Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

HerErJeg
Indlæg: 4191
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 108
Likede indlæg: 5014

Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf HerErJeg » 24. mar 2019, 21:03

Vi har i vennegruppen inden for ganske kort tid hørt frustrationer omkring hvordan par med mindre vælger prioritere tiden når de inviteres til at komme til middag og deslige.
I to tilfælde, inviteret til hhv frokost og aftensmad, så maden mere eller mindre blevet skovlet ind, og efter 1,5 til 2 timer i alt, er de smuttet igen, for børnene skulle jo passe middagssøvn eller sengetid.
I et 3. tilfælde har man meldt fra til en rund fødselsdag, fordi børn ikke var inviteret med.

Nu er det nogle år siden vi har været i den situation, men vi har da aldrig taget hensyn til at børn skulle sove i egen seng. Dyne og bamse med, så varer et besøg da snildt 5-6 timer. Og vi har aldrig meldt fra til noget som helst, men har dog taget hjem fordi børnepasningen ikke gik så godt. Men vi forsøgte da.

Normalt ville jeg ikke skrive, men de 3 tilfælde er nærmest inden for en måned, så jeg vil lige høre om det pludselig er sådan, om I kan nikke til tilsvarende, eller skyde tendensen ned.
Det skal siges, at det er forskellige par, så der er ikke nogen sammenhæng på personniveau.
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf Sangius » 24. mar 2019, 21:08

Min søn fuldammes, så inviteres han ikke, kommer jeg ikke. Det er jo ret simpelt.
Min datter på 2 1/2 kan ikke passes med putning/overnatning - det er hun slet ikke tryg ved. Ydermere er hun ret sensitiv, og trives ikke til fester. Så jeg, eller min mand, ville tage hjem for at putte hende. Var vi hjemme hos nogen er det muligt vi kunne putte hende til nat der i en rejseseng, det har vi gjort hos min mor f.eks.
Men hvis min datter ikke er inviteret til festen, ville jeg være nødsaget at tage hjem og putte og sove med hende. :)
1
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 2592
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 178
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 3874

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf Anlewi » 24. mar 2019, 21:10

Vi har altid kunne putte vores ældste barn ude, men med den yngste var det rigtig svært og betød at sociale sammenkomster indbefattede at jeg sad intet soveværelse og prøvede st putte den lille, oftes uden held.

Jeg tænker at børn er forskellige og dermed kan man ikke sætte regler op for hvad der er sig ladegøreligt.
9
:savl: selvom man er tyk kan man godt have tynd mave :savl:
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3723
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11266

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf Danseprinsesse » 24. mar 2019, 21:14

Jeg tænker, det afhænger af, hvilken “slags børn” man har.
Vi kan godt skubbe vores drengs sengetid (2,5 år) uden de store problemer. Han kan snildt holde den kørende til kl. 20.00 - og senere i weekenden. Min søsters piger på 2 og 3,5 falder i søvn senest 18.30-19.00, ellers er både aftenen og næste dag dårlige for hele familien.

At putte ude og hive et sovende barn op for at køre hjem hører i min optik til ganske særlige lejligheder.
Hvis vi kan gå hjem, putter vi ham i klapvognen, så han bare kan løftes i seng, når vi er hjemme. Hvis vi skal hjem i bil, kører vi inden sengetid.
2
Brugeravatar
AgentPixie
Indlæg: 2622
Tilmeldt: 3. okt 2016, 18:44
Kort karma: 352
Likede indlæg: 6083

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf AgentPixie » 24. mar 2019, 21:38

Mit barns søvn har 1. prioritet, og vi planlægger rundt om hans sovetider. Vi tager ikke til tamtam hvor han skal vækkes når vi skal hjem.
Vi bliver ikke ret længe til større arrangementer, han bliver ofte utryg og ked når der er mange mennesker.


De er små i få år, mon ikke familie og venner kan overleve de vilkår imens, når forældrene kan?
11
Hey Will, give me all your money.
Nah Carlton, I don’t feel like playing 7-eleven.

A 23-6-17
V 14-7-19
Brugeravatar
Pyjamas
Indlæg: 1185
Tilmeldt: 25. dec 2015, 23:15
Kort karma: 194
Likede indlæg: 3307

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf Pyjamas » 24. mar 2019, 21:42

Det er min erfaring, at der er lige så mange måder at løse det med socialt samvær på, som der er børn :deer:

Jeg tror dog, det er de færreste, der melder afbud/tager tidligt hjem, fordi de ikke gider. Det er faktisk ikke sjovt at være den, der tager hjem lige så snart, man kan slippe af sted med det, og på det her tidspunkt har man tit allerede trætte børn, der går folk på nerverne :genert:

Jeg er en af dem, der deltager i færre ting, efter jeg er blevet mor. Jeg skal bruge lang tid på at putte min søn et fremmed sted, og skal jeg tage en time ud af "hyggen", er det sjældent det værd + jeg skal have et øre på ham hele aftenen.
Jeg har ikke bil, så hvis han skal sove der, skal vi overnatte der. Og det er ikke så fedt som dengang, man var 14.
Min søn er delebarn og er hos sin far hver anden weekend. Indtil for nylig har jeg været nødt til at have ham ret mange timer i pasning pga mit arbejde, så min samvittighed var sort. Derfor fik jeg ham sjældent passet om fredagen i "mine" weekender (og der ville jeg altid hente ham senest om formiddagen) og aldrig om lørdagen. Jeg kunne godt melde afbud til en rund fødselsdag, fordi jeg vurderede, at det ikke var den tabte tid med min søn værd.

Han kan godt være længere oppe end normalt om lørdagen, for han er ret god til at sove det ekstra i den anden ende. Problemet opstår, når han så skal i seng søndag, der er han ikke træt til normal tid, så han sover senere, men skal jo stadig op mandag morgen. Og jeg vil ikke byde ham at skulle starte sin uge med at være sur, tvær og frustreret pga manglende søvn. Det er en ret dårlig deal, fordi jeg ikke ville stoppe en hyggelig aften om lørdagen.
2
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf hotlips » 24. mar 2019, 21:43

Min dreng elsker fest, han var med til min søsters 40års da han var 3 og holdt til 22.30, og der har ikke været den store forskel, bortset fra at jeg efter den første gang har meldt afbud hvis min dreng ikke var inviteret så har jeg været med nogenlunde til lige så meget, men jeg er selvfølgelig ikke blevet den halve nat, jeg har været ret klar omkring at han ikke ville blive lagt et eller andet fremmed sted men det havde jeg formentlig slet ikke kunne få ham til, han sover ikke hvis der sker noget, fuldstændig som mig selv da jeg var barn,men han viste han var til fester første gang da han var lige knap 4 måneder, han havde været sur hele dagen og jeg havde egentlig tænkt mig at gå hjem lidt tidligt men så snart vi kom ind hos min moster og onkel og der var mange mennesker så var det smil og nysgerrighed det hele, så vi endte med at gå hjem så vi ihvertfald ikke var de første der gik. Men han har også altid bare sovet det han manglede længere så det har været lettere end mange andre har det med den slags.

Det er sådan en kort periode de skal sove lur og det slår det hele i stykker at skubbe det lidt, og bare det at komme ud af døren med en nyfødt er jo lidt af en præstation, så jeg synes det er et godt tidspunkt at vise overbærenhed, det går over snart og i kan jo snart invitere dem samtidig så kan børnene lege sammen og hvis de kan blive venner så er det ikke meget i kommer til at se til dem lige pludselig.
1
Sof
Indlæg: 1730
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2501

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf Sof » 24. mar 2019, 21:50

Hvis jeg havde et barn der var afhængig af en bestemt rytme, så indrettede jeg planer 120% så det passede ham. Inkl. at melde fra til en rund fødselsdag, hvis han ikke var inviteret og det ikke kunne gå op på anden vis.

Min dreng kan sove fra alt, inkl at man lægger ham mens vi er ude, sætter ham i autostol efter et par timers søvn og tager ham ud igen når vi er hjemme. Så længe vi kan det, så gør vi det, når det er nødvendigt. Vi kan også snildt rykke hans lure som det lige passer bedst, uden at han så ikke sover om aftenen. Til gengæld er han ikke meget for arrangementer med mange mennesker, specielt ikke hvis de alle gerne vil sidde med ham, så bliver han på tværs og ikke sjov at have med, plus han nægter at sove, bliver overtræt, så vi ville ikke kunne lægge ham og så gøre som beskrevet ovenfor.

Ham og jeg har derfor meldt afbud til en rund fødselsdag i kærestens familie om et par uger, men min kæreste tager med.
2
Brugeravatar
Little_Woman
Indlæg: 3400
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:53
Kort karma: 924
Likede indlæg: 10617

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf Little_Woman » 25. mar 2019, 01:47

Min søn på 4 måneder sover elendigt - jeg kna knapt putte ham herhjemme til en fornuftig søvn, hverken nat eller dag.

Så pt deltager jeg ikke i noget efter kl 17 - for så sover han med garanti ikke. Og det har han brug for. Og det har jeg brug for.

Kedeligt? Oh yes! Men sådan er det bare pt.

Alternativet er, at jeg sidder med en træt dreng på armen hele aftenen; eller gåtur rundt med en ulykkelig én af slagsen; eller sidder i et andet værelse og ammer/putter i timevis. Og det er mere nederen, for alle, end at ses på andre tidspunkter og præmisser.
3
Nu med fugl

Otto, 16.11.18 :lun:
HerErJeg
Indlæg: 4191
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 108
Likede indlæg: 5014

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf HerErJeg » 25. mar 2019, 05:31

Jeg kan se der lige skal præciseres lidt. Jeg kender ikke børnene, men ved dog at det ikke er spædbørn. Aldersmæssigt mellem 1 og 3 år.
I de 2 tilfælde med frokost og aftensmad har det bare være dem med børn som eneste gæster. I hvert fald ikke skyggen af fest.
Jeg kan sagtens forstå skuffelsen ved at stå i køkkenet, og bruge lige så meget tid, som gæsterne er tilstede.
Hvis ikke man kan gøre noget der varer mere end 2 timer, så kan man da intet? Ferie, sommerhus, badeland, det burde være umuligt.
0
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13017
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2860
Likede indlæg: 28058

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 25. mar 2019, 05:48

Vi planlagde/planlægger alt omkring børnenes søvn. Særligt vores søn som var en soveskovl. Vi kunne/kan sagtens planlægge efter at han falder i søvn i bilen og sover videre når vi kommer hjem. Min veninde kan ikke fordi hendes datter vågner så snart de tager hende ud af bilen og så er hun vågen i timer efter. Det bliver næste dag ikke optimal af.

Han sov ikke hos andre mennekser før han var 3 og det er stadig kun farmor han har overnattet hos. Derfor har det med at sove lur andre steder aldrig været aktuelt. Hans søvn var så vigtig fremfor middage osv. Det er få år det drejer sig om.

Lillesøster er kun 3 mdr, hun sover kun lur hos mig i bæresele eller min arm. Vi gør ting som er indover hendes lur, men det er jo nemt fordi hun bare sover i selen. Når den tid kommer, så må vi se på hende og hvad hun kan/ikke kan og om hun kan sove lur andre steder end hos mig/egen seng. Måske, måske ikke. Det handler om hende og hendes vigtige søvn som nr 1.

Vi rejser rigtig meget og når vores søn skulle sove lå vi med ham til han faldt i søvn. Men det er nogle andre omstændigheder end at ligge i et andet hjem hvor der er larm osv. Det samme med baby so far. Ferierne er jo børnenes præmisser.

Vi har ikke været inviteret til noget formelt hvor børn ikke var velkomne og blev vi det så ville kun en af os deltage.
1
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf JoyNips » 25. mar 2019, 06:06

HerErJeg skrev:Jeg kan se der lige skal præciseres lidt. Jeg kender ikke børnene, men ved dog at det ikke er spædbørn. Aldersmæssigt mellem 1 og 3 år.
I de 2 tilfælde med frokost og aftensmad har det bare være dem med børn som eneste gæster. I hvert fald ikke skyggen af fest.
Jeg kan sagtens forstå skuffelsen ved at stå i køkkenet, og bruge lige så meget tid, som gæsterne er tilstede.
Hvis ikke man kan gøre noget der varer mere end 2 timer, så kan man da intet? Ferie, sommerhus, badeland, det burde være umuligt.


Du er med på at børn er forskellige og at ikke alle bare lige kan lægges hvorsomhelst?
6
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
IrmaPigen
Indlæg: 7785
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf IrmaPigen » 25. mar 2019, 06:11

Som andre tænker jeg også, at det er ret forskelligt, hvad børn kan og ikke kan.

Det vigtige er at man som forældre har forventningsafstemt med værtsparret, synes jeg.
Senest rettet af IrmaPigen 25. mar 2019, 06:36, rettet i alt 1 gang.
4
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf DetSorteCirkus » 25. mar 2019, 06:25

Da vi en søndag aften i december holdt familiemiddag fra kl. 18, fordi det var det eneste tidspunkt, hvor flertallet kunne deltage, var vi forberedt på, at min fætter enten ville melde helt afbud eller komme uden børn. Det var der fuld forståelse for, endda uden at vi først skulle ind og bedømme børnenes sovevaner og behov.

Hos os, især i min vennekreds, er det i udgangspunktet sådan, at små børn enten kommer med som gæster eller passes andetsteds. Det betyder, at sammenkomster for børn og voksne i de år typisk lægges tidligt på dagen og/eller varer kortere tid. Jeg ville aldrig invitere til flere retters gourmetmiddag for folk med børn på 1 og 3 år og blive stødt over, at mine gæster ikke nødvendigvis kunne sidde og dvæle over maden i timevis.
4
HerErJeg
Indlæg: 4191
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 108
Likede indlæg: 5014

Re: Prioriteret samvær med venner, eller børn først?

Indlægaf HerErJeg » 25. mar 2019, 06:26

IrmaPigen skrev:Som andre tænker jeg også, at det er ret forskelligt, hvad børn kan og ikke kan.

Det vigtige er at man har forventningsafstemt med værtsparret, synes jeg.

Jeg tror nemlig IKKE at der er blevet afstemt noget som helst. Jeg ville også selv føle mig udnyttet som mulighed for gratis mand, hvis gæsterne skred efter 1½ time.
Og de 1½-2 timer er vel at mærke fra de kommer til de går, og ikke tiden til hyggesnak efter spisning.
0

Tilbage til "Forældre"