeg gider ikke lege.
Jeg er meget tålmodig og har svært ved at mærke min grænse, så bliver let apatisk og opgivende når jeg nok burde blive vred/sætte grænser.
Jeg har ikke det højeste energiniveau i verden til udflugter og spas og svømmehal osv.
Jeg bryder mig ikke om at rejse/overnatte ude.
Mit nervesystem er ret sensitivt så larm, stress, gråd, konflikter, travlhed osv påvirker mig meget.
Jeg melder altid ferie for sent på Aula - og får generelt ikke tjekket Aula og tavle osv, så vi kommer rimelig ofte for sent (vi afleverer sent) til ting i børnehaven.

Til gengæld komplementerer min mand mig på alle punker (undtagen Aula!), så det går

[JoyNips]

Jeg hader at bryde småbørns rutiner. Jeg gider godt at rejse, besøge familie og alt det der, men nuij, hvor synes jeg det er belastende når det så tager 1,5 timer at putte mindste og hun vågner hvert 30. minut natten igennem. Jeg var seriøst tæt på at insistere på at vi tog hjem fra sommerferie efter den første, rædselsfulde nat.

[ajnaM]

Jeg er sådan helt grundlæggende ikke stor fan af at behovsudsætte. Og så hader jeg regler, rutiner og strukturer.

Det var et større problem, da børnene var små, men det er stadig svært for mig. Og når jeg for tit går på kompromis med mine egne grænser - og det gør jeg tit - ender jeg hurtigt med at blive kortluntet.

Heldigvis er min kæreste min diametrale modsætning. Så han holder hamsterhjulet kørende, så jeg kan få luft til alt muligt spontant og lyststyret…

[Rhododendron]

Rollelege! "Skulle vi så ikke sige at så sagde hun sådan, og så gjorde han det?" No way

Legeaftaler der blev spurgt om ved afhentning, kunne jeg slet ikke have. Så skulle jeg koordinere med forældrene, OG tale med dem når de hentede barnet. Så jeg var den mor der sagde, at sådan noget ville jeg gerne have at vi aftalte minimum dagen før. Da de blev gamle nok til selv at koordinere og fragte sig frem og tilbage, havde jeg intet problem med det.

Madlavning er virkelig heller ikke et talent jeg har, så de bliver ikke præsenteret for store kulinariske oplevelser, men de får dog mad (næsten ) hver dag.

Men så kan jeg så meget andet, og man skal gøre det man er god til

[BlueBunny]

Jeg synes forældremøder er op ad bakke.
Min yngste er kommet på privatskole og jeg synes virkelig nogle af forældrene er småforkælede egotrippere.

Og så er jeg ikke så tolerant ifht at børn sjusker for meget. Hvis (også andres) børn sviner med maden så det kommer på bord (i stor grad), gulv og sidder i ansigtet så gør jeg opmærksom på det. Også at der skal vaskes hænder inden maden og at vi lige har lidt bordmanerer og ikke kaster os over maden før vi alle sidder ved bordet (med mindre andet aftales).

Og så siger jeg gerne: “tal pænt” hvis der bandes. Både egne og andres børn. Også når de gamer og jeg hører der bandes meget i den anden ende