Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Brugeravatar
Charly
Indlæg: 3070
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 433
Likede indlæg: 8017

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf Charly » 25. mar 2019, 10:19

HerErJeg skrev:
IrmaPigen skrev:Som andre tænker jeg også, at det er ret forskelligt, hvad børn kan og ikke kan.

Det vigtige er at man har forventningsafstemt med værtsparret, synes jeg.

Jeg tror nemlig IKKE at der er blevet afstemt noget som helst. Jeg ville også selv føle mig udnyttet som mulighed for gratis mand, hvis gæsterne skred efter 1½ time.
Og de 1½-2 timer er vel at mærke fra de kommer til de går, og ikke tiden til hyggesnak efter spisning.

Seriøst at tænke sådan om sine venner :gruble:
7
JoyNips
Indlæg: 12053
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf JoyNips » 25. mar 2019, 11:11

HerErJeg skrev:Jeg ville også selv føle mig udnyttet som mulighed for gratis mand


:slem:
7
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf hotlips » 25. mar 2019, 11:30

Ata skrev:Det handler jo ikke altid om prioritering?

Vi har stået til x antal middage/selskaber og forsøgt at få vores børn til at sove. Det er måske lykkedes en ud af seks gange. Resten af gangene har vi måttet gå hjem eller har tilbragt flere timer på værternes soveværelse med at prøve at få barnet til at sove. Skulle hilse og sige, at det er PÆNT nedtur. Meget værre end at gå tidligt!

Så for os har det handlet om, at der ikke rigtig var andre muligheder. Eller at de muligheder, der var, var så antrengende og ueffektive, at det ikke var ulejligheden værd!

Jeg blev altid skide sur, når folk mente det var udtryk for manglende vilje. Det var ofte de typer, der havde fået sådan nogle børn, der faldt i søvn, så snart de fik en dyne på, eller som nærmest faldt i søvn ved bordet. De fattede aldrig, at ikke alle børn var sådan...


Det har helt sikkert været manglende vilje fra min side, jeg ville simpelthen ikke byde hverken mig selv eller min dreng at skulle bruge gud ved hvor længe i en andens soveværelse i stilhed for angiveligt at være social og så med det formål at få ham til at sove kortvarigt et fremmed sted der oftest ville være en eller anden form for skodløsning omkring de fysiske rammer.
Det der med at det skulle være en god ting at man kan og vil lægge dem til at sove alle vegne har jeg aldrig rigtig forstået, jeg kan godt se det er praktisk for forældrenes sociale liv men jeg synes egentlig det er værd at holde fast i at man sover i sin seng på de vilkår man kender, ligesom langt de fleste voksne selv foretrækker det og jeg tror det betyder noget for deres helt grundlæggende følelse af tryghed.

Men jeg har bestemt ikke indtryk af at det er så almindeligt at man bare smider dem til at sove hvor man nu er længere, det var standard da jeg var barn men det er efterhånden rigtig mange år siden jeg har set det praktiseret at nogen har lagt børn i værtsparrets seng eller lignende, hvis ikke der er en vogn med de er vant til så forekommer det ikke, ihvertfald ikke i min omgangskreds.
0
ajnaM
Indlæg: 9929
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1051
Likede indlæg: 27065

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf ajnaM » 25. mar 2019, 11:32

Da vi kun havde én, og vi var de eneste i omgangskredsen, der havde fået børn, havde vi ham ofte med til middagsselskaber. Han var det eneste barn, de andre havde tid og arme til at nusse og hjælpe, og han kunne nogenlunde godt puttes i en slyngevugge. Så vi kunne uden større problemer blive til drinks, vappe ham over i en barnevogn senere og tage bussen hjem.

Men siden hen har alle mine veninder fået børn. Nu er der ikke én baby, men 4-10 børn mellem 0 og 6 år. Der bliver lavet børnevenlig mad, der bliver taget hensyn til sengetider og alt det der. Og man skal have børnene ud i en bil bagefter, så det med drinks er ikke så aktuelt. Det er meget sådan noget med brunch, hvor ungerne kan hærge rundt, og man kan gå lidt til og fra - og ellers er det middage, hvor vi PRØVER, men hvor det næsten altid fucker op, eller ender med at ungerne sidder med hovedet i hver sin iPad for at de voksne kan få lov at tale sammen 10 minutter.

Og ellers ses vi ofte uden børn. Desværre har vi ikke rigtig nogen, der kan passe vores to dårlige sovebørn med overnatning, så det er noget med, at én af os tager af sted.



Jeg savner ofte at have masser af tid til at lave lækker mad - og spise den nogenlunde uforstyrret. Men lige de her småbørnsår er uforstyrret tid bare ikke det, der er mest af.
1
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
godtnavn
Indlæg: 11110
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1096
Likede indlæg: 12857

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf godtnavn » 25. mar 2019, 11:34

hotlips skrev:
Ata skrev:Det handler jo ikke altid om prioritering?

Vi har stået til x antal middage/selskaber og forsøgt at få vores børn til at sove. Det er måske lykkedes en ud af seks gange. Resten af gangene har vi måttet gå hjem eller har tilbragt flere timer på værternes soveværelse med at prøve at få barnet til at sove. Skulle hilse og sige, at det er PÆNT nedtur. Meget værre end at gå tidligt!

Så for os har det handlet om, at der ikke rigtig var andre muligheder. Eller at de muligheder, der var, var så antrengende og ueffektive, at det ikke var ulejligheden værd!

Jeg blev altid skide sur, når folk mente det var udtryk for manglende vilje. Det var ofte de typer, der havde fået sådan nogle børn, der faldt i søvn, så snart de fik en dyne på, eller som nærmest faldt i søvn ved bordet. De fattede aldrig, at ikke alle børn var sådan...


Det har helt sikkert været manglende vilje fra min side, jeg ville simpelthen ikke byde hverken mig selv eller min dreng at skulle bruge gud ved hvor længe i en andens soveværelse i stilhed for angiveligt at være social og så med det formål at få ham til at sove kortvarigt et fremmed sted der oftest ville være en eller anden form for skodløsning omkring de fysiske rammer.
Det der med at det skulle være en god ting at man kan og vil lægge dem til at sove alle vegne har jeg aldrig rigtig forstået, jeg kan godt se det er praktisk for forældrenes sociale liv men jeg synes egentlig det er værd at holde fast i at man sover i sin seng på de vilkår man kender, ligesom langt de fleste voksne selv foretrækker det og jeg tror det betyder noget for deres helt grundlæggende følelse af tryghed.

Men jeg har bestemt ikke indtryk af at det er så almindeligt at man bare smider dem til at sove hvor man nu er længere, det var standard da jeg var barn men det er efterhånden rigtig mange år siden jeg har set det praktiseret at nogen har lagt børn i værtsparrets seng eller lignende, hvis ikke der er en vogn med de er vant til så forekommer det ikke, ihvertfald ikke i min omgangskreds.


Vi tager ofte vores ladcykel med hvor hun også nogle gange sover til middag, (har en tremmesengsmadras i bunden) ville aldrig putte et sted indenfor hvis ikke hun kunne sove der hele natten, jeg oplever kun folk putter i barnevogn hvis de er ude, det andet synes jeg også lyder helt skørt. Til vores bryllup var der dog nogle ældre børn (8 år og op) der lagde sig til at sove til festen på en luftmadras, men små børn har jeg aldrig set det med.
0
ajnaM
Indlæg: 9929
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1051
Likede indlæg: 27065

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf ajnaM » 25. mar 2019, 11:35

hotlips skrev:
Ata skrev:Det handler jo ikke altid om prioritering?

Vi har stået til x antal middage/selskaber og forsøgt at få vores børn til at sove. Det er måske lykkedes en ud af seks gange. Resten af gangene har vi måttet gå hjem eller har tilbragt flere timer på værternes soveværelse med at prøve at få barnet til at sove. Skulle hilse og sige, at det er PÆNT nedtur. Meget værre end at gå tidligt!

Så for os har det handlet om, at der ikke rigtig var andre muligheder. Eller at de muligheder, der var, var så antrengende og ueffektive, at det ikke var ulejligheden værd!

Jeg blev altid skide sur, når folk mente det var udtryk for manglende vilje. Det var ofte de typer, der havde fået sådan nogle børn, der faldt i søvn, så snart de fik en dyne på, eller som nærmest faldt i søvn ved bordet. De fattede aldrig, at ikke alle børn var sådan...


Det har helt sikkert været manglende vilje fra min side, jeg ville simpelthen ikke byde hverken mig selv eller min dreng at skulle bruge gud ved hvor længe i en andens soveværelse i stilhed for angiveligt at være social og så med det formål at få ham til at sove kortvarigt et fremmed sted der oftest ville være en eller anden form for skodløsning omkring de fysiske rammer.
Det der med at det skulle være en god ting at man kan og vil lægge dem til at sove alle vegne har jeg aldrig rigtig forstået, jeg kan godt se det er praktisk for forældrenes sociale liv men jeg synes egentlig det er værd at holde fast i at man sover i sin seng på de vilkår man kender, ligesom langt de fleste voksne selv foretrækker det og jeg tror det betyder noget for deres helt grundlæggende følelse af tryghed.

Men jeg har bestemt ikke indtryk af at det er så almindeligt at man bare smider dem til at sove hvor man nu er længere, det var standard da jeg var barn men det er efterhånden rigtig mange år siden jeg har set det praktiseret at nogen har lagt børn i værtsparrets seng eller lignende, hvis ikke der er en vogn med de er vant til så forekommer det ikke, ihvertfald ikke i min omgangskreds.



Det er jeg til gengæld helt uenig i.

Jeg tror, det er sundt for børn at vokse op med forældre, der har et velfungerende socialt liv. Jeg tror også, det er sundt for børn at vokse op med en følelse af at 'være med' og ikke være centrum. Så længe børn har gode, nærværende forældre, og der er tale om nogenlunde afdæmpede middagsselskaber, tror jeg, det er fuldkommen ligegyldigt for deres følelse af tryghed, om de er med til fest ind imellem.

Og jeg tror, det er sundt for forældrene at kunne se bort fra, hvad der er 130% optimalt for barnet til alle tider - og gøre noget, som forældrene har lyst til.
20
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
didaa
Indlæg: 1698
Tilmeldt: 29. nov 2015, 18:49
Kort karma: 105
Likede indlæg: 2333

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf didaa » 25. mar 2019, 13:30

ajnaM skrev:
hotlips skrev:
Ata skrev:Det handler jo ikke altid om prioritering?

Vi har stået til x antal middage/selskaber og forsøgt at få vores børn til at sove. Det er måske lykkedes en ud af seks gange. Resten af gangene har vi måttet gå hjem eller har tilbragt flere timer på værternes soveværelse med at prøve at få barnet til at sove. Skulle hilse og sige, at det er PÆNT nedtur. Meget værre end at gå tidligt!

Så for os har det handlet om, at der ikke rigtig var andre muligheder. Eller at de muligheder, der var, var så antrengende og ueffektive, at det ikke var ulejligheden værd!

Jeg blev altid skide sur, når folk mente det var udtryk for manglende vilje. Det var ofte de typer, der havde fået sådan nogle børn, der faldt i søvn, så snart de fik en dyne på, eller som nærmest faldt i søvn ved bordet. De fattede aldrig, at ikke alle børn var sådan...


Det har helt sikkert været manglende vilje fra min side, jeg ville simpelthen ikke byde hverken mig selv eller min dreng at skulle bruge gud ved hvor længe i en andens soveværelse i stilhed for angiveligt at være social og så med det formål at få ham til at sove kortvarigt et fremmed sted der oftest ville være en eller anden form for skodløsning omkring de fysiske rammer.
Det der med at det skulle være en god ting at man kan og vil lægge dem til at sove alle vegne har jeg aldrig rigtig forstået, jeg kan godt se det er praktisk for forældrenes sociale liv men jeg synes egentlig det er værd at holde fast i at man sover i sin seng på de vilkår man kender, ligesom langt de fleste voksne selv foretrækker det og jeg tror det betyder noget for deres helt grundlæggende følelse af tryghed.

Men jeg har bestemt ikke indtryk af at det er så almindeligt at man bare smider dem til at sove hvor man nu er længere, det var standard da jeg var barn men det er efterhånden rigtig mange år siden jeg har set det praktiseret at nogen har lagt børn i værtsparrets seng eller lignende, hvis ikke der er en vogn med de er vant til så forekommer det ikke, ihvertfald ikke i min omgangskreds.



Det er jeg til gengæld helt uenig i.

Jeg tror, det er sundt for børn at vokse op med forældre, der har et velfungerende socialt liv. Jeg tror også, det er sundt for børn at vokse op med en følelse af at 'være med' og ikke være centrum. Så længe børn har gode, nærværende forældre, og der er tale om nogenlunde afdæmpede middagsselskaber, tror jeg, det er fuldkommen ligegyldigt for deres følelse af tryghed, om de er med til fest ind imellem.

Og jeg tror, det er sundt for forældrene at kunne se bort fra, hvad der er 130% optimalt for barnet til alle tider - og gøre noget, som forældrene har lyst til.


Jeg tror den med hvad der er 130% optimalt er ret meget spot on for vores generation. For vores forældre og før dem var det familien som helhed man værnede om, i dag er det børnene som individer og deres behov. Og det har selvfølgelig nogle konsekvenser for både børn og voksne, som mange har vanskeligt ved at forstå når de ikke selv er i situationen.

Omvendt så burde mange mennesker også bakke lidt ud af andres liv!! Jeg forbinder sådan en følelse med at folk ikke er blevet længere med forsmåede mennesker, som har svært ved at se udover deres egne behov. For hvornår er det godt nok? Min mor er selv mester på det punkt, vi kan være kørt i 3 timer med børn og helt baldrede, hvorefter hun øffer over at vi "kun" har været på besøg i 5 timer. Det er vanvittigt irriterende at høre på, hvadenten det er familie eller venner.
2
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13017
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2860
Likede indlæg: 28058

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 25. mar 2019, 13:36

didaa skrev:
ajnaM skrev:
hotlips skrev:
Ata skrev:Det handler jo ikke altid om prioritering?

Vi har stået til x antal middage/selskaber og forsøgt at få vores børn til at sove. Det er måske lykkedes en ud af seks gange. Resten af gangene har vi måttet gå hjem eller har tilbragt flere timer på værternes soveværelse med at prøve at få barnet til at sove. Skulle hilse og sige, at det er PÆNT nedtur. Meget værre end at gå tidligt!

Så for os har det handlet om, at der ikke rigtig var andre muligheder. Eller at de muligheder, der var, var så antrengende og ueffektive, at det ikke var ulejligheden værd!

Jeg blev altid skide sur, når folk mente det var udtryk for manglende vilje. Det var ofte de typer, der havde fået sådan nogle børn, der faldt i søvn, så snart de fik en dyne på, eller som nærmest faldt i søvn ved bordet. De fattede aldrig, at ikke alle børn var sådan...


Det har helt sikkert været manglende vilje fra min side, jeg ville simpelthen ikke byde hverken mig selv eller min dreng at skulle bruge gud ved hvor længe i en andens soveværelse i stilhed for angiveligt at være social og så med det formål at få ham til at sove kortvarigt et fremmed sted der oftest ville være en eller anden form for skodløsning omkring de fysiske rammer.
Det der med at det skulle være en god ting at man kan og vil lægge dem til at sove alle vegne har jeg aldrig rigtig forstået, jeg kan godt se det er praktisk for forældrenes sociale liv men jeg synes egentlig det er værd at holde fast i at man sover i sin seng på de vilkår man kender, ligesom langt de fleste voksne selv foretrækker det og jeg tror det betyder noget for deres helt grundlæggende følelse af tryghed.

Men jeg har bestemt ikke indtryk af at det er så almindeligt at man bare smider dem til at sove hvor man nu er længere, det var standard da jeg var barn men det er efterhånden rigtig mange år siden jeg har set det praktiseret at nogen har lagt børn i værtsparrets seng eller lignende, hvis ikke der er en vogn med de er vant til så forekommer det ikke, ihvertfald ikke i min omgangskreds.



Det er jeg til gengæld helt uenig i.

Jeg tror, det er sundt for børn at vokse op med forældre, der har et velfungerende socialt liv. Jeg tror også, det er sundt for børn at vokse op med en følelse af at 'være med' og ikke være centrum. Så længe børn har gode, nærværende forældre, og der er tale om nogenlunde afdæmpede middagsselskaber, tror jeg, det er fuldkommen ligegyldigt for deres følelse af tryghed, om de er med til fest ind imellem.

Og jeg tror, det er sundt for forældrene at kunne se bort fra, hvad der er 130% optimalt for barnet til alle tider - og gøre noget, som forældrene har lyst til.


Jeg tror den med hvad der er 130% optimalt er ret meget spot on for vores generation. For vores forældre og før dem var det familien som helhed man værnede om, i dag er det børnene som individer og deres behov. Og det har selvfølgelig nogle konsekvenser for både børn og voksne, som mange har vanskeligt ved at forstå når de ikke selv er i situationen.

Omvendt så burde mange mennesker også bakke lidt ud af andres liv!! Jeg forbinder sådan en følelse med at folk ikke er blevet længere med forsmåede mennesker, som har svært ved at se udover deres egne behov. For hvornår er det godt nok? Min mor er selv mester på det punkt, vi kan være kørt i 3 timer med børn og helt baldrede, hvorefter hun øffer over at vi "kun" har været på besøg i 5 timer. Det er vanvittigt irriterende at høre på, hvadenten det er familie eller venner.


Jeg har den omvendte opfattelse af vores forældregeneration- jeg er fra 81. Det var knap så meget “hele familien”, som det var “vores behov og børnene må følge med”. Fra alle venner omkring mig i samme alder oplever jeg temmelig egoistiske forældre som også synes at tage ansvar for noget er frygtelig farligt.

Derfor kommer mine børns behov før alt andet. Stort set.
6
ajnaM
Indlæg: 9929
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1051
Likede indlæg: 27065

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf ajnaM » 25. mar 2019, 15:18

FormerlyKnownAs skrev:
didaa skrev:Jeg tror den med hvad der er 130% optimalt er ret meget spot on for vores generation. For vores forældre og før dem var det familien som helhed man værnede om, i dag er det børnene som individer og deres behov. Og det har selvfølgelig nogle konsekvenser for både børn og voksne, som mange har vanskeligt ved at forstå når de ikke selv er i situationen.

Omvendt så burde mange mennesker også bakke lidt ud af andres liv!! Jeg forbinder sådan en følelse med at folk ikke er blevet længere med forsmåede mennesker, som har svært ved at se udover deres egne behov. For hvornår er det godt nok? Min mor er selv mester på det punkt, vi kan være kørt i 3 timer med børn og helt baldrede, hvorefter hun øffer over at vi "kun" har været på besøg i 5 timer. Det er vanvittigt irriterende at høre på, hvadenten det er familie eller venner.


Jeg har den omvendte opfattelse af vores forældregeneration- jeg er fra 81. Det var knap så meget “hele familien”, som det var “vores behov og børnene må følge med”. Fra alle venner omkring mig i samme alder oplever jeg temmelig egoistiske forældre som også synes at tage ansvar for noget er frygtelig farligt.

Derfor kommer mine børns behov før alt andet. Stort set.



Jeg er fra '84, og jeg er meget enig med Didaa. Jeg er i høj grad vokset op med, at man som barn var med til det, vi nu skulle - madlavning, oprydning, arbejde på gården, ture til forældrenes venner osv. Til gengæld oplevede jeg det aldrig som om, det ikke var på mine præmisser. Jeg var meget, meget sjældent i centrum - men det var fuldstændig normalt og på ingen måde noget, jeg oplevede som negativt.

Mit indtryk er, at noget har ændret sig her. Også i den måde, jeg selv opdrager mine børn på. Vi er meget, meget mere pressede på tid, end vi var i mit barndomshjem - og det gør, at de ikke får samme oplevelse af at 'være med' og være en naturlig del af et fællesskab, som jeg selv er vokset op med.

Og i deres fællesskaber, er det mit indtryk, at det er lidt det samme. Mange forkælede børn (og det er mine helt sikkert også), der er vokset op med travle forældre og 'kvalitetstid' i weekenderne, der så har 100% børnefokus i modsætning til hverdagenes hamsterhjul. Og så bliver det hurtigt svært, når tingene pludselig ikke er på deres præmisser.



Men løsningen er da helt klart ikke, at flere forældre sætter netop deres barns behov foran alt andet. Løsningen er nok nærmere, at forældre - som mig selv - i højere grad formår at indlemme børnene i fællesskaber og giver dem oplevelsen af at være en del af noget, der ikke kun handler om dem selv. Og dermed helt omvendt lære deres børn at sætte andres behov foran...
7
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf hotlips » 25. mar 2019, 15:20

didaa skrev:
ajnaM skrev:
hotlips skrev:
Ata skrev:Det handler jo ikke altid om prioritering?

Vi har stået til x antal middage/selskaber og forsøgt at få vores børn til at sove. Det er måske lykkedes en ud af seks gange. Resten af gangene har vi måttet gå hjem eller har tilbragt flere timer på værternes soveværelse med at prøve at få barnet til at sove. Skulle hilse og sige, at det er PÆNT nedtur. Meget værre end at gå tidligt!

Så for os har det handlet om, at der ikke rigtig var andre muligheder. Eller at de muligheder, der var, var så antrengende og ueffektive, at det ikke var ulejligheden værd!

Jeg blev altid skide sur, når folk mente det var udtryk for manglende vilje. Det var ofte de typer, der havde fået sådan nogle børn, der faldt i søvn, så snart de fik en dyne på, eller som nærmest faldt i søvn ved bordet. De fattede aldrig, at ikke alle børn var sådan...


Det har helt sikkert været manglende vilje fra min side, jeg ville simpelthen ikke byde hverken mig selv eller min dreng at skulle bruge gud ved hvor længe i en andens soveværelse i stilhed for angiveligt at være social og så med det formål at få ham til at sove kortvarigt et fremmed sted der oftest ville være en eller anden form for skodløsning omkring de fysiske rammer.
Det der med at det skulle være en god ting at man kan og vil lægge dem til at sove alle vegne har jeg aldrig rigtig forstået, jeg kan godt se det er praktisk for forældrenes sociale liv men jeg synes egentlig det er værd at holde fast i at man sover i sin seng på de vilkår man kender, ligesom langt de fleste voksne selv foretrækker det og jeg tror det betyder noget for deres helt grundlæggende følelse af tryghed.

Men jeg har bestemt ikke indtryk af at det er så almindeligt at man bare smider dem til at sove hvor man nu er længere, det var standard da jeg var barn men det er efterhånden rigtig mange år siden jeg har set det praktiseret at nogen har lagt børn i værtsparrets seng eller lignende, hvis ikke der er en vogn med de er vant til så forekommer det ikke, ihvertfald ikke i min omgangskreds.



Det er jeg til gengæld helt uenig i.

Jeg tror, det er sundt for børn at vokse op med forældre, der har et velfungerende socialt liv. Jeg tror også, det er sundt for børn at vokse op med en følelse af at 'være med' og ikke være centrum. Så længe børn har gode, nærværende forældre, og der er tale om nogenlunde afdæmpede middagsselskaber, tror jeg, det er fuldkommen ligegyldigt for deres følelse af tryghed, om de er med til fest ind imellem.

Og jeg tror, det er sundt for forældrene at kunne se bort fra, hvad der er 130% optimalt for barnet til alle tider - og gøre noget, som forældrene har lyst til.


Jeg tror den med hvad der er 130% optimalt er ret meget spot on for vores generation. For vores forældre og før dem var det familien som helhed man værnede om, i dag er det børnene som individer og deres behov. Og det har selvfølgelig nogle konsekvenser for både børn og voksne, som mange har vanskeligt ved at forstå når de ikke selv er i situationen.

Omvendt så burde mange mennesker også bakke lidt ud af andres liv!! Jeg forbinder sådan en følelse med at folk ikke er blevet længere med forsmåede mennesker, som har svært ved at se udover deres egne behov. For hvornår er det godt nok? Min mor er selv mester på det punkt, vi kan være kørt i 3 timer med børn og helt baldrede, hvorefter hun øffer over at vi "kun" har været på besøg i 5 timer. Det er vanvittigt irriterende at høre på, hvadenten det er familie eller venner.


Det var vist lidt mere mandens behov på 1 pladsen, på 8 og 9 pladserne sådan cirka kom konen og børnenes.

I matador er det Lauritz der mener han kan slæbe venner hjem uden varsel og give dem børnenes koteletter og der ligger en tråd herinde om frikadeller hvor mange beskriver at far fik dem han kunne spise så kunne de andre dele resten.

Der er ikke nogen tid i Danmark hvor vi har været tættere på at alle i familien talte end nu.
0
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13017
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2860
Likede indlæg: 28058

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 25. mar 2019, 15:41

ajnaM skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
didaa skrev:Jeg tror den med hvad der er 130% optimalt er ret meget spot on for vores generation. For vores forældre og før dem var det familien som helhed man værnede om, i dag er det børnene som individer og deres behov. Og det har selvfølgelig nogle konsekvenser for både børn og voksne, som mange har vanskeligt ved at forstå når de ikke selv er i situationen.

Omvendt så burde mange mennesker også bakke lidt ud af andres liv!! Jeg forbinder sådan en følelse med at folk ikke er blevet længere med forsmåede mennesker, som har svært ved at se udover deres egne behov. For hvornår er det godt nok? Min mor er selv mester på det punkt, vi kan være kørt i 3 timer med børn og helt baldrede, hvorefter hun øffer over at vi "kun" har været på besøg i 5 timer. Det er vanvittigt irriterende at høre på, hvadenten det er familie eller venner.


Jeg har den omvendte opfattelse af vores forældregeneration- jeg er fra 81. Det var knap så meget “hele familien”, som det var “vores behov og børnene må følge med”. Fra alle venner omkring mig i samme alder oplever jeg temmelig egoistiske forældre som også synes at tage ansvar for noget er frygtelig farligt.

Derfor kommer mine børns behov før alt andet. Stort set.



Jeg er fra '84, og jeg er meget enig med Didaa. Jeg er i høj grad vokset op med, at man som barn var med til det, vi nu skulle - madlavning, oprydning, arbejde på gården, ture til forældrenes venner osv. Til gengæld oplevede jeg det aldrig som om, det ikke var på mine præmisser. Jeg var meget, meget sjældent i centrum - men det var fuldstændig normalt og på ingen måde noget, jeg oplevede som negativt.

Mit indtryk er, at noget har ændret sig her. Også i den måde, jeg selv opdrager mine børn på. Vi er meget, meget mere pressede på tid, end vi var i mit barndomshjem - og det gør, at de ikke får samme oplevelse af at 'være med' og være en naturlig del af et fællesskab, som jeg selv er vokset op med.

Og i deres fællesskaber, er det mit indtryk, at det er lidt det samme. Mange forkælede børn (og det er mine helt sikkert også), der er vokset op med travle forældre og 'kvalitetstid' i weekenderne, der så har 100% børnefokus i modsætning til hverdagenes hamsterhjul. Og så bliver det hurtigt svært, når tingene pludselig ikke er på deres præmisser.

Men løsningen er da helt klart ikke, at flere forældre sætter netop deres barns behov foran alt andet. Løsningen er nok nærmere, at forældre - som mig selv - i højere grad formår at indlemme børnene i fællesskaber og giver dem oplevelsen af at være en del af noget, der ikke kun handler om dem selv. Og dermed helt omvendt lære deres børn at sætte andres behov foran...


Vi må virkelig leve og have oplevet to forskellige liv.

Jeg oplever at både vi og vores venner i den grad skruer ned og sætter familie og børn øverst og netop gør hvad de kan for at undgå hamsterhjulet. Tid er vigtigere end penge, penge er en nødvendighed for at have tiden, men penge kan ikke købe tid.

Min opelevelse som barn og hvad jeg hører fra andre var et stort set manglende hensyntagen til børn. Indret dig, følg med, gør som jeg siger. Ikke nødvendigvis kun dårligt, men absolut ikke kun godt. Jeg/vi var aldrig centrum og manglede i den grad at føle det bare engang imellem, fremfor at bare være en statist i forældrenes liv. Man fik børn fordi det gjorde man jo. Jeg ser også bedsteforældre i dag som fatter har af mine og mine venners prioriteringer ift børnene. At vi netop sætter vores børn og dere behov først i en lang periode af deres liv. Hvorfor ikke bare tage dem med til alt, hvorfor ikke bare lade dem falde i søvn på en seng til en fest, hvorfor ikke bare lade dem være længe oppe...der går jo nok alt sammen.

Så ja, vidt forskellige liv. Men det kan jeg også se ud af den måde du skriver om behov for at lave større middage, få passet børn for at være social osv. Vi kan sagtens have større middage med flere retter og have barnet/børn med. Vores søn på 5,5 er aldrig blevet passet. Han har været hos farmor og bedste når han og de har lyst, men ikke som et behov for pasning.

Vores søn deltager fint i selskaber med voksne, tager hensyn og ved godt at han ikke altid er verdens centrum.
2
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf vibbsen » 9. apr 2019, 15:42

Vi har altid prioriteret vores datter først. Sådan tror jeg tit det er med forældre som ikke lige velsignet med "kan puttes alle steder" børn. Og den kategori høre vi til.

Vi havde ellers bestilt en version med "kan puttes alle steder" software.....Men denne software har aldrig rigtig virket. Umiddelbart så virker det som om der er en konflikt med hendes "Nysgerrighed og Observans "software. Hvor sidstnævnte ganske enkelt forhindre "Kan puttes alle steder" softwaren i at starte op. Dette betyder ikke at hendes "Træt og pylret" software autostarter. Næh....Hun falder bare ikke i søvn. Men kan køre hele natten hvis det skal være. Hvilket medfører alvorlige fejl i hendes "Naturligt søvnmønster" database.....Og den skal man ikke fucke med.....

Heldigvis så har vi i vores vennekreds en fælleslicens til "Empati og forståelse for at ikke alle børn er ens 3.0" som vi har installeret som tilføjelsesprogram til vores Sociale Kompetance modul.

Så vi har aldrig haft problemet.....
4
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
TomKah
Indlæg: 4188
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 311
Likede indlæg: 4307

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf TomKah » 9. apr 2019, 18:21

Måske handler det også om personlige præferencer. Jeg er slæbt med til alt muligt som barn, men jeg er helt enormt udadvendt og elskede det. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at det skulle være noget negativt for børnene at skulle sove alle mulige steder.
Mine egne børn er ikke vildt gode til det, så jeg ville ikke gide at lægge dem til at sove for at vi kunne spise ude lørdag aften, så vi har indrettet os med at spise tidligt når vi er sammen med venner . Jeg oplever faktisk ikke rigtig nogen late night fester som børnene har behov for at deltage i.

I øvrigt mht pasning så forstår jeg ikke hvad negativt der skulle være i at få børnene passet. Mine børn har et ekstremt tæt forhold til deres bedsteforældre og jeg har ingen skrubler ved at lade dem have dem i op til en uge. Min yngste bliver 4 nu her i maj, men han bærer nag over at han ikke kom på ferie med mormor og morfar her i efteråret, så nu til efteråret tager han på ferie med dem.
3
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf Sangius » 9. apr 2019, 18:26

TomKah skrev:Måske handler det også om personlige præferencer. Jeg er slæbt med til alt muligt som barn, men jeg er helt enormt udadvendt og elskede det. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at det skulle være noget negativt for børnene at skulle sove alle mulige steder.
Mine egne børn er ikke vildt gode til det, så jeg ville ikke gide at lægge dem til at sove for at vi kunne spise ude lørdag aften, så vi har indrettet os med at spise tidligt når vi er sammen med venner . Jeg oplever faktisk ikke rigtig nogen late night fester som børnene har behov for at deltage i.

I øvrigt mht pasning så forstår jeg ikke hvad negativt der skulle være i at få børnene passet. Mine børn har et ekstremt tæt forhold til deres bedsteforældre og jeg har ingen skrubler ved at lade dem have dem i op til en uge. Min yngste bliver 4 nu her i maj, men han bærer nag over at han ikke kom på ferie med mormor og morfar her i efteråret, så nu til efteråret tager han på ferie med dem.


Min datter er kun 2, så det har jo også en betydning. Men hun kan simpelthen ikke passes om aften/natten. Hun er ekstrem tryghedssøgende, og det er kun mor eller far der dur om natten.

Det er langt fra alle børn, som bryder sig om at sove ude :)
0
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
AgentPixie
Indlæg: 2622
Tilmeldt: 3. okt 2016, 18:44
Kort karma: 352
Likede indlæg: 6083

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf AgentPixie » 9. apr 2019, 18:44

Sangius skrev:
TomKah skrev:Måske handler det også om personlige præferencer. Jeg er slæbt med til alt muligt som barn, men jeg er helt enormt udadvendt og elskede det. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at det skulle være noget negativt for børnene at skulle sove alle mulige steder.
Mine egne børn er ikke vildt gode til det, så jeg ville ikke gide at lægge dem til at sove for at vi kunne spise ude lørdag aften, så vi har indrettet os med at spise tidligt når vi er sammen med venner . Jeg oplever faktisk ikke rigtig nogen late night fester som børnene har behov for at deltage i.

I øvrigt mht pasning så forstår jeg ikke hvad negativt der skulle være i at få børnene passet. Mine børn har et ekstremt tæt forhold til deres bedsteforældre og jeg har ingen skrubler ved at lade dem have dem i op til en uge. Min yngste bliver 4 nu her i maj, men han bærer nag over at han ikke kom på ferie med mormor og morfar her i efteråret, så nu til efteråret tager han på ferie med dem.


Min datter er kun 2, så det har jo også en betydning. Men hun kan simpelthen ikke passes om aften/natten. Hun er ekstrem tryghedssøgende, og det er kun mor eller far der dur om natten.

Det er langt fra alle børn, som bryder sig om at sove ude :)

Enig.
Min søn bliver snart to og kan godt passes med overnatning, hvis det er hjemme hos mormor.
Men det koster. Den efterfølgende uge er han ekstrem svær at putte, er pylret og har brug for rigtig meget tryghed og er vildt morsyg.
Det synes jeg ikke helt er pasningen værd :genert:

Jeg synes grundlæggende ikke at pasning er forkert, men børn reagerer tydeligvis forskelligt. Så lidt negativt kan der godt være ved det.
0
Hey Will, give me all your money.
Nah Carlton, I don’t feel like playing 7-eleven.

A 23-6-17
V 14-7-19

Tilbage til "Forældre"