Lommepenge

BienBitten
Indlæg: 4
Tilmeldt: 10. maj 2017, 17:07
Kort karma: 0

Lommepenge

Indlægaf BienBitten » 12. aug 2017, 18:16

Mit ældste barn er startet i børnehaveklasse og har i den forbindelse fortalt, at nogle af de andre børn får lommepenge, bl.a. for at hjælpe med huslige pligter.
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvornår vi skal starte. Jeg synes, det er fint at lære at spare op til noget og få en fornemmelse af pengenes værdi. Samtidig synes jeg måske også, at det er for tidligt at starte. Det kommer ikke til at hænge sammen med udførsel af huslige pligter -
dem skal man bidrage til, fordi man er en del af familien.

Hvornår er I begyndt at give lommepenge og hvilke overvejelser har I haft - for og imod?
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2552
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 493
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 5558

Re: Lommepenge

Indlægaf Madam Pomfrey » 12. aug 2017, 18:31

jeg har en 7 årig, han får indimellem en mønt for at hjælpe med reelle praktiske opgaver. Og indimellem får han bare lidt småmønt til sin pung, det samme gør lillebror på 5,5 år. jeg forventer at de (og storebrødre) hjælper til hjemme, uden at forvente at få noget for det.

Jeg kan godt lide at de har egne penge, så de lærer at forstå værdi af penge, og forstå konceptet i at handle, og at have penge nok. De tror jo gerne at der er uendelige penge i mors kort ;)
Når R på 7 plager om noget i butikken plejer jeg gerne at spørge om han har sin pung med, og nej det har han ikke, og fint så kan han ikke købe.
Andre gange handler det om en læring i at have penge nok, at spare, vente på... Og det forstår han faktisk godt konceptet i.

Vi har lige været på sommerferie hvor ham og lillebror hver fik 150 kr i lommepenge til ferien. R forelskede sig i en skyder, men ville vente og se om denne kunne fås billigere andet steds, og det kunne den så ikke. Selvom vi var i grænsehandel i Tyskland, så ønskede han ikke at købe noget, for han skulle bruge pengene på skyderen. Det er dælme sejt.
Og han blev så taknemmelig da jeg købte ham en bøtte matadormix - for han havde set i øjnene at det var nul slik da han skulle spare.
Da han også skulle købe skud til skyderen blev det lidt dyrere end han havde penge til, og det var med store takker han lånte det sidste af mig.
Og dem har han pænt betalt tilbage da han kom hjem.
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
godtnavn
Indlæg: 3227
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 326
Likede indlæg: 2114

Re: Lommepenge

Indlægaf godtnavn » 12. aug 2017, 18:50

Det har vi ikke taget stilling til endnu, med en baby på ½ år. Men jeg kan huske jeg som barn startede da jeg var 5 år, nok primært fordi min storebror begyndte at få og jeg så også fik. Vi fik vores alder i lommepenge om ugen, og jeg kan tydeligt huske da jeg blev 6 år og det ikke var én mønt jeg fik men flere. Jeg blev som barn ret god til at spare op osv. og det har fortsat i mit voksenliv, om det har hængt sammen skal jeg ikke kunne sige men har aldrig haft underskud, sæt tæring efter næring og altid en nogenlunde opsparing.
0
Allmost_Famous
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 152
Likede indlæg: 3129

Re: Lommepenge

Indlægaf Allmost_Famous » 12. aug 2017, 19:00

Jeg synes hele tiden, det er oppe at vende. Herhjemme har jeg givet sønnike valget mellem lommepenge eller "mor sørger for snolder og småting", og han vender hele tiden tilbage til ikke at ville have lommepenge. Han har en alder og modenhed, hvor han for min skyld selv kan bestemme. Jeg er ligeglad med om han får et fast beløb eller ej.

Han hjælper til herhjemme fordi han er en del af familien, og skal være med til at bidrage. Det får man ikke penge for. Han kan godt få en mønt for at tage sig af ekstraordinære opgaver, men som udgangspunkt får man ikke penge for at tage en del af slæbet.

De rede penge, han får af mig, er penge for tabte tænder, og lommepenge til ture/ferier, og så en mønt hist og her. Så han får selvfølgelig penge, men det er ikke fast.
0
:lol:

Stofbind sælges: viewtopic.php?f=58&t=4479
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1682
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 97
Likede indlæg: 1230

Re: Lommepenge

Indlægaf Bimmerdyret » 12. aug 2017, 22:36

Jeg forstår faktisk ikke rent pengemæssigt den med at "man får ikke penge for at lave huslige pligter - fordi alle skal bidrage med de huslige ting"
Nå..men hvad ER det så der giver lommepenge, fordi det virker så som at de bare "får" lommepenge uden at gøre noget - og hvad lærer det/man dem så?

Børn, der altid hjælper til får aldrig lommepenge, fordi de gør det, der forventes. Hvornår får de så egentlig en mønt de kan lære at administrere?
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1682
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 97
Likede indlæg: 1230

Re: Lommepenge

Indlægaf Bimmerdyret » 12. aug 2017, 22:39

Allmost_Famous skrev:Jeg synes hele tiden, det er oppe at vende. Herhjemme har jeg givet sønnike valget mellem lommepenge eller "mor sørger for snolder og småting", og han vender hele tiden tilbage til ikke at ville have lommepenge. Han har en alder og modenhed, hvor han for min skyld selv kan bestemme. Jeg er ligeglad med om han får et fast beløb eller ej.

Han hjælper til herhjemme fordi han er en del af familien, og skal være med til at bidrage. Det får man ikke penge for. Han kan godt få en mønt for at tage sig af ekstraordinære opgaver, men som udgangspunkt får man ikke penge for at tage en del af slæbet.

De rede penge, han får af mig, er penge for tabte tænder, og lommepenge til ture/ferier, og så en mønt hist og her. Så han får selvfølgelig penge, men det er ikke fast.


Men ønsker han sig så aldrig noget - udover småting - altså det er vel begrænset hvor mange tænder man kan tabe :lol:
0
Allmost_Famous
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 152
Likede indlæg: 3129

Re: Lommepenge

Indlægaf Allmost_Famous » 12. aug 2017, 22:57

Bimmerdyret skrev:
Allmost_Famous skrev:Jeg synes hele tiden, det er oppe at vende. Herhjemme har jeg givet sønnike valget mellem lommepenge eller "mor sørger for snolder og småting", og han vender hele tiden tilbage til ikke at ville have lommepenge. Han har en alder og modenhed, hvor han for min skyld selv kan bestemme. Jeg er ligeglad med om han får et fast beløb eller ej.

Han hjælper til herhjemme fordi han er en del af familien, og skal være med til at bidrage. Det får man ikke penge for. Han kan godt få en mønt for at tage sig af ekstraordinære opgaver, men som udgangspunkt får man ikke penge for at tage en del af slæbet.

De rede penge, han får af mig, er penge for tabte tænder, og lommepenge til ture/ferier, og så en mønt hist og her. Så han får selvfølgelig penge, men det er ikke fast.


Men ønsker han sig så aldrig noget - udover småting - altså det er vel begrænset hvor mange tænder man kan tabe :lol:

Ork jo, selvfølgelig.

Men så ønsker han sig typisk tilskud til opsparing til jul og fødselsdag. Han kan også sagtens finde på at samle efterladte flasker op, og få pant for dem. Derudover kommer der jo af og til lidt småmønter fra familiemedlemmer.

Det sker også, at han takker nej til småting og spørger, og han så kan tillade sig at bede om en lidt større ting en anden gang osv.

Han har selv sparet penge sammen til at købe en tablet for knap to år siden. Den kostede ham 2.500 kroner. Lige nu har han gang i en opsparing til noget elektronik eller spil af en art. Han er endnu ikke helt afklaret med hvad han ender med at købe, men den slags er dyrt, så der skal jo spares lidt op.
1
:lol:

Stofbind sælges: viewtopic.php?f=58&t=4479
godtnavn
Indlæg: 3227
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 326
Likede indlæg: 2114

Re: Lommepenge

Indlægaf godtnavn » 13. aug 2017, 06:44

Bimmerdyret skrev:Jeg forstår faktisk ikke rent pengemæssigt den med at "man får ikke penge for at lave huslige pligter - fordi alle skal bidrage med de huslige ting"
Nå..men hvad ER det så der giver lommepenge, fordi det virker så som at de bare "får" lommepenge uden at gøre noget - og hvad lærer det/man dem så?

Børn, der altid hjælper til får aldrig lommepenge, fordi de gør det, der forventes. Hvornår får de så egentlig en mønt de kan lære at administrere?


Min datter kommer ikke til at få penge for at lave ting herhjemme, det forventer jeg hun gør for at være en del af familien, og det er ikke at hjælpe til, ligesom jeg eller kæresten ikke hjælper når vi vasker tøj/tager opvasken osv..

De kan vel få lommepenge bare fordi? Staten giver mig penge for at gå i skole, og lige nu for at være på barsel med min datter, så hvorfor skal børn yde en stor indsats for at få en femmer?

Får de lommepenge for huslige pligter betyder det jo også at de hvis de ikke har brug for pengene kan droppe at hjælpe til. Det ville jeg ikke gide.
1
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2552
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 493
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 5558

Re: Lommepenge

Indlægaf Madam Pomfrey » 13. aug 2017, 07:55

Bimmerdyret skrev:Jeg forstår faktisk ikke rent pengemæssigt den med at "man får ikke penge for at lave huslige pligter - fordi alle skal bidrage med de huslige ting"
Nå..men hvad ER det så der giver lommepenge, fordi det virker så som at de bare "får" lommepenge uden at gøre noget - og hvad lærer det/man dem så?

Børn, der altid hjælper til får aldrig lommepenge, fordi de gør det, der forventes. Hvornår får de så egentlig en mønt de kan lære at administrere?


Alle mine får lommepenge uden at dette er bundet op på praktisk deltagelse i hjemmet.
De får beløb tilpasset deres alder.
Læringen i dette er del at lære at administrere sine penge, at spare op til noget, at fravælge noget og tilvælge andet, eller at ærge sig over ikke at have råd fordi man fjumsede sine penge væk. At nogen nogle gange kan få, fordi de har gemt penge, og at man selv må undvære, og at det ikke er snyd - fordi alle som udgangspunktet var lige stillet, man valgte og prioriterede anderledes og må deale med det.

En slags mikro virkelighed ;) - der giver dem noget læring og forberedelse til de bliver voksne. Derfor stiger lommepengebeløbet også, og deri også de ting de skal være "selvforsynende" med. Den store skal f.x. selv betale hvis han og vennerne tager en tur i biffen eller svømmehallen, det skal nr. 2 ikke, han får penge af mig.

Lige p.t. er de stores praktiske indsat i hjemmet bundet op på penge. De har lånt til pc'er, og ud over at afdrage kontant indimellem, så har vi et system hvor de får fra 1 til 10 krydser for en given opgave, og når de har 50 krydser trækker vi 100 kr fra deres gæld. Nogle gange går det hurtigt, og de påtager sig ekstra opgaver ud over hvad jeg normalt forventer af dem, andre gange skal bissen skrues på, og de skal have at vide at de SKAL tømme opvaskeren f.x. - sådan ville det have været uanset om det var bundet på penge eller ej.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Undtagelsen
Indlæg: 289
Tilmeldt: 17. aug 2015, 17:05
Kort karma: 37
Likede indlæg: 452

Re: Lommepenge

Indlægaf Undtagelsen » 13. aug 2017, 07:56

Vi er ikke begyndt på lommepenge endnu, men har gjort nogle tanker om det.
Faldt over den her på Danske Banks hjemmeside og synes faktisk den rigtig fint lister plusser og minusser op over de forskellige modeller.
Den har ihvertfald givet mig et lidt større overblik over mulighederne.

https://danskebank.dk/privat/vaerktoeje ... gemodeller
2
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 2513
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 317
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 4033

Re: Lommepenge

Indlægaf Studsgaard » 13. aug 2017, 08:22

Mine skal også hjælpe hjemme uden at få lommepenge for det. Vi er en familie der hjælper hinanden med de ting der skal gøres. Alle er med til at vælge hvad de vil have ansvaret for.

Jeg betaler deres mobiler, varm mad mindst en gang om ugen i skolen, nogle penge til brød i skolen ved siden af som de selv styrer, lommepenge til ture med skolen, ferier og lignende.

Vil de gerne have lidt ekstra penge får de muligheden for at hjælpe med noget ekstra, enten hjemme eller de tager med mig på job.

Jeg har spurgt de store på 11 og 13 om de gerne vil have et fast beløb og de så selv skal styre det. Men det har de ikke lyst til.
0
BienBitten
Indlæg: 4
Tilmeldt: 10. maj 2017, 17:07
Kort karma: 0

Re: Lommepenge

Indlægaf BienBitten » 13. aug 2017, 18:03

Tak for jeres svar.
Jeg tror, vi udsætter det lidt endnu og fortsætter som vi har gjort indtil nu, hvor han får lidt småpenge en gang imellem af os og bedsteforældrene. Derudover har han også fået til fødselsdag, og jeg synes egentlig, han er god til at overveje, hvordan han helst vil bruge pengene.
0

Tilbage til "Forældre"