Jeg tror min holdning til det spørgsmål i bund og grund handler om adresse, og hvad der er af skoler omkring os.
Da vi boede på vestegnen fravalgte vi folkeskolen, og tilvalgte en privatskole kendt for højt fagligt niveau, men stadig en skole med respekt for at børn skal være børn, læring via nysgerrighed og undersøgelser, og glade fagligt stolte engagerede lærere.
Folkeskolen fravalgt på baggrund af meget høj andel af børn med anden etnisk baggrund, - primært fordi jeg mente at de nødvendige ressourcer til 2 sprogs elever ikke var tilstede. Og også høj andel af børn fra socialt belastede familier, lav social klasse - her er der også behov for ressourcer.
Så jeg var bekymret for at der ikke ville være den nødvendige plads, rum og et tilstrækkeligt højt fagligt niveau for mine børn, hvor f.x. karakter gennemsnit for afgangsklasser viste at skolerne i lokalområdet lå nærmest i bund på landsplan.
Efter flytning var det den lokale, og gennemsnitlige folkeskole, der var det aktuelle valg. Privat eller friskole ligger ikke i lokalmiljøet, men ville være en mulighed ved mistrivsel i folkeskolen. Både børn og jeg er glade for skolen overordnet, dygtige og skønne lærer der brænder for deres fag, det mærkes. Klasserne er overskuelige størrelser. i den ældstes er de vel 20 nu, har været nede på 17, nr. 2''s klasse er de 18 nu, har været nede på 13-14 elever, nr. 4's klasse der er de 17 elever. Det er super fint. Jeg ville også ha stået af på de store klasser.
Min primære erfaring fra hhv privatskole til folkeskole, er at forældre engagerer sig mere i privatskolen, der er opbakning til såvel ting skolen arrangerer, som ting i klasse regi. Den opbakning oplever jeg slet ikke i samme grad i folkeskolen, den er hos nogle forældre, men den findes ikke som en helhed - og det savner jeg faktisk!
Begge skoler vi har været tilknyttet har 2 årlige forældredage, på privatskolen måtte man komme i god tid hvis man ville ha en mulighed for at komme af med bilen, og klasselokaler var proppet af forældre. I folkeskolen kommer der nærmest ingen, lærerne har kigget forbavset og overrasket på mig de gange jeg er dukket op
"gud er det idag" - og det bliver en halvpinlig affære for ungen at mor kommer anstigende, så farvel og tak.
Så har jeg istedet bakket op om klasse-ting i skoletid, som f.x. julebag, morgenmad sidste skoledag osv. - Det har givet mere mening, og ikke gjort børnene pinligee