Indlægaf LaScrooge » 25. mar 2019, 06:45
Det er meget froskelligt hvordan familier med småbørn håndterer dét både at have mindre børn og vennerelationer at passe. I min vennekreds benyttes der mange forskellige metoder, også af de samme familier. Nogle gange deler de aktiviteterne mellem sig, så de skiftes til hhv at passe og deltage, nogle gange tager de børnene med og andre gange melder de fra, ud fra en vurdering af den samlede indflydelse deltagelse vil have på de kommende dages balance. Jeg synes generelt mine venner med børn er ret gode til at vedligeholde deres relationer udenfor familien, men det er også noget, vi har snakket om hele vejen igennem. Både deres frygt for pludselig at opdage, at de er endt i en situation, hvor de langsomt har udskiftet deres omgangskreds så den kun består af mennesker der har børn, fordi det er nemmest, og hvordan vi i fællesskab kan gøre det så nemt som muligt fortsat at være en del af hinandens liv. Det handler meget om fleksibilitet, vedholdenhed og tålmodighed fra dem af os der ikke har børn, og om at dem med børn ikke laver det der kunstige skel mellem venner med og venner uden, i forhold til hvem der inviteres til børnefødselsdagene, fx.
Hvis man ingen børn har eller ku har større børn, kan man tænke over hvordan man gør det så nemt og inviterende som muligt for dem med børn, uanset alder. Hvordan man formulerer invitationen, om man laver særlige "faciliteter" for børnene, om man oftest inviterer til noget, som helt åbenlyst ikke kan levne plads til børn, og så videre. Men allermest grundlæggende er viljen til at se tingene fra familiens side og at være imødekommende, fleksibel og vedholdende, så relationen videreføres gennem de større livsændringer. Så man beviser sin fortsatte plads og berettigelse i hinandens liv. Er man i tvivl om den, kan man også tage en snak om det, hvor man italesætter det man oplever og direkte spørger, hvordan man kan invitere og til hvad, som kan gøre det nemmere for dem at deltage.
0
And we both know: I will be delicious