Knap 5-årig og ritualer

[Mi55y]

Vi var til (forsinket) 4-års samtale i går omkring Sofie. De havde godt nævnt for lidt tid siden, at hun har en tendens til ritualer/regler nede i børnehaven, men nu sagde hendes pædagog, at det var blevet værre.

Eksempler:
Skal sidde helt rigtigt på toilettet og måler afstand til brættet med fingrene.
Vasker hænder meget omhyggeligt og undgår at røre ved stol/bord/dør efter håndvask ifm spisning, ellers vil hun vaske igen.
De har i plenum fået at vide, at man skal bruge 2 stk papir efter håndvask, så nu går hun i stå, hvis hænderne stadig er våde, når de 2 stk er brugt - siger reglen højt for sig selv og tørrer så i tøjet. Også selvom de senere (i plenum men for hendes skyld) har rettet til, at man gerne må tage ekstra, hvis der er behov (reglen med de 2 stk har brændt sig fast).

Derudover sagde de også, at hun havde svært ved at lade andres ideer komme til i lege - at hun allerede har planlagt det hele i hovedet og bliver frustreret og vred, hvis andre vil afvige fra det.

Og så har hun svært ved at bede om hjælp, men er ikke glad for selv at gøre ting som at finde farverne frem fra hylden, tage jakke på, etc.

Det er ikke noget, vi ser herhjemme - eller hos bedsteforældre. Så jeg tænker det er en form for manøvreringsmetode for hende. Fordi hun ligner sin mor Jeg kan genkende det meget fra min egen barndom. Denne her opsætning af regler for ikke at fejle/at træde forkert og tiltrække sig uønsket opmærksomhed/gøre sig selv sårbar.

Så hun er naturligt nok på overarbejde hele dagen i institution.

De prøver at dæmme op for det og vil fortsætte med det en måneds tid, hvor vi så tager en status - og er det ikke blevet bedre, så går vi videre med det.

Nogen der kan genkende noget eller har nogle input?

Derudover fik vi at vide, at hun "fagligt" er stærk (stærk sprogligt og meget interesseret i at skrive bogstaver) og meget kreativ (dygtig til at tegne og lave perleplader med komplekse symmetriske mønstre).

[Purple Haze]

Jeg tænker OCD, men ved ingenting om børn.
Ville bare nævne det, hvis ikke i selv har overvejet det.

[Sophies-mor]

Det virker som (semi)autistiske træk. Kan hun udredes?

[JoyNips]

Med henblik på at du før har haft bekymringer i forhold til om kunne have en diagnose og hun nu udviser ocd-lignende adfærd, så tror jeg at jeg ville insistere på at ppr blev involveret med det samme. “En måneds tid” kan hurtigt blive til 2-3 fordi der altid sker alle mulige uforudsete ting i institutioner og så går det lidt i glemmebogen.

Såfremt hun har aspergers er det bedre at vide det nu og kunne igangsætte de foranstaltninger, hun har behov for, end først finde ud af det når hun pludselig er i fullblown skolevægring.

[Sophies-mor]

Med henblik på at du før har haft bekymringer i forhold til om kunne have en diagnose og hun nu udviser ocd-lignende adfærd, så tror jeg at jeg ville insistere på at ppr blev involveret med det samme. “En måneds tid” kan hurtigt blive til 2-3 fordi der altid sker alle mulige uforudsete ting i institutioner og så går det lidt i glemmebogen.

Såfremt hun har aspergers er det bedre at vide det nu og kunne igangsætte de foranstaltninger, hun har behov for, end først finde ud af det når hun pludselig er i fullblown skolevægring.

Enig.
Jeg tænker dog ikke umiddelbart Asbergers. Men klart autistiske træk.
Og udredning tager lang tid. Og at få hjælp bagefter, endnu længere.

[Sophies-mor]

Med henblik på at du før har haft bekymringer i forhold til om kunne have en diagnose og hun nu udviser ocd-lignende adfærd, så tror jeg at jeg ville insistere på at ppr blev involveret med det samme. “En måneds tid” kan hurtigt blive til 2-3 fordi der altid sker alle mulige uforudsete ting i institutioner og så går det lidt i glemmebogen.

Såfremt hun har aspergers er det bedre at vide det nu og kunne igangsætte de foranstaltninger, hun har behov for, end først finde ud af det når hun pludselig er i fullblown skolevægring.

Enig.
Jeg tænker dog ikke umiddelbart Asbergers. Men klart autistiske træk.
Og udredning tager lang tid. Og at få hjælp bagefter, endnu længere.

I øvrigt, egen læge kan også henvise til udredning via PPR. Jeg ville starte ved egen læge.

[LaScrooge]

Med henblik på at du før har haft bekymringer i forhold til om kunne have en diagnose og hun nu udviser ocd-lignende adfærd, så tror jeg at jeg ville insistere på at ppr blev involveret med det samme. “En måneds tid” kan hurtigt blive til 2-3 fordi der altid sker alle mulige uforudsete ting i institutioner og så går det lidt i glemmebogen.

Såfremt hun har aspergers er det bedre at vide det nu og kunne igangsætte de foranstaltninger, hun har behov for, end først finde ud af det når hun pludselig er i fullblown skolevægring.

Enig.
Jeg tænker dog ikke umiddelbart Asbergers. Men klart autistiske træk.
Og udredning tager lang tid. Og at få hjælp bagefter, endnu længere.

Men jævnfør det, Missy skriver om, at de ikke ser det derhjemme eller hos bedsteforældrene, og genkender det meget fra sin egen barndom, er det måske at skyde over målet ifht diagnosemistanker?

Missy, hvad hjalp dig, da du var barn? Kan det være stress, som kan afhjælpes på anden vis?

[Mi55y]

Vi talte jo med lægen i sin tid (til 3-års tjek) om vores bekymringer dengang, og der var beskeden, at de ikke gør noget, før institutionen råber vagt i gevær. Så tror ikke, at det går hurtigere den vej rundt. Men - jeg har sundhedsforsikring på job, så der kan jeg lige undersøge, om det evt. kan gå hurtigere den vej. Jeg tror nu nok, at institutionen følger op, for hun står og skal have før-skolesamtale til november.

Jeg har taget sådan en autismespektrumforstyrrelses-test på nettet, og der lå hun på 78, og 76-150 tyder på en forstyrrelse. Men det er vist også noget med, at piger ofte er nemmere til at skjule det?

Der hvor jeg bliver lidt forvirret er, at vi ikke ser noget af dette, når hun er hjemme eller hos andre primære omsorgspersoner. Men det er måske meget normalt. Jeg forestillede mig bare, at sådan nogle OCD-træk ville slå igennem alle steder.

[Mi55y]

Men jævnfør det, Missy skriver om, at de ikke ser det derhjemme eller hos bedsteforældrene, og genkender det meget fra sin egen barndom, er det måske at skyde over målet ifht diagnosemistanker?

Missy, hvad hjalp dig, da du var barn? Kan det være stress, som kan afhjælpes på anden vis?

At gå til drama og spille teater

Men jeg var MEGET gernert som barn, og der er hun ikke helt. Hun har nemmere til at vise frustration. Det der gjorde, at jeg fungerede var, at jeg var så genert, at jeg bare gjorde, hvad der var forventet af mig, fordi andet ville tiltrække opmærksomhed. Men jeg havde ofte ondt i maven over min dagligdag. Min familie var sådan: Vi forstår det ikke, derhjemme taler hun non-stop.

[MellowGorilla]

Det lyder helt klart som en copingmekanisme, fordi hun er for meget på.
Det kan være mange ting der giver de autisme spektrum lignende symptomer, ocd/angst kommer i den alder dog oftest fra andre ting. Det kan også bare være øget følelsesmæssig sensitivitet, fra f.eks høj intelligens, eller at hun er på et udviklingstrin hvor hun har brug for lidt mere ydre kontrol.
Ligegyldigt hvad det er, lyder det dog til at hun har brug for at børnehaven gør noget andet end de gør nu, de skal lave en handleplan for hvordan de vil hjælpe hende, f.eks ved at give hende beskeder direkte og ikke i plenum, går med hende i en periode, når hun skal vaske hænder osv. De kan ikke gøre det samme i den næste måned, og forvente et andet resultat, og der må man som forælder gerne være krævende.
Min datter gør også det med håndvasken i perioder og kunne komme ud med våde hænder, fordi hun havde fået at vide de kun måtte bruge to stykker papir.
At kontrollere en leg er også helt normalt når man er 4-5 år, de er først nu i gang med at lære at lege rigtigt sammen med andre.

Hvis det kommer til en udredning, så lad den gå i gennem børnehaven og ikke egen læge. Uden ppr og udtalelser fra børnehaven/skolen er det svært i de fleste regioner at få udredt et barn, og i de fleste kommuner at få ordentlig hjælp bagefter

[JoyNips]

Med henblik på at du før har haft bekymringer i forhold til om kunne have en diagnose og hun nu udviser ocd-lignende adfærd, så tror jeg at jeg ville insistere på at ppr blev involveret med det samme. “En måneds tid” kan hurtigt blive til 2-3 fordi der altid sker alle mulige uforudsete ting i institutioner og så går det lidt i glemmebogen.

Såfremt hun har aspergers er det bedre at vide det nu og kunne igangsætte de foranstaltninger, hun har behov for, end først finde ud af det når hun pludselig er i fullblown skolevægring.

Enig.
Jeg tænker dog ikke umiddelbart Asbergers. Men klart autistiske træk.
Og udredning tager lang tid. Og at få hjælp bagefter, endnu længere.

Men jævnfør det, Missy skriver om, at de ikke ser det derhjemme eller hos bedsteforældrene, og genkender det meget fra sin egen barndom, er det måske at skyde over målet ifht diagnosemistanker?

Missy, hvad hjalp dig, da du var barn? Kan det være stress, som kan afhjælpes på anden vis?

Det har været på bordet siden pigen var 3 år: viewtopic.php?f=35&t=20700

Jeg siger bare at på baggrund af historikken og fornemmelsen gennem flere år af at noget er “anderledes” ved Sofie i forhold til andre børn OG at der nu opleves ocd-lignende adfærd, så synes jeg ikke, man skal udskyde at få fagpersoner involveret. Måske er der ingenting, men hun skal formentlig i skole næste år og så vil det være godt fra start at være klar over om der er behov for ekstra støtte i dén forbindelse.

[Sophies-mor]

Med henblik på at du før har haft bekymringer i forhold til om kunne have en diagnose og hun nu udviser ocd-lignende adfærd, så tror jeg at jeg ville insistere på at ppr blev involveret med det samme. “En måneds tid” kan hurtigt blive til 2-3 fordi der altid sker alle mulige uforudsete ting i institutioner og så går det lidt i glemmebogen.

Såfremt hun har aspergers er det bedre at vide det nu og kunne igangsætte de foranstaltninger, hun har behov for, end først finde ud af det når hun pludselig er i fullblown skolevægring.

Enig.
Jeg tænker dog ikke umiddelbart Asbergers. Men klart autistiske træk.
Og udredning tager lang tid. Og at få hjælp bagefter, endnu længere.

Men jævnfør det, Missy skriver om, at de ikke ser det derhjemme eller hos bedsteforældrene, og genkender det meget fra sin egen barndom, er det måske at skyde over målet ifht diagnosemistanker?

Missy, hvad hjalp dig, da du var barn? Kan det være stress, som kan afhjælpes på anden vis?

Vi så en helt normal pige herhjemme - alle andre steder var hun i mistrivsel.
Bingo. Asbergers.
Min datter altså.
Hellere få gang i udredningen og få afklaret, om der er noget, end at vente.

[Kakadu]

Min datter var lige sådan i den alder. Det var kun i børnehaven, ikke derhjemme.
For os var det tydeligt, at det var fordi hun var på overarbejde i børnehaven. Vi tog hende ud af børnehaven, og det løste problemet fuldstændigt.
Nu er hun 9 og går i skole. En lille friskole med meget små klasser og korte dage. Alligevel kan tendenserne godt komme igen, hvis hun har en presset periode. Jeg er ikke i tvivl om, at hun ville ende med at kvalificere sig til en diagnose, hvis hun havde fortsat den slagne vej i børnehaven og senere folkeskolen. Hun kan simpelthen ikke holde til det pres, det moderne børneliv indebærer.

[Mi55y]

Det er måske vigtigt lige at få skrevet, at pædagogen overordnet så en glad pige i trivsel. Hun er aldrig ked af at blive afleveret, og vil sjældent med hjem. Hun fortæller også meget til os om hendes dag.

Vi har før været omkring, om der kunne være noget høj begavelse inde over (både far og jeg er højt begavede) - det kan jo ofte også vise sig som forskellige grader af mistrivsel. Er der nogen, der har erfaring med, om det kunne være relevant at tage fat i Gifted Children?

Men altså - havde jeg været barn i dag, så havde jeg sikkert fået en diagnose. Så det kunne godt ske, at vi skal begynde at indstille os på en udredning. Jeg er bare lidt bange for, at hun bliver fejldiagnosticeret - men hun skal selvfølgelig have den støtte, hun har brug for. Jeg synes, at det var hårdt at være barn, og arbejder stadig med at undertrykke en masse angstfølelser for dagligdags ting.

[MellowGorilla]

Det er måske vigtigt lige at få skrevet, at pædagogen overordnet så en glad pige i trivsel. Hun er aldrig ked af at blive afleveret, og vil sjældent med hjem. Hun fortæller også meget til os om hendes dag.

Vi har før været omkring, om der kunne være noget høj begavelse inde over (både far og jeg er højt begavede) - det kan jo ofte også vise sig som forskellige grader af mistrivsel. Er der nogen, der har erfaring med, om det kunne være relevant at tage fat i Gifted Children?

Men altså - havde jeg været barn i dag, så havde jeg sikkert fået en diagnose. Så det kunne godt ske, at vi skal begynde at indstille os på en udredning. Jeg er bare lidt bange for, at hun bliver fejldiagnosticeret - men hun skal selvfølgelig have den støtte, hun har brug for. Jeg synes, at det var hårdt at være barn, og arbejder stadig med at undertrykke en masse angstfølelser for dagligdags ting.

Hvis I har formodning om høj begavelse, ville jeg anbefale at I privat tager fat i en børnepsykolog med speciale i det. Giftede Children bør kunne vejlede jer i hvilke der findes i jeres område. Høj begavelse og autisme bliver ofte blandet sammen i en almindelig udredning, og med hvad du beskriver ville det nok være i retning af en udredning for autisme hun vil blive sendt af ppr. Man har heldigvis i dag en langt større viden om høj begavelse, og at det ofte også giver en høj sensitivitet i følelserne, det er derfor mange af dem ender med angst og ocd, fordi de er på overarbejde hele dagen.
Fra næste år skal skolerne screene for høj begavelse, men da der stadig ingen retningslinjer er for det, eller generelt er personale der ved hvad de skal kigge efter, ville jeg anbefale at I selv får hende testet og udarbejdet en handleplan fra psykologen, hvis I har økonomisk mulighed for det (ved ikke om din sygeforsikring dækker den slags).