Dikus skrev:Sorenspige skrev:Mht. at træffe valget om religion på sine børns vegne, så gør vi jo netop det hele tiden som forældre i alle mulige sammenhænge. I DK er barnedåben en central del af kristendommen, hvor barnet bydes velkomment både i meningheden og hos Gud
Jeg er troende, men ikke udøvende kristen, og begge mine børn er døbt. Det har betydet meget for mig at vide, at hvis der er en Gud, så hjælper han med at passe på mine børn. Som Kolibrien blev jeg også rørt i kirken.
Vi træffer nemlig valg hele tiden. Og det ER et valg ikke at lade barnet døbe. Personligt havde jeg som troende været ked af det, hvis mine forældre havde fravalgt dåben for mig og jeg skulle have ventet til jeg var gammel nok til at formulere ønsket om dåb
Men det giver vel nu engang bedst mening at man træffer valg for sit barn som er i overensstemmelse med ens egen overbevisning. Det ville give superdårligt mening hvis vi, som begge to ikke tror en fløjtende fis på nogen form for religion ville døbe vores barn - og det ville i øvrigt overraske os vældigt, taget i betragtning at han jo altså vokser op hos os og med vores holdning til religion, hvis han ender med at være troende og dybt ulykkelig hele sit liv over ikke at være blevet døbt som spædbarn.