Hvad synes du at samfundet forventer?

Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13017
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2860
Likede indlæg: 28057

Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 05:13

Og hvad eller hvem er samfundet som forventer noget?

Tråden her udspringer af "Baby med til stand-up" som kørte lidt ud af en rille og ind på et emne som jeg finder ret interessant.

viewtopic.php?f=13&t=12668
Senest rettet af FormerlyKnownAs 8. okt 2018, 08:45, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13017
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2860
Likede indlæg: 28057

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 05:16

Jeg læser ofte det statement om at samfundet forventer så meget af os som mennesker, forældre, medarbejdere osv. og tænker dernæst hvad det er for et samfund? Jeg oplever at det er andre mennesker der mener noget andet. Ikke retningslinjer der er stukket ud nogle steder fra om at vi skal have et boliglån på 3 millioner, arbejdet 2 x 40+ timer, sende børn i instituion når de er 9-12 måneder osv osv.

Jeg har en ret fast tro på at vi selv har ansvaret for det liv vi gerne vil leve og det samfund vi gerne vil leve i. Man må jo gerne sige nej. Man må gerne bryde ud. Og det er der heldigvis rigtig mange som gør. Flere og flere bryder ud. Men det skorter nu heller ikke på at latterliggøre dem. Det virker som om at det er enormt svært at passe sig selv og lade andre gøre det samme.

NeoHippie, Maj My Humaidan, hjemmegående husmødre, vegetarer, veganere, langtidsammere osv osv... De er lidt skøre, ikk? Man må godt gøre grin med dem ik?
-------

Jeg er enig med Zinde i "Baby og stand-up" langt hen ad vejen og vi har også truffet en bevidst valg om at begge voksne ikke skal arbejde fuldtid.

Jeg oplever faktisk mere at blive spurgt ind til hvornår jeg skal arbejde, hvornår barnet skal passes, hvad min plan er, hvorfor dit og hvorfor dat, end jeg oplever andre tale om det modsatte scenarie. Folk bliver rost for at kunne arbejde hurtigt efter barsel, lade barnet blive passet både i institution og familie og venner.

Folk fattede ikke en meter af at vores søn ikke skulle i day care før han var 1,5 år og kun på deltid. Eller hvorfor vores søn ikke skulle passes af andre end os eller sove ude. Han er aldrig blevet passet. Han har været til samvær hos bedsteforældre når han selv har efterspurgt det og har haft en barnepige en håndfuld gange som han kendte fra børnehaven fordi HUN efterspurgte at være sammen med ham og han elsker hende og vil meget gerne være sammen med hende. Han er ikke blevet placeret hos andre fordi vi var i nød af en eller anden art eller havde brug for at komme ud sammen.

Jeg er nu gravid igen og folk spørger allerede hvad jeg skal efter barslen og om vi ikke bare skal have en nanny så jeg kan gøre det jeg vil og komme igang med at arbejde.

Folk synes at vi er overbeskyttende, pylrede, "Han skal jo lære at blive passet og sove ude", han bliver afhængig af os og og og og. Når jeg har fortalt om hvordan vi gør får jeg skudt i skoene at andre får dårlig samvittighed fordi de ikke kan eller gør det på samme måde og de fremstår så som om de ikke kan eller vil deres børn. Jeg er flintrende ligeglad med hvad andre gør. Vi gør som vi gør, så må i selvom hvad i gør. Jeg svarer når folk spørger. Jeg er blevet dømt og fordømt så uendeligt meget af andre mødre, fordi vi gjorde tingene på en anden måde, at man tror det er løgn.

Jeg tænker ofte hvad folk ville sige hvis vi spurgte den anden vej og fordømte den anden vej.

Jeg har aldrig følt mig utilstrækkelig som mor eller følt mig som en dårlig mor som en grundfølelse. Jeg tillægger det til dels at jeg er ligeglad med hvad andre mener og at jeg synes at vores liv og egen holdning til hvordan vi vil indrette er vigtigere end hvad andre synes at vi skal og bør.
Senest rettet af FormerlyKnownAs 8. okt 2018, 05:27, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9014
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21831

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Purple Haze » 8. okt 2018, 05:18

Det forventes i hvert fald stadigt at man fåt nogle børn.
Selvom det bliver mere og mere almindeligt ikke at gøre det.
1
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13017
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2860
Likede indlæg: 28057

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 05:25

Purple Haze skrev:Det forventes i hvert fald stadigt at man fåt nogle børn.
Selvom det bliver mere og mere almindeligt ikke at gøre det.


Hvordan mener du? Og hvem forventer det, er det ift folks spørgsmål om hvornår man skal have børn, "du ændrer nok mening" osv., politikere etc? For mig er det interessante hvem det der samfund er specificeret som.

Fødselstallet er iøvrigt stigende :D
0
Brugeravatar
Myresluger
Indlæg: 2347
Tilmeldt: 25. dec 2015, 22:04
Kort karma: 110
Likede indlæg: 3802

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Myresluger » 8. okt 2018, 05:59

Det er sjovt. At i opfatter det sådan, jeg har haft 6 måneders barsel og er den i familen der gør karriere. Jeg har oplevet rigtig meget blaming, fra folk der gør mere som jer.

For det er ikke godt nok at far går hjemme. Mine børn gik hjemme med far indtil de var 3 1/2, de har haft deltidsplads i børnehaven. Jeg har skullet stå model til rigtig mange stikpiller om hvordan vi kunne få det hele til at hænge sammen når jeg rejste SÅ MEGET. Jeg rejste ikke før ungerne var 3-4 år og havde i deres skoletid 20-40 rejsedage om året. De familier hvor far rejste 100-150 dage årligt var der ingen der løftede et øjenbryn over. I hele amme debatten er der også rigtig meget blaming. Jeg ammede 4 måneder (det var minimum anbefalingen dengang) og det var hæsligt, smertefuldt og med blødende bryster. Skulle jeg gøre det igen ville jeg opgive, meget hurtigt. Det kan ikke være rigtigt at man skal side grædende med dybe blødende revner i brysterne, men jo det skulle jeg ifølge sundhedsplejersken. Jeg tør slet ikke tænke på hvad hun ville have sagt hvis jeg var stoppet før.

Så samfundet har meninger om alt. Og som jeg læser de forudgående beskrivelser oplever man dem om man skiller sig ud i den ene eller anden retning. Muligvis fordi jeg har de oplevelser med i bagagen læser jeg også rigtig megen blaming her inde.
6
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3974
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 328
Likede indlæg: 6360

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf twinkle » 8. okt 2018, 06:08

Men det er vel ikke så meget samfundet som en helhed der har en holdning til, hvordan man er/skal være forældre. Det er vel en fraktion af samfundet, som altid vil have en opfattelse af, at deres måde at være forældre på er den helt og eneste rigtige, og at alle burde gøre sådan. Og sådan er det vel med så mange ting.

Jeg synes det er dejligt at der er nogle familier der forsøger at finde en anden måde at få deres liv til at gå op i en højere enhed, men jeg synes det er frygtelig usmageligt at skulle shame/se ned på/påpege over for familier der gør det anderledes, at det de gør er "forkert". Jeg synes altid de her "debatter" får folk til at opføre sig virkelig ubehageligt, og det synes jeg er synd. For det er først når vi kan tale om det uden fordomme og bedreviden-hed, at vi virkelig kan få en fornuftig dialog om det. Synes jeg.
5
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13017
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2860
Likede indlæg: 28057

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 06:11

Myresluger skrev:Det er sjovt. At i opfatter det sådan, jeg har haft 6 måneders barsel og er den i familen der gør karriere. Jeg har oplevet rigtig meget blaming, fra folk der gør mere som jer.

For det er ikke godt nok at far går hjemme. Mine børn gik hjemme med far indtil de var 3 1/2, de har haft deltidsplads i børnehaven. Jeg har skullet stå model til rigtig mange stikpiller om hvordan vi kunne få det hele til at hænge sammen når jeg rejste SÅ MEGET. Jeg rejste ikke før ungerne var 3-4 år og havde i deres skoletid 20-40 rejsedage om året. De familier hvor far rejste 100-150 dage årligt var der ingen der løftede et øjenbryn over. I hele amme debatten er der også rigtig meget blaming. Jeg ammede 4 måneder (det var minimum anbefalingen dengang) og det var hæsligt, smertefuldt og med blødende bryster. Skulle jeg gøre det igen ville jeg opgive, meget hurtigt. Det kan ikke være rigtigt at man skal side grædende med dybe blødende revner i brysterne, men jo det skulle jeg ifølge sundhedsplejersken. Jeg tør slet ikke tænke på hvad hun ville have sagt hvis jeg var stoppet før.

Så samfundet har meninger om alt. Og som jeg læser de forudgående beskrivelser oplever man dem om man skiller sig ud i den ene eller anden retning. Muligvis fordi jeg har de oplevelser med i bagagen læser jeg også rigtig megen blaming her inde.


Hvem var samfundet i din oplevelse?
0
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13017
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2860
Likede indlæg: 28057

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 06:19

twinkle skrev:Men det er vel ikke så meget samfundet som en helhed der har en holdning til, hvordan man er/skal være forældre. Det er vel en fraktion af samfundet, som altid vil have en opfattelse af, at deres måde at være forældre på er den helt og eneste rigtige, og at alle burde gøre sådan. Og sådan er det vel med så mange ting.

Jeg synes det er dejligt at der er nogle familier der forsøger at finde en anden måde at få deres liv til at gå op i en højere enhed, men jeg synes det er frygtelig usmageligt at skulle shame/se ned på/påpege over for familier der gør det anderledes, at det de gør er "forkert". Jeg synes altid de her "debatter" får folk til at opføre sig virkelig ubehageligt, og det synes jeg er synd. For det er først når vi kan tale om det uden fordomme og bedreviden-hed, at vi virkelig kan få en fornuftig dialog om det. Synes jeg.


Men hvem ser du som den fraktion, f.eks. . ift denne tråd og stand-up tråden?

Jeg ser et par stykker i tråden som generelt synes at der er noget galt med måden samfundstrukturen er med at sende børn til pasning er forkert. For så at blive spurgt til om det er forkert at man holder x antal måneders barsel, vil på date med sin mand og og og. Det synes at man ikke kan have en overordnet holdning til strukturen uden at skulle skydes i skoene at man ser ned på alle andre. Alle ved jo at der nuancer og at det ikke er "bare lige" at gøre noget andet.

For jeg er helt enig med dig. Kæft det er trettende at alle partout skal have en mening om alt OG ytre den altid uden at være spurgt. Jeg har oplevet at stå hel forrest i den kø med at skulle være modtager af folks mening om alt hvad jeg gjorde som mor. Hold. Jeres. Kæft. Bland jer udenom og pak jeres rullende øjne væk. Det fordrer ikke dialog. Det er den fraktion jeg ser, primært mødre, som gør overfor andre mødre.

Men det sagt, så har jeg meget svært ved at forstå at det er en masse forventninger der er sat op til andre. Altså at folk har en mening. Folk kan jo mene hvad de vil, men det er jo ikke forventinger. Man er selv herre over hvordan man indretter sit liv og fordi andre har en anden måde at gøre tingene på, eller en mening om, gør det det jo ikke til forventninger fra det samlede samfund.

.... giver det overhovedet mening
0
Bergen
Indlæg: 7285
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 469
Likede indlæg: 11891

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 06:38

Jeg synes Ikke, at samfundet forventer noget. Eller har sjældent oplevet det.

Vi har mødt stor forståelse hos venner og familier for at jeg arbejder deltid 25 timer og manden 30 timer forskudt i mødetid, da min datter var i institution.
Vi havde i snit vores datter 10-15 timer i vs/bh. Skole er jo lidt anderledes.

Vi bor lidt småt. Havde vi 2 fuldtidsindkomster boede vi større og det når vi nok. Vil jeg da tro.
0
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf LaScrooge » 8. okt 2018, 06:58

Jeg tror at ens oplevelse af hvad "samfundet" forventer i høj grad er defineret af de ømme tæer man aktuelt selv er plaget af. Noget, man selv er uafklaret om og derfor mere nærtagende i forhold til. Det opleves som kritik og forventningsfuld fra omverdenen.

I mine øjne kan "samfundet" forstås som hhv befolkningen og som de institutioner, der sætter rammerne om vores liv. De faciliterer at bestemte retninger er nemmere at tage og giver derved et praj om hvilke værdier for det gode liv der gennemsyrer dette land. I Danmark er det fx gjort nemt at tage en uddannelse, og nemt at arbejde og have børn samtidig, sammenlignet med andre lande. Det er oprindeligt med udgangspunkt i idealer om chancelighed og substantiel lighed.
3
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Sangius » 8. okt 2018, 07:00

Jeg oplever de trættende kommentarer fra de samme 2-4 personer. De fleste blander sig egentlig ikke i vores valg.

Jeg er helt enig i, at samfundets barsel og institutioner absolut ikke er bygget på hvad der er bedst fot barnet. Sundhedsstyrlsen skriver selv sort på hvidt, at deres amme-anbefalinger er baseret på kultur, og ikke på forskning.

Det jeg opponerer imod i den anden tråd er for mig en helt andet debat. Hvis man syntes det var hårdt at blive forældre, og gerne vil have sit barn passet en enkelt aften - så er man altså ikke automatisk en der ser sine børn som et projekt der skal overstås.

Hvis man glæder sig til at se sine kolleger, udføre arbejdsopgaver man holder af, osv., så betyder det igen altså ikke, at ens børn bare er noget man glæder sig til flytter hjemmefra.

Det er helt absurd at klandre folk for at få det bedste ud af den situation de er sat i. Vi kan bare ikke alle gå på deltid, blive hjemmegående osv. Det er ikke realistisk.

Man kan IKKE ud fra enkeltstående sætninger og situationer vurdere, hvordan folk ser og behandler deres børn. Dèt er hvad jeg reagerede på i den anden tråd.
5
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Sangius » 8. okt 2018, 07:10

Og så vil jeg også gerne mane til ro. Jeg er enig i, at der visse steder sker en kollektiv masse-omsorgssvigt af de helt små, men egentlig også i børnehaver og skoler. Men absolut ikke i alle institutioner, og absolut ikke for alle børn.
Der findes steder hvor barnet trives, og knytter de nødvendige bånd til personalet. Der står intet sted i naturloven at et barn skal være sammen med mor 24/7 i 3 år. Det GØR der altså ikke. Hvis barnet er trygt ved omstændighederne, så behøver man altså ikke hyle omsoegssvigt, blot fordi barnet nok ikke selv havde bedt om pasningen før en del senere i livet.

Jeg har aldrig afleveret min datter til gråd, og har haft over en måned til indkøring. Hun bliver altid glad når hun ser dagplejemor, og spiser, sover og leger dernede. Efter 3 ugers ferie herhjemme blev hun ellevild over at se de andre.

Jeg kan simpelthen ikke tro på, at hun taget skade af at være der. Jeg tror dog ikke hun havde trivedes i en vuggestue, da hun ikke er meget til store rum og mange mennesker - men det er MIN datter. Jeg tror bestemt sagtens at et barn kan trives i en vuggestue.

Men vi kunne som samfund og personale omkring børnene nok blive en del bedre til at læse børns signaler, og give plads til den indkøring der er nødvendig for barnet.
8
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Sof
Indlæg: 1730
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2501

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Sof » 8. okt 2018, 07:54

Jeg synes ikke jeg oplever at det er samfundet generelt, der har forventninger til mig som mor eller os som forældre, synes mere det er enkelte personer, som er meget højlydte i deres kritik og/eller meninger. Fordi de ofte er belærende eller måske nedladende, så har det noglegange føltes som om det var hele verden omkring en, men bagefter har jeg kunne se at det var en enkelt persons holdning og uanset om jeg så havde indrettet mig præcist som hende, jamen så havde der stadig været noget galt.


Vi har prioriteret at jeg kan studere (og forhåbentlig finde et deltidsjob) og at min kæreste har et job der ligger tæt på hjem i afstand og som ikke kræver mere end 37 timer. Vi gik også hjemme sammen fra vores dreng var 7-12 mdr. Det ville jeg gøre meget for at kunne gentage, hvis vi en dag skal have et barn til.

I vores kommune kan man ikke have en deltidsplads i institution, det gad jeg ellers godt at de indførte, da vi kun afleverer 4 dage om ugen, til lidt kortere dage end de fleste har. Jeg oplever en dreng som trives og er rigtig glsd for at være dernede og er spændt på hvordan han tager at rykke institution til januar. Indtil videre har han aldrig reageret særligt på noget, han er generelt meget nem.

For mig er han på ingen måde et projekt, jeg skal have luft fra. Og jeg ville blive stiktosset, hvis der var nogen der sagde sådan til mig. Hvad fanden bilder folk sig ind.

Nu skrev jeg i den anden tråd at jeg var til frisøren da han var omkring 2,5 måned og at det var en uvurderlig oplevelse for mig. Jeg kan slet ikke se hvad det skulle have af negativ indvirkning på mit og min søns forhold, han blev ammet, sov i 4 timer, blev ammet igen. Jeg havde selv skide dårlig samvittighed, fordi der var en der dagen forinden havde sagt noget i stil med at hun ALDRIG kunne finde på at få passet et barn på under 1 år. Her stod jeg så med en på 2,5 måned. Da jeg så havde gjort det, så oplevede jeg faktisk kun støttende kommentarer. I mødregruppen var der flere der var misundelige, folk synes det var godt gået, jeg tror at den glæde jeg udstrålede ved at have gjort noget godt for mig selv, smittede af. Og ja, jeg savnede da min baby sindssygt meget i den tid jeg sad der, selvom jeg også nød det at være den der blev nusset om. Jeg kan ikke se hvordan det gør ham til et projekt, heller ikke om vi så havde slæbt ham til stand-up eller hvad der ellers var af eksempler i den anden tråd.
1
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf JoyNips » 8. okt 2018, 08:18

LaScrooge skrev:Jeg tror at ens oplevelse af hvad "samfundet" forventer i høj grad er defineret af de ømme tæer man aktuelt selv er plaget af. Noget, man selv er uafklaret om og derfor mere nærtagende i forhold til. Det opleves som kritik og forventningsfuld fra omverdenen.

I mine øjne kan "samfundet" forstås som hhv befolkningen og som de institutioner, der sætter rammerne om vores liv. De faciliterer at bestemte retninger er nemmere at tage og giver derved et praj om hvilke værdier for det gode liv der gennemsyrer dette land. I Danmark er det fx gjort nemt at tage en uddannelse, og nemt at arbejde og have børn samtidig, sammenlignet med andre lande. Det er oprindeligt med udgangspunkt i idealer om chancelighed og substantiel lighed.


*nemt for forældre. Der er ikke tænkt så meget i barnets behov.
2
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Bergen
Indlæg: 7285
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 469
Likede indlæg: 11891

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 08:39

Zinde skrev:
Myresluger skrev:Det er sjovt. At i opfatter det sådan, jeg har haft 6 måneders barsel og er den i familen der gør karriere. Jeg har oplevet rigtig meget blaming, fra folk der gør mere som jer.

For det er ikke godt nok at far går hjemme. Mine børn gik hjemme med far indtil de var 3 1/2, de har haft deltidsplads i børnehaven. Jeg har skullet stå model til rigtig mange stikpiller om hvordan vi kunne få det hele til at hænge sammen når jeg rejste SÅ MEGET. Jeg rejste ikke før ungerne var 3-4 år og havde i deres skoletid 20-40 rejsedage om året. De familier hvor far rejste 100-150 dage årligt var der ingen der løftede et øjenbryn over. I hele amme debatten er der også rigtig meget blaming. Jeg ammede 4 måneder (det var minimum anbefalingen dengang) og det var hæsligt, smertefuldt og med blødende bryster. Skulle jeg gøre det igen ville jeg opgive, meget hurtigt. Det kan ikke være rigtigt at man skal side grædende med dybe blødende revner i brysterne, men jo det skulle jeg ifølge sundhedsplejersken. Jeg tør slet ikke tænke på hvad hun ville have sagt hvis jeg var stoppet før.

Så samfundet har meninger om alt. Og som jeg læser de forudgående beskrivelser oplever man dem om man skiller sig ud i den ene eller anden retning. Muligvis fordi jeg har de oplevelser med i bagagen læser jeg også rigtig megen blaming her inde.

Med samfundet mener jeg ikke enkeltpersoner eller ammegale sundhedsplejersker. Jeg taler om den etablerede norm, der fordrer en skadelig adskillelseskultur.


Jeg ser så ikke kun 'samfundet' tale for adskilleseskultur.

Mange forældre i vores omgangskreds gør det også - de vil ikke gå på kompromis med arbejdsopgaver, med bolig, med bil, med ferierejser med mere, der kan koste penge.

Så er 2x fuldtidsarbejde hurtigt nødvendigt tilvalg og fuldstidsbørnepasning.

Jeg dømmer ikke. Jeg er egentlig ligeglad, men kan undres over, hvad forældre prioteter.
0

Tilbage til "Forældre"