Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 1961
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 385
Likede indlæg: 4428

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf Zinde » 14. jun 2018, 09:54

Shit en dysfunktionel forældregruppe :8:

Mine to skolebørn ville ikke skifte mening i den situation, du beskriver. De ville tage afsted, for ellers er det synd for Preben.
Min snart 4-årige er stadig så selvcentreret, at jeg ville skulle forklare hende, at hun skal afsted om hun har lyst eller ej og hvorfor.
Senest rettet af Zinde 14. jun 2018, 10:06, rettet i alt 1 gang.
1
Mann tracht und Gott lacht
ajnaM
Indlæg: 2473
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 279
Likede indlæg: 5695

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf ajnaM » 14. jun 2018, 10:05

HerErJeg skrev:
Sof skrev:Men altså, det er andre børns forældre der ringer rundt? Altså ikke Prebens forældre til at starte med? Det er fandme underligt.
Af ren nysgerrighed, hvilken rolle i gruppen vil du tro den ene dreng der ikke meldte til, har i klassen/gruppen?


Nu er min dreng kun knapt et år, men han kommer til at lære at hvis man melder sig til, så møder man op. Hvis man ikke har lyst, så må man takke nej, men ikke når man først er meldt til. Til klassens fødselsdage synes jeg dog som udgangspunkt at man bør melde til, selvom man måske ikke har vildt meget lyst. I min folkeskoleklasse var der nogen der blev holdt lidt udenfor/mobbet, bl.a ved at folk ikke kom til deres fødselsdage. Har flere gange siddet sammen med 1-3 andre børn. Nu kan jeg se hvor hurtigt deres forældre har skulle løbe, for at forsøge at give deres barn en god dag alligevel. Det skulle ikke undre mig at det har været en kombination af folk der har meldt til og ikke er mødt op og nogen der har meldt fra.


Det er de andres børn forældre. Prebens mor har så nok lugtet lunten og prøver at blive klog på hvad der foregår.
Barnet "A" der ikke møder op behøver ikke have anden betydning end at "B" heller ikke møder op. Og når "C" hører at hverken A eller B kommer, så...
HVIS det er sådan omtrent det foregår, så er det en slags ringe-i-vandet effekt.


Det lyder simpelthen som den mest intrigante samling forældre. Det er ikke så underligt, deres børn fortsætter i samme retning.

Nu skriver du 3 ud af 10. Hvis jeg var dig, ville jeg holde mig langt væk fra de 3 - og sige kraftigt fra, når jeg stødte ind i deres usympatiske og uhensigtsmæssige adfærd. Jeg ville sørge for at holde min sti ren, sikre sunde relationer til de andre 7 - og i øvrigt sørge for at give mit barn gode principper med i bagagen.
3
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 1526
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 161
Likede indlæg: 3069

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf BlueBunny » 14. jun 2018, 10:53

Jeg overrasker over hvor forskelligt voksne mennesker kan opføre sig. Heldigvis har de fleste en god forståelse for at venskab og aftaler er noget der skal plejes.

Her er fødselsdage og privatarrangementer første prioritet. Vi gør virkelig meget for at drengene kan deltage i deres kammeraters fødselsdage, og hvis det er umuligt pga feks rejse eller lignende så kan vi finde på at komme forbi med en gave en anden dag, eller aftale at der er en hyggeaftale med kage eller lignende. For et barn er en fødselsdag en meget stor ting. Og i det hele taget at tage initiativ til fællesskab er stort. Så selv om det nævnte LAN ikke er en fødselsdag, så er det et super initiativ. Og stor ros til Prebens forældre for at lægge hus til.

Jeg håber at I får en god snak med de andre forældre og giver udtryk for jeres holdning. Naturligvis på en imødekommende måde. Jeg tror desværre at nogen forældre ikke kan se tingene fra andre sider end deres egen, så jeg tænker absolut ikke at der er en ond vilje bag.
3
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 4267
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 428
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 6258

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf Studsgaard » 14. jun 2018, 11:25

Jeg er dybt rystet.
Heldigvis har vi ikke oplevet sådan noget med vores børn. Og skulle jeg blive ringet op af en forældre på den måde, så ville jeg sige at mit barn har sagt det kommer og sådan bliver det. Man trækker da ikke en tilmelding retur (med mindre man er syg)
Hos os er vi heldigvis enige i forældregrupperne at vi støtter op om fødselsdage.
0
Brugeravatar
Tibbler
Indlæg: 2636
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 133
Likede indlæg: 3932

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf Tibbler » 14. jun 2018, 11:25

Jeg er lidt forundret over, at der er en kultur, hvor en fødselsdag er, noget man tager stilling til, om man har lyst til at deltage i.

Her har fødselsdagene altid været en selvfølge - med mindre man er forhindret - og jeg er af den overbevisning, at den opfattelse deles af alle de andre børn og forældre også. Det gælder for begge sønnernes klasser (0 klasse og 6 klasse)
9
HerErJeg
Indlæg: 1178
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 37
Likede indlæg: 1069

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf HerErJeg » 14. jun 2018, 11:34

Tibbler skrev:Jeg er lidt forundret over, at der er en kultur, hvor en fødselsdag er, noget man tager stilling til, om man har lyst til at deltage i.

Her har fødselsdagene altid været en selvfølge - med mindre man er forhindret - og jeg er af den overbevisning, at den opfattelse deles af alle de andre børn og forældre også. Det gælder for begge sønnernes klasser (0 klasse og 6 klasse)


Jeg har sagt det før, men jeg frygter virkelig at der lige om lidt kommer en ungdomsgeneration der er giga-egoister i en grad, så vi slet ikke kan forestille os det. Det bliver unormalt at være normal, og hvem pokker har lyst til det?
1
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 1320
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 154
Likede indlæg: 1640

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf Zonta » 14. jun 2018, 11:47

HerErJeg skrev:
Tibbler skrev:Jeg er lidt forundret over, at der er en kultur, hvor en fødselsdag er, noget man tager stilling til, om man har lyst til at deltage i.

Her har fødselsdagene altid været en selvfølge - med mindre man er forhindret - og jeg er af den overbevisning, at den opfattelse deles af alle de andre børn og forældre også. Det gælder for begge sønnernes klasser (0 klasse og 6 klasse)


Jeg har sagt det før, men jeg frygter virkelig at der lige om lidt kommer en ungdomsgeneration der er giga-egoister i en grad, så vi slet ikke kan forestille os det. Det bliver unormalt at være normal, og hvem pokker har lyst til det?

Det tror jeg allerede der er - altså en generation af egoister. Der er enormt meget "Hvad har du lyst til?" og "Du skal endelig ikke gøre noget, du ikke har lyst til, lille pus". Tror det hænger lidt sammen med, at mange forældre ikke tør tage konflikter med deres unger, sige nej og sætte grænser. Der er simpelthen ikke noget "Jamen det skal du bare, fordi jeg siger det. Bum." Synes også det er vigtigt at lære børnene, at det faktisk tit er meget hyggeligt at være afsted, når man først er til en begivenhed. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Og hvis det ikke er hyggeligt, jamen så er det nogle få timer, man skal "holde ud" og så kan man smutte hjem igen.

Min moster har selv opdraget sine børn til at tænke meget over hvad de har lyst til - resultatet er, at de stort set aldrig dukker på til familieting, fordi de er lidt trætte, har mange lektier for, skal på date (Min fætter missede vores bedstemors fødselsdagsbrunch, fordi han skulle på date :nerve: I øvrigt var det den sidste fødselsdag, hvor vores bedstefar var i live, så' deeeet....) eller noget andet i den dur. Komplet latterligt. De kom begge to til vores bryllupsfest, men min kusine sad med snotten i sin mobil det meste af tiden. De er forresten i starten af 20'erne, begge to :tie:
6
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 9329
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1296
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 12178

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf Fru Sunshine » 14. jun 2018, 11:48

HerErJeg skrev:
Tibbler skrev:Jeg er lidt forundret over, at der er en kultur, hvor en fødselsdag er, noget man tager stilling til, om man har lyst til at deltage i.

Her har fødselsdagene altid været en selvfølge - med mindre man er forhindret - og jeg er af den overbevisning, at den opfattelse deles af alle de andre børn og forældre også. Det gælder for begge sønnernes klasser (0 klasse og 6 klasse)


Jeg har sagt det før, men jeg frygter virkelig at der lige om lidt kommer en ungdomsgeneration der er giga-egoister i en grad, så vi slet ikke kan forestille os det. Det bliver unormalt at være normal, og hvem pokker har lyst til det?

Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg færdes i skolen hver dag, og jeg skulle tage meget fejl, hvis det du oplever, ikke hører til undtagelserne.
Jeg har aldrig hørt om nogen klasser her på stedet, hvor det der sker - og selv om mine unger ikke var klassens overhoveder, så var der heller ingen, der opførte sig sådan til deres fødselsdagsarrangementer.
7
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
abcd
Indlæg: 3968
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 136
Likede indlæg: 4479

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf abcd » 14. jun 2018, 12:00

Jeg kan jo ikke tvinge nogen til at tage til fødselsdag, men jeg ville da tydeliggøre at jeg synes det er tarveligt at melde sig fra i sidste øjeblik fordi man lige finder ud af at man vil noget andet. Hvad de så gør med min mening, må de selv finde ud af, jeg er ikke den store tilhænger af magtbrug.
1
Brugeravatar
Confucius
Indlæg: 1933
Tilmeldt: 4. maj 2018, 18:33
Kort karma: 196
Likede indlæg: 3567

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf Confucius » 14. jun 2018, 12:07

HerErJeg skrev:Det udspiller sig en bizar ting omkring børnene (drengene) i knægtens klasse.
Preben har inviteret til fødselsdag, det skal være LAN party.
Alle pånær en melder OK. til at møde op.
Så begynder nogle af forældrene at ringe rundt, også til os, for at høre om XXX kommer til dette LAN party, altså bare lige for at høre...
Enden bliver at en hel del tilmeldinger pludselig bliver til frameldinger, hvilket nok udelukkende baseres på, hvem som møder op, fremfor at holde fast i det valg som man selv har truffet.
Prebens mor har også haft ringet til os, for at høre om vi havde hørt noget, og vidste hvad der foregik., for festen er vist brændt ret meget ud som det var lige nu. Skulle der overhovedet holdes noget, findes en ny dag, og hjælper det hele overhovedet noget?

Jeg bliver noget målløs når jeg hører sådan noget. Jeg kan måske forstå at børn shopper rundt mellem de mange valg de har, og vælger det sejeste hvis de kan (selv om de ikke burde), men at de får deres forældre med på legen, og bruger dem til at undersøge, det er simpelthen for langt ude.
Vi snakker jo ikke 1 ud af 100, nærmere 3 ud af 10 som ringer rundt.

Jeg kan sige med absolut sikkerhed, hvis vores dreng melder sig til noget, så fanger bordet, uanset hvilke andre seje ting der melder på banen. Og at sortere på baggrund af hvem som kommer eller ikke kommer, det kommer aldrig, ever never, til at foregå.



Ej, men altså! Mine børn ville som udgangspunkt have mødepligt til de af klassekammeraternes fødselsdage, som de var inviteret til. De eneste to undtagelser hedder reel sygdom og begravelse, for det er man ikke selv herre over. Da jeg selv gik i folkeren, inviterede piger kun pigerne og drenge inviterede kun drengene, i de mindste klasser. Omkring 2. eller 3. blev det så til hele klassen, og så tog man jo bare med. Også selvom man ikke gik i samme klike til daglig.

Der var ikke noget med at ringe rundt til folk. Det var også dengang, det kun var yuppier, der rendte rundt med dem. Fødselaren havde en bunke konvolutter med invitationer med i skole en dag, som blev delt ud. Så tog man den hjem til forældrene som clearede det med kalenderen, og så gav man besked i skolen til fødselaren. The end.

Det der med at forældre ligger og ringer rundt på vegne af deres børn, kan jeg hverken tage seriøst eller se mig selv deltage i. Så vil jeg hellere vaske hår. Bortset fra det, så ville jeg være småmisundelig på ungerne. Det er mange sole og måner siden, jeg sidst har været til et godt gammeldags lan-party.
4
Der findes to slags mennesker:
1) Dem der kan ekstrapolere fra ufuldstændige data.

Kun en tåbe frygter ikke badevægten.
Brugeravatar
HappyQ
Indlæg: 1739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 09:37
Kort karma: 302
Geografisk sted: Helsingør
Likede indlæg: 1719

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf HappyQ » 14. jun 2018, 12:12

Mine børn er altid mødt op, når de var inviteret til fødselsdag, jeg har aldrig oplevet sådanne forældre - heldigvis.
0
23-06-16 :love2:
Akehurst2
Indlæg: 5565
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 575
Likede indlæg: 12183

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf Akehurst2 » 14. jun 2018, 12:17

Fru Sunshine skrev:
HerErJeg skrev:
Tibbler skrev:Jeg er lidt forundret over, at der er en kultur, hvor en fødselsdag er, noget man tager stilling til, om man har lyst til at deltage i.

Her har fødselsdagene altid været en selvfølge - med mindre man er forhindret - og jeg er af den overbevisning, at den opfattelse deles af alle de andre børn og forældre også. Det gælder for begge sønnernes klasser (0 klasse og 6 klasse)


Jeg har sagt det før, men jeg frygter virkelig at der lige om lidt kommer en ungdomsgeneration der er giga-egoister i en grad, så vi slet ikke kan forestille os det. Det bliver unormalt at være normal, og hvem pokker har lyst til det?

Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg færdes i skolen hver dag, og jeg skulle tage meget fejl, hvis det du oplever, ikke hører til undtagelserne.
Jeg har aldrig hørt om nogen klasser her på stedet, hvor det der sker - og selv om mine unger ikke var klassens overhoveder, så var der heller ingen, der opførte sig sådan til deres fødselsdagsarrangementer.


Jeg har ikke den samme daglige erfaring med børn som dig, men vil ikke desto mindre mene, at den opførsel i den grad må høre til undtagelserne.

At børnefødselsdage kan være en del af eksistrende mobning er ikke ukendt, men det her med forældre der ringer rundt og forhører sig om fremmødet og derefter melder afbud må virkelig høre til undtagelserne.

Og igen, til TS: Du fortæller de mest horrible historier om den klasse og den fodboldklub, de går i. Gør du noget aktivt for at ændre det? For ellers synes jeg virkelig, du skal få din søn fjernet fra det miljø.
3
Brugeravatar
Tibbler
Indlæg: 2636
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 133
Likede indlæg: 3932

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf Tibbler » 14. jun 2018, 12:31

Fru Sunshine skrev:Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg færdes i skolen hver dag, og jeg skulle tage meget fejl, hvis det du oplever, ikke hører til undtagelserne.
Jeg har aldrig hørt om nogen klasser her på stedet, hvor det der sker - og selv om mine unger ikke var klassens overhoveder, så var der heller ingen, der opførte sig sådan til deres fødselsdagsarrangementer.


Altså jeg er heller ikke stødt på det før - i forbindelse med fødselsdage.
0
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 8920
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 2215
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 21287

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf kidkomb » 14. jun 2018, 12:41

Zonta skrev:
HerErJeg skrev:
Tibbler skrev:Jeg er lidt forundret over, at der er en kultur, hvor en fødselsdag er, noget man tager stilling til, om man har lyst til at deltage i.

Her har fødselsdagene altid været en selvfølge - med mindre man er forhindret - og jeg er af den overbevisning, at den opfattelse deles af alle de andre børn og forældre også. Det gælder for begge sønnernes klasser (0 klasse og 6 klasse)


Jeg har sagt det før, men jeg frygter virkelig at der lige om lidt kommer en ungdomsgeneration der er giga-egoister i en grad, så vi slet ikke kan forestille os det. Det bliver unormalt at være normal, og hvem pokker har lyst til det?

Det tror jeg allerede der er - altså en generation af egoister. Der er enormt meget "Hvad har du lyst til?" og "Du skal endelig ikke gøre noget, du ikke har lyst til, lille pus". Tror det hænger lidt sammen med, at mange forældre ikke tør tage konflikter med deres unger, sige nej og sætte grænser. Der er simpelthen ikke noget "Jamen det skal du bare, fordi jeg siger det. Bum." Synes også det er vigtigt at lære børnene, at det faktisk tit er meget hyggeligt at være afsted, når man først er til en begivenhed. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Og hvis det ikke er hyggeligt, jamen så er det nogle få timer, man skal "holde ud" og så kan man smutte hjem igen.

Min moster har selv opdraget sine børn til at tænke meget over hvad de har lyst til - resultatet er, at de stort set aldrig dukker på til familieting, fordi de er lidt trætte, har mange lektier for, skal på date (Min fætter missede vores bedstemors fødselsdagsbrunch, fordi han skulle på date :nerve: I øvrigt var det den sidste fødselsdag, hvor vores bedstefar var i live, så' deeeet....) eller noget andet i den dur. Komplet latterligt. De kom begge to til vores bryllupsfest, men min kusine sad med snotten i sin mobil det meste af tiden. De er forresten i starten af 20'erne, begge to :tie:

Ikke at det betyder at det er omsiggribende, men jeg oplever i disse år en stigende tendens til at de unge mennesker vi får ansat simpelthen ikke ved hvordan man skal tale til andre mennesker. Forleden måtte jeg specificere overfor en ung pige jeg havde på oplæring at det er høfligt at sige tak, når kunden rækker dig penge :stoned:
Der er nærmest ventetid på at få job ude ved os og de kommer igennem en lang screening, så det er ikke fordi vi bare ansætter revl og krat.
Jeg er stødt på adskillige forældre for en 10 års tid siden, der nærmest mente at det var mishandling at forlange at ens børn sagde tak for mad, må jeg bede om osv. For hvis de ikke havde LYST til at sige det jo?!!
Jeg får nærmest tårer i øjnene over mennesker der mener at det er en tvangshandling når børn siger tak. Man skal kun sige det hvis man mener det....
Nej! Man skal opføre sig ordentligt. Man skal gå i skole. Man skal lave sine lektier. Man skal overholde loven. Der er en milliard ting man SKAL i et samfund og derfor skal man lære sine børn at nogle ting SKAL man bare.
*rant over
18
Don't give up
'Cause you have friends
-P. Gabriel
Lulu
Indlæg: 1313
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 89
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 1282

Re: Lærer I jeres børn at stå fast ved deres til- eller fravalg?

Indlægaf Lulu » 14. jun 2018, 12:54

kidkomb skrev:
Zonta skrev:
HerErJeg skrev:
Tibbler skrev:Jeg er lidt forundret over, at der er en kultur, hvor en fødselsdag er, noget man tager stilling til, om man har lyst til at deltage i.

Her har fødselsdagene altid været en selvfølge - med mindre man er forhindret - og jeg er af den overbevisning, at den opfattelse deles af alle de andre børn og forældre også. Det gælder for begge sønnernes klasser (0 klasse og 6 klasse)


Jeg har sagt det før, men jeg frygter virkelig at der lige om lidt kommer en ungdomsgeneration der er giga-egoister i en grad, så vi slet ikke kan forestille os det. Det bliver unormalt at være normal, og hvem pokker har lyst til det?

Det tror jeg allerede der er - altså en generation af egoister. Der er enormt meget "Hvad har du lyst til?" og "Du skal endelig ikke gøre noget, du ikke har lyst til, lille pus". Tror det hænger lidt sammen med, at mange forældre ikke tør tage konflikter med deres unger, sige nej og sætte grænser. Der er simpelthen ikke noget "Jamen det skal du bare, fordi jeg siger det. Bum." Synes også det er vigtigt at lære børnene, at det faktisk tit er meget hyggeligt at være afsted, når man først er til en begivenhed. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Og hvis det ikke er hyggeligt, jamen så er det nogle få timer, man skal "holde ud" og så kan man smutte hjem igen.

Min moster har selv opdraget sine børn til at tænke meget over hvad de har lyst til - resultatet er, at de stort set aldrig dukker på til familieting, fordi de er lidt trætte, har mange lektier for, skal på date (Min fætter missede vores bedstemors fødselsdagsbrunch, fordi han skulle på date :nerve: I øvrigt var det den sidste fødselsdag, hvor vores bedstefar var i live, så' deeeet....) eller noget andet i den dur. Komplet latterligt. De kom begge to til vores bryllupsfest, men min kusine sad med snotten i sin mobil det meste af tiden. De er forresten i starten af 20'erne, begge to :tie:

Ikke at det betyder at det er omsiggribende, men jeg oplever i disse år en stigende tendens til at de unge mennesker vi får ansat simpelthen ikke ved hvordan man skal tale til andre mennesker. Forleden måtte jeg specificere overfor en ung pige jeg havde på oplæring at det er høfligt at sige tak, når kunden rækker dig penge :stoned:
Der er nærmest ventetid på at få job ude ved os og de kommer igennem en lang screening, så det er ikke fordi vi bare ansætter revl og krat.
Jeg er stødt på adskillige forældre for en 10 års tid siden, der nærmest mente at det var mishandling at forlange at ens børn sagde tak for mad, må jeg bede om osv. For hvis de ikke havde LYST til at sige det jo?!!
Jeg får nærmest tårer i øjnene over mennesker der mener at det er en tvangshandling når børn siger tak. Man skal kun sige det hvis man mener det....
Nej! Man skal opføre sig ordentligt. Man skal gå i skole. Man skal lave sine lektier. Man skal overholde loven. Der er en milliard ting man SKAL i et samfund og derfor skal man lære sine børn at nogle ting SKAL man bare.
*rant over


Hele dit indlæg minder mig om min søn på 4 år. Han er begyndt at rette på os (mor og far), hvis vi siger til ham eller lillebror "må vi få...." så siger han tørt "det hedder ikke må jeg, det hedder be' om". Jeg troede faktisk det var almindeligt at lære sine børn at man spørger pænt og siger tak.
2

Tilbage til "Forældre"