IrmaPigen skrev:det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.
Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?
IrmaPigen skrev:det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.
JoyNips skrev:IrmaPigen skrev:det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.
Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?
IrmaPigen skrev:JoyNips skrev:IrmaPigen skrev:det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.
Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?
Jeg har intet sted skrevet man skal søge konflikter.
Den står for din egen regning.
JoyNips skrev:IrmaPigen skrev:JoyNips skrev:IrmaPigen skrev:det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.
Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?
Jeg har intet sted skrevet man skal søge konflikter.
Den står for din egen regning.
Okay, men hvad så med første halvdel af mit spørgsmål? Det er meget få ord du knytter til din holdning. Men når nu vi er flere forældre, der netop har skrevet om at minimere konflikter og du så netop skriver noget i den modsatte retning, så vil jeg da opfordre dig til at uddybe din holdning.
JoyNips skrev:IrmaPigen skrev:JoyNips skrev:IrmaPigen skrev:det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.
Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?
Jeg har intet sted skrevet man skal søge konflikter.
Den står for din egen regning.
Okay, men hvad så med første halvdel af mit spørgsmål? Det er meget få ord du knytter til din holdning. Men når nu vi er flere forældre, der netop har skrevet om at minimere konflikter og du så netop skriver noget i den modsatte retning, så vil jeg da opfordre dig til at uddybe din holdning.
JumboJette skrev:SurSødSovs skrev:JumboJette skrev:SurSødSovs skrev:Zombie skrev:Eller skrevet på en anden måde, lære børnene at navigere i, at verdenen til tider er uretfærdig, nederen og urimelig, og hvordan man lige klarer sig igennem, når alt er lort og man ikke lige nu og her kan gøre noget ved det.
Det er en af de ting, jeg har overlevet på som voksen - en af de ting, mine forældre gjorde rigtigt. Som min mor sagde det, "Det er ikke alting der kan fikses, så hvad kan du gøre for at komme igennem det/overlevet det". Det er en mega god skill at have til tider.
Jeg føler mig fatsvag. For jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle være muligt at komme gennem en børneopdragelse uden at lære dem det
Det gør man ved konstant at fjerne forhindringerne for barnet, vil jeg tro.
Bah. Børn, der skubber? Ikke vil lege? Sure lærere og uretfærdige karakterer. Det kan man jo ikke.
Næh, men det skal måske heller ikke forstås så bogstaveligt. Mere: Man vælger en vej som forælder. Man kan vælge at eliminere kampe for sit barn, man kan være ligeglad og lade barnet bokse med alt selv, eller man kan snuppe en middelvej og vælge nogle kampe, mens man i tillid til barnets evner lader det kæmpe selv med det, det "bør" kæmpe selv med. Jeg tror, Zombie peger på, at den første vej er uhensigtsmæssig.
Jeg har arbejdet nogle år som gymnasielærer. Der var forældre, som kontaktede mig på vegne af deres børn, hvis de var utilfredse med deres karakterer/utilfredse med gruppesammensætninger/utilfredse med studierejsedestinationen. Det er mennesker, som ikke kan finde ud af at lade deres børn tage kampen (kæmpe med dansk stil/lære at indgå i ikke-selvvalgte fællesskaber/erkende, at demokratiet har talt).
SurSødSovs skrev:Jeg er glad for, jeg ikke har haft børn de steder, I andre åbenbart bor. Jeg kender seriøst ingen, hvor det afspejler virkeligheden.
Zombie skrev:JoyNips skrev:IrmaPigen skrev:JoyNips skrev:IrmaPigen skrev:det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.
Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?
Jeg har intet sted skrevet man skal søge konflikter.
Den står for din egen regning.
Okay, men hvad så med første halvdel af mit spørgsmål? Det er meget få ord du knytter til din holdning. Men når nu vi er flere forældre, der netop har skrevet om at minimere konflikter og du så netop skriver noget i den modsatte retning, så vil jeg da opfordre dig til at uddybe din holdning.
Jeg er måske enig med Irma. I hvert fald i den korte udtalelse om konflikter.
Jeg synes, børn skal lære at være i konflikter med andre på en god måde. At kunne snakke om tingene, ikke få sin vilje, lære at deale med sine frustrationer og alle de ting, konflikter kan medføre. Konflikter kan også lære én at mentalisere, være empatisk og prioritere hensyn over at få ret, i situationer hvor man måske er frustreret i forvejen.
Hvis man minimerer konflikter for meget, kan det være svært for barnet at lære at navigere i netop konflikter.
Samtidig er minimering ikke lig med helt at udrydde. Og viser ens barn tegn på at være okay med de her ting, så er det jo fint, hvis man kan undgå nogle konflikter, der i bund og grund er ligegyldige for alle parter.
Nogle andre nævnte det med ikke at kræve noget af sit barn, man ved det ikke kan.
Jeg er ret enig i det, men samtidig skal man også give plads til at lære barnet at takle modgang, at kunne håndtere urimelige krav på en konstruktiv måde, at kunne håndtere at fejle og når konfronteret med, at man ikke kan alt.
Alt det her er jo selvfølgelig afhængigt af børnenes alder og hvordan deres liv ellers tegner sig.
Jeg har tidligere arbejdet med de helt små børn, og nu arbejder jeg med de 12-14 årige. Det er ret tydeligt for mig, at nogle af deres største indre kampe, er følelsen af ikke at slå til. Jeg har en del ret privilegerede børn i mit arbejde og det er tydeligt for mig, at de ikke har særlig meget erfaring med fx at tabe, ikke at slå til på forskellige fronter og at begå sig i situationer, der ikke er deres top 10.
Jeg tager mig selv i at tænke, at det er hårdt for de børn, når de i forvejen er teenagere i den digitale alder, hvilket i sig selv er mega råt. Jeg kunne godt have ønsket for dem, at de allerede fra de var yngre, var blevet sat i situationer de måske ikke var 100% cool med, bare for at lære, hvordan man lige gør dét. Hvordan håndterer man det, når man bare ikke kan "vinde" og man heller ikke bare kan "melde sig ud".
Det er nok 80% af mit arbejde nu, 15% handler om udfordringer udadtil (konflikter med andre, mobning osv.) og de sidste 5% er at få dem til at stille tallerkenen i opvaskemaskinen.
Fru Sunshine skrev:SurSødSovs skrev:Jeg er glad for, jeg ikke har haft børn de steder, I andre åbenbart bor. Jeg kender seriøst ingen, hvor det afspejler virkeligheden.
Tja... Jeg har arbejdet i flere forskellige folkeskoler, og jeg kan give et eksempel: der blev indgivet en klage over mig, fordi en forælder var utilfreds med sit barns årskarakter i kristendom i 8. klasse.
Jep. Så små sko gik de i på den skole.
JoyNips skrev:Zombie skrev:JoyNips skrev:IrmaPigen skrev:JoyNips skrev:IrmaPigen skrev:det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.
Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?
Jeg har intet sted skrevet man skal søge konflikter.
Den står for din egen regning.
Okay, men hvad så med første halvdel af mit spørgsmål? Det er meget få ord du knytter til din holdning. Men når nu vi er flere forældre, der netop har skrevet om at minimere konflikter og du så netop skriver noget i den modsatte retning, så vil jeg da opfordre dig til at uddybe din holdning.
Jeg er måske enig med Irma. I hvert fald i den korte udtalelse om konflikter.
Jeg synes, børn skal lære at være i konflikter med andre på en god måde. At kunne snakke om tingene, ikke få sin vilje, lære at deale med sine frustrationer og alle de ting, konflikter kan medføre. Konflikter kan også lære én at mentalisere, være empatisk og prioritere hensyn over at få ret, i situationer hvor man måske er frustreret i forvejen.
Hvis man minimerer konflikter for meget, kan det være svært for barnet at lære at navigere i netop konflikter.
Samtidig er minimering ikke lig med helt at udrydde. Og viser ens barn tegn på at være okay med de her ting, så er det jo fint, hvis man kan undgå nogle konflikter, der i bund og grund er ligegyldige for alle parter.
Nogle andre nævnte det med ikke at kræve noget af sit barn, man ved det ikke kan.
Jeg er ret enig i det, men samtidig skal man også give plads til at lære barnet at takle modgang, at kunne håndtere urimelige krav på en konstruktiv måde, at kunne håndtere at fejle og når konfronteret med, at man ikke kan alt.
Alt det her er jo selvfølgelig afhængigt af børnenes alder og hvordan deres liv ellers tegner sig.
Jeg har tidligere arbejdet med de helt små børn, og nu arbejder jeg med de 12-14 årige. Det er ret tydeligt for mig, at nogle af deres største indre kampe, er følelsen af ikke at slå til. Jeg har en del ret privilegerede børn i mit arbejde og det er tydeligt for mig, at de ikke har særlig meget erfaring med fx at tabe, ikke at slå til på forskellige fronter og at begå sig i situationer, der ikke er deres top 10.
Jeg tager mig selv i at tænke, at det er hårdt for de børn, når de i forvejen er teenagere i den digitale alder, hvilket i sig selv er mega råt. Jeg kunne godt have ønsket for dem, at de allerede fra de var yngre, var blevet sat i situationer de måske ikke var 100% cool med, bare for at lære, hvordan man lige gør dét. Hvordan håndterer man det, når man bare ikke kan "vinde" og man heller ikke bare kan "melde sig ud".
Det er nok 80% af mit arbejde nu, 15% handler om udfordringer udadtil (konflikter med andre, mobning osv.) og de sidste 5% er at få dem til at stille tallerkenen i opvaskemaskinen.
Jeg tror det havde været en fordel at læse tråden.
SurSødSovs skrev:Fru Sunshine skrev:SurSødSovs skrev:Jeg er glad for, jeg ikke har haft børn de steder, I andre åbenbart bor. Jeg kender seriøst ingen, hvor det afspejler virkeligheden.
Tja... Jeg har arbejdet i flere forskellige folkeskoler, og jeg kan give et eksempel: der blev indgivet en klage over mig, fordi en forælder var utilfreds med sit barns årskarakter i kristendom i 8. klasse.
Jep. Så små sko gik de i på den skole.
Men er der ikke også ret langt derfra og så til seriøst at tro på, det barn aldrig møder modgang, det selv må takle?
Jeg tror, min datter er det mest curlede barn, jeg kender. Ved. Og det er stadig så langt ude, at jeg slet ikke kan se, hvordan vi skulle have klaret det.
Mistermor skrev:Jeg tror nu, det kommer helt an på, hvordan man minimerer konflikter. Som debattører her beskriver det, hvor de imødekommer barnets følelser osv handler det jo ikke om, at barnet altid får ret, men mere om at guide barnet gennem livet, så vidt jeg kan se.
Jeg tror ikke, at følelsen af ikke at slå til handler om, at man ikke har oplevet konflikt eller lært at løse dem endsige aldrig mødt modgang. Følelsen af at slå til handler om at føle sig noget værd i sig selv og tro på sine egne evner. Det handler om at have værdier med sig, som er opstået i samvær med forældre og andre gode voksne og ikke gennem reality tv, reklamer eller film.