Far spiller computer og vi andre må vente…?

[Ata]

Hvad hvis det havde været en fodboldkamp han var igang med? Havde du så også forventet at han straks løb fra banen når du og børnene kaldte?

Jeg kender ikke nogen der spiller fodboldkamp 5-6 timer hver dag alle ugens dage. Gør du?

[JoyNips]

Hvis han stod og æltede en surdej eller lige skulle strikke en pind færdig på sit strikketøj skulle de jo også lige vente. Hvorfor er gaming anderledes?

Forskellen er at man ikke strikker 6 timer om dagen. Og hvis jeg ælter en dej, vasker jeg hænder og hjælper ungerne hvis de har brug for det…

Okay, det synes jeg lige er en relevant detalje. Det må jo være nærmest al hans tid ved siden af arbejdet der går med gaming?

[Ata]

Min mand spiller computer og har altid gjort det. Det er okay. Han plejer at spille strategispil, som kan afbrydes når som helst.

Lige nu spiller han imidlertid et holdbaseret onlinespil. Det betyder, at når jeg eller ungerne har noget han skal deltage i, kan det tage 5-10 minutter, før han er “klar”.

Jeg har det sådan, at jeg ikke synes det er okay, at ungerne skal vente 10 minutter på at få hjælp af deres far, fordi han spiller computer. Jeg synes ikke, at computerspil er en gyldig grund til, at folk skal vente mere end max 1-2 minutter. Jeg har lyst til at sige, at det gider jeg ikke have i min husholdning.

Hvad tænker I andre om det?

Jeg synes det er et sært sted at ville sætte foden ned. Det lyder mere som noget du ikke forstår og ikke bryder dig om, og derfor ikke vil have det. Hvis han nu var ude at cykle en tur, så måtte man jo også vente på han kom hjem. Er computerspil mindre legitime end andre ting? Dine børn må ikke være helt små længere. De må kunne vente.

Jeg synes en interesse er en gyldig grund til at lade folk vente, hvis ikke det er fordi I venter mange timer hver uge, og det er ikke det du beskriver.

Nogle gange skal man bare have lov til at sidde i fred og lade op.

(jeg spiller forøvrigt ikke selv computer nogensinde).

Hvis min holdning bare handlede om misbilligelse og manglende forståelse, hvad skulle grunden så være til, at jeg fint accepterer hans computerspil når det er strategispil?

[Ata]

Hvis han stod og æltede en surdej eller lige skulle strikke en pind færdig på sit strikketøj skulle de jo også lige vente. Hvorfor er gaming anderledes?

Forskellen er at man ikke strikker 6 timer om dagen. Og hvis jeg ælter en dej, vasker jeg hænder og hjælper ungerne hvis de har brug for det…

Okay, det synes jeg lige er en relevant detalje. Det må jo være nærmest al hans tid ved siden af arbejdet der går med gaming?

Vi har ferie lige nu så han arbejder ikke. Og han er i øvrigt jobsøgende efter at have sagt sit job op i februar.

[Sophies-mor]

Fat og mor skal vel ikke stå til rådighed for alt, altid?
Mor jeg kan ikke finde mine sko. Så må du lede efter dem. Jeg kan hjælpe om 10 min, når dejen er æltet færdig.

Far: kommer om 5 min.

Hvis det i virkeligheden handler om, at du synes, han spiller for meget, er det en anden sag.

[Ata]

Fat og mor skal vel ikke stå til rådighed for alt, altid?
Mor jeg kan ikke finde mine sko. Så må du lede efter dem. Jeg kan hjælpe om 10 min, når dejen er æltet færdig.

Ikke for alt - men ved behov. Det er faktisk påvist, at det at være responsiv som forælder har stor betydning. Og det er em vigtig ting for mig, at de ikke lærer at deres far altid har gang i noget der er vigtigere end dem. Især da ikke når det er relativt ligegyldige ting som computerspil. Hvis det var et arbejdsmøde eller reparation af en lampe, som man ikke kan gå fra, er det fair nok. At man må vente 10 minutter med at blive puttet, fordi far spiller computer - det er ikke okay i min verden.

[Ata]

Fat og mor skal vel ikke stå til rådighed for alt, altid?
Mor jeg kan ikke finde mine sko. Så må du lede efter dem. Jeg kan hjælpe om 10 min, når dejen er æltet færdig.

Far: kommer om 5 min.

Hvis det i virkeligheden handler om, at du synes, han spiller for meget, er det en anden sag.

Han har altid haft perioder hvor han spillede meget. Det er jeg stoppet med at blande mig i. Men jeg synes det går over stregen, når han bliver utilgængelig pga af det!

[Sophies-mor]

Fat og mor skal vel ikke stå til rådighed for alt, altid?
Mor jeg kan ikke finde mine sko. Så må du lede efter dem. Jeg kan hjælpe om 10 min, når dejen er æltet færdig.

Ikke for alt - men ved behov. Det er faktisk påvist, at det at være responsiv som forælder har stor betydning. Og det er em vigtig ting for mig, at de ikke lærer at deres far altid har gang i noget der er vigtigere end dem. Især da ikke når det er relativt ligegyldige ting som computerspil. Hvis det var et arbejdsmøde eller reparation af en lampe, som man ikke kan gå fra, er det fair nok. At man må vente 10 minutter med at blive puttet, fordi far spiller computer - det er ikke okay i min verden.

Stiller du lige så høje krav til alle andre, dig selv inklusiv, som du gør til manden?
En lampereparation kan man gå nemt fra. Læg skruetrækkeren og gå væk.
Et spil, der må man vente på pause.
Det lyder på mig som om, dine børn aldrig må behovsudsætte og dine krav tæller mere end andres.

[Aragorn]

Min mand spiller computer og har altid gjort det. Det er okay. Han plejer at spille strategispil, som kan afbrydes når som helst.

Lige nu spiller han imidlertid et holdbaseret onlinespil. Det betyder, at når jeg eller ungerne har noget han skal deltage i, kan det tage 5-10 minutter, før han er “klar”.

Jeg har det sådan, at jeg ikke synes det er okay, at ungerne skal vente 10 minutter på at få hjælp af deres far, fordi han spiller computer. Jeg synes ikke, at computerspil er en gyldig grund til, at folk skal vente mere end max 1-2 minutter. Jeg har lyst til at sige, at det gider jeg ikke have i min husholdning.

Hvad tænker I andre om det?

Jeg synes det er et sært sted at ville sætte foden ned. Det lyder mere som noget du ikke forstår og ikke bryder dig om, og derfor ikke vil have det. Hvis han nu var ude at cykle en tur, så måtte man jo også vente på han kom hjem. Er computerspil mindre legitime end andre ting? Dine børn må ikke være helt små længere. De må kunne vente.

Jeg synes en interesse er en gyldig grund til at lade folk vente, hvis ikke det er fordi I venter mange timer hver uge, og det er ikke det du beskriver.

Nogle gange skal man bare have lov til at sidde i fred og lade op.

(jeg spiller forøvrigt ikke selv computer nogensinde).

Det bygger i øvrigt oven på at ungerne henvender sig til mig 95% af de gange de har brug for en voksen. Så her oplever jeg jo så, at det lidt han plejer at være til rådighed skrumper gevaldigt. Plus at ungerne lærer at han er endnu mindre til rådighed.

Det problem skulle du have fikset for 10 år siden, det er for sent nu.

Måske det ændrer sig når de er flyttet hjemmefra og far kan blive en person der løser problemer med lejligheden og sådan, men den der primære tilknytning, det mønster er jo lige så gammelt som børnene.

Det var sådan det blev, og det er vel også meget normalt. Dermed ikke sagt at det ikke kunne ønskes anderledes, men det er jo nærmest umuligt at ændre en grundlæggende dynamik så sent i barndommen, uden det skyldes noget super dramatisk som skilsmisse eller dødsfald.

[Ata]

Fat og mor skal vel ikke stå til rådighed for alt, altid?
Mor jeg kan ikke finde mine sko. Så må du lede efter dem. Jeg kan hjælpe om 10 min, når dejen er æltet færdig.

Ikke for alt - men ved behov. Det er faktisk påvist, at det at være responsiv som forælder har stor betydning. Og det er em vigtig ting for mig, at de ikke lærer at deres far altid har gang i noget der er vigtigere end dem. Især da ikke når det er relativt ligegyldige ting som computerspil. Hvis det var et arbejdsmøde eller reparation af en lampe, som man ikke kan gå fra, er det fair nok. At man må vente 10 minutter med at blive puttet, fordi far spiller computer - det er ikke okay i min verden.

Stiller du lige så høje krav til alle andre, dig selv inklusiv, som du gør til manden?
En lampereparation kan man gå nemt fra. Læg skruetrækkeren og gå væk.
Et spil, der må man vente på pause.
Det lyder på mig som om, dine børn aldrig må behovsudsætte og dine krav tæller mere end andres.

Jeg vil mene at jeg stiller noget højere krav til mig selv. For mig er det under mindstekravet at man ikke lader folk vente i 10 minutter fordi man ellers taber en tankkamp på nettet. Men det er der klart nok forskellige holdninger til.

[Ata]

Min mand spiller computer og har altid gjort det. Det er okay. Han plejer at spille strategispil, som kan afbrydes når som helst.

Lige nu spiller han imidlertid et holdbaseret onlinespil. Det betyder, at når jeg eller ungerne har noget han skal deltage i, kan det tage 5-10 minutter, før han er “klar”.

Jeg har det sådan, at jeg ikke synes det er okay, at ungerne skal vente 10 minutter på at få hjælp af deres far, fordi han spiller computer. Jeg synes ikke, at computerspil er en gyldig grund til, at folk skal vente mere end max 1-2 minutter. Jeg har lyst til at sige, at det gider jeg ikke have i min husholdning.

Hvad tænker I andre om det?

Jeg synes det er et sært sted at ville sætte foden ned. Det lyder mere som noget du ikke forstår og ikke bryder dig om, og derfor ikke vil have det. Hvis han nu var ude at cykle en tur, så måtte man jo også vente på han kom hjem. Er computerspil mindre legitime end andre ting? Dine børn må ikke være helt små længere. De må kunne vente.

Jeg synes en interesse er en gyldig grund til at lade folk vente, hvis ikke det er fordi I venter mange timer hver uge, og det er ikke det du beskriver.

Nogle gange skal man bare have lov til at sidde i fred og lade op.

(jeg spiller forøvrigt ikke selv computer nogensinde).

Det bygger i øvrigt oven på at ungerne henvender sig til mig 95% af de gange de har brug for en voksen. Så her oplever jeg jo så, at det lidt han plejer at være til rådighed skrumper gevaldigt. Plus at ungerne lærer at han er endnu mindre til rådighed.

Det problem skulle du have fikset for 10 år siden, det er for sent nu.

Måske det ændrer sig når de er flyttet hjemmefra og far kan blive en person der løser problemer med lejligheden og sådan, men den der primære tilknytning, det mønster er jo lige så gammelt som børnene.

Det var sådan det blev, og det er vel også meget normalt. Dermed ikke sagt at det ikke kunne ønskes anderledes, men det er jo nærmest umuligt at ændre en grundlæggende dynamik så sent i barndommen, uden det skyldes noget super dramatisk som skilsmisse eller dødsfald.

Okay, det er da godt, at du kan give mig det utrolige klarsyn at indse det!

Pointen her er jo, at når balancen i forvejen er så skæv, syntes jeg ikke der var behov for mere, der skubbede det i den retning! Hvorimod din holdning så er, at når den er skæv, kan den lige så godt blive mere skæv og det er min egen skyld?

[Animi]

Her bliver det aftalt på forhånd og skrevet ind i kalenderen. Så kan vi planlægge ud fra det. Det fungerer godt for os

[Fruity]

Min mand spiller computer og har altid gjort det. Det er okay. Han plejer at spille strategispil, som kan afbrydes når som helst.

Lige nu spiller han imidlertid et holdbaseret onlinespil. Det betyder, at når jeg eller ungerne har noget han skal deltage i, kan det tage 5-10 minutter, før han er “klar”.

Jeg har det sådan, at jeg ikke synes det er okay, at ungerne skal vente 10 minutter på at få hjælp af deres far, fordi han spiller computer. Jeg synes ikke, at computerspil er en gyldig grund til, at folk skal vente mere end max 1-2 minutter. Jeg har lyst til at sige, at det gider jeg ikke have i min husholdning.

Hvad tænker I andre om det?

Jeg synes det er et sært sted at ville sætte foden ned. Det lyder mere som noget du ikke forstår og ikke bryder dig om, og derfor ikke vil have det. Hvis han nu var ude at cykle en tur, så måtte man jo også vente på han kom hjem. Er computerspil mindre legitime end andre ting? Dine børn må ikke være helt små længere. De må kunne vente.

Jeg synes en interesse er en gyldig grund til at lade folk vente, hvis ikke det er fordi I venter mange timer hver uge, og det er ikke det du beskriver.

Nogle gange skal man bare have lov til at sidde i fred og lade op.

(jeg spiller forøvrigt ikke selv computer nogensinde).

Det bygger i øvrigt oven på at ungerne henvender sig til mig 95% af de gange de har brug for en voksen. Så her oplever jeg jo så, at det lidt han plejer at være til rådighed skrumper gevaldigt. Plus at ungerne lærer at han er endnu mindre til rådighed.

Det problem skulle du have fikset for 10 år siden, det er for sent nu.

Måske det ændrer sig når de er flyttet hjemmefra og far kan blive en person der løser problemer med lejligheden og sådan, men den der primære tilknytning, det mønster er jo lige så gammelt som børnene.

Det var sådan det blev, og det er vel også meget normalt. Dermed ikke sagt at det ikke kunne ønskes anderledes, men det er jo nærmest umuligt at ændre en grundlæggende dynamik så sent i barndommen, uden det skyldes noget super dramatisk som skilsmisse eller dødsfald.

Okay, det er da godt, at du kan give mig det utrolige klarsyn at indse det!

Pointen her er jo, at når balancen i forvejen er så skæv, syntes jeg ikke der var behov for mere, der skubbede det i den retning! Hvorimod din holdning så er, at når den er skæv, kan den lige så godt blive mere skæv og det er min egen skyld?

Jeg tror, du skal læse det her indlæg igen.

Du svarer på det spørgsmål, du ikke stillede - men som du burde have stillet.

Kan du tale med ham om balancen i jeres forhold?

[Ata]

Min mand spiller computer og har altid gjort det. Det er okay. Han plejer at spille strategispil, som kan afbrydes når som helst.

Lige nu spiller han imidlertid et holdbaseret onlinespil. Det betyder, at når jeg eller ungerne har noget han skal deltage i, kan det tage 5-10 minutter, før han er “klar”.

Jeg har det sådan, at jeg ikke synes det er okay, at ungerne skal vente 10 minutter på at få hjælp af deres far, fordi han spiller computer. Jeg synes ikke, at computerspil er en gyldig grund til, at folk skal vente mere end max 1-2 minutter. Jeg har lyst til at sige, at det gider jeg ikke have i min husholdning.

Hvad tænker I andre om det?

Jeg synes det er et sært sted at ville sætte foden ned. Det lyder mere som noget du ikke forstår og ikke bryder dig om, og derfor ikke vil have det. Hvis han nu var ude at cykle en tur, så måtte man jo også vente på han kom hjem. Er computerspil mindre legitime end andre ting? Dine børn må ikke være helt små længere. De må kunne vente.

Jeg synes en interesse er en gyldig grund til at lade folk vente, hvis ikke det er fordi I venter mange timer hver uge, og det er ikke det du beskriver.

Nogle gange skal man bare have lov til at sidde i fred og lade op.

(jeg spiller forøvrigt ikke selv computer nogensinde).

Det bygger i øvrigt oven på at ungerne henvender sig til mig 95% af de gange de har brug for en voksen. Så her oplever jeg jo så, at det lidt han plejer at være til rådighed skrumper gevaldigt. Plus at ungerne lærer at han er endnu mindre til rådighed.

Det problem skulle du have fikset for 10 år siden, det er for sent nu.

Måske det ændrer sig når de er flyttet hjemmefra og far kan blive en person der løser problemer med lejligheden og sådan, men den der primære tilknytning, det mønster er jo lige så gammelt som børnene.

Det var sådan det blev, og det er vel også meget normalt. Dermed ikke sagt at det ikke kunne ønskes anderledes, men det er jo nærmest umuligt at ændre en grundlæggende dynamik så sent i barndommen, uden det skyldes noget super dramatisk som skilsmisse eller dødsfald.

Okay, det er da godt, at du kan give mig det utrolige klarsyn at indse det!

Pointen her er jo, at når balancen i forvejen er så skæv, syntes jeg ikke der var behov for mere, der skubbede det i den retning! Hvorimod din holdning så er, at når den er skæv, kan den lige så godt blive mere skæv og det er min egen skyld?

Jeg tror, du skal læse det her indlæg igen.

Du svarer på det spørgsmål, du ikke stillede - men som du burde have stillet.

Kan du tale med ham om balancen i jeres forhold?

Det har jeg talt med ham om 35 milliarder gange i løbet af de sidste 13 år. Så det er ikke den type svar jeg efterspørger.

[JoyNips]

Hvad kommer der til at ske hvis du siger, du ikke vil have det i din husholdning?