Kræsenhed

Vi elsker alle kage, men man kan også spise andet. Hvis du kigger herind, kan du måske få inspiration til aftensmaden eller lære glæden ved cognac.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Kræsenhed

Indlægaf Fru Sunshine » 5. mar 2016, 21:48

LadyFox skrev:
Fru Sunshine skrev:Når jeg har fået "Det smager jo ikke af noget"-kortet, har jeg som regel spurgt, hvorfor de så har puttet det i.
Det plejer at virke.

Min mor ville svare "fordi det er sundt" - men det er der jo så meget der også er man kunne have brugt i stedet. Min mor har så senere indrømmet at det bare var en dårlig undskyldning, og det selvfølgelig smager af noget.

Men jeg har godt nok hørt den mange steder fra.

Det har jeg også, men jeg har aldrig fået din mors svar på det.
Heldigvis, for jeg tror ikke, jeg kunne have fundet et snappy comeback på den. :lol:
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Hurrze
Indlæg: 607
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:05
Kort karma: 46
Geografisk sted: Sønderjylland
Likede indlæg: 429

Re: Kræsenhed

Indlægaf Hurrze » 6. mar 2016, 02:40

Fru Sunshine skrev:
Hurrze skrev:
Fio skrev:Jeg bliver bare lidt irriteret over når kræsne bliver tillagt alle mulige egenskaber, som fx. at man ikke er en "rigtig madelsker", eller at man "lever et fattigt kulinarisk liv". Jeg elsker da den mad, jeg spiser og nyder den i fulde drag. Jeg kommer jo heller ikke og fortæller folk der ikke kan lide snegle, lever, koriander, tatar, sushi og oliven, at de ikke ved hvad de går glip af, fordi jeg tilfældigvis kan lide det. Eller lyver om hvorvidt det er i maden, fordi jeg mener det er noget pjat i virkeligheden, så jeg kommer det bare i alligevel. Jeg går ud fra, at de vel har det på samme måde med det, som jeg har det med de ting, jeg ikke kan lide, altså en dyb og inderlig ulyst til at putte det i munden, så uanset hvor meget jeg elsker de ting, respekterer jeg da, at andre ikke nødvendigvis har det på samme måde. Vil heller aldrig udsætte andre for sådan en "kom så Mulle" :whip: situation, det er simpelthen ubehageligt. At putte mad i munden man virkelig ikke kan lide er altså grænseoverskridende, og så forsvinder det hyggelige ved et middagsselskab, hvis det bliver sådan en slags Been Boozle challenge :wacko: .



Jeg kan godt lide sushi, lever og koriander(tror jeg hvert fald, er faktisk i tvivl om sidstnævnete har været i mad jeg har smagt) Oliven har jeg smagt og kan ikke lide. Men snegle og tatar kan jeg ikke få mig selv til at spise... Men som sagt mener jeg også man skal have smagt på tingene før man kan sige om man kan lide det eller ej. Når det gælder indmad, rå fisk eller rå kød, snegle eller lignende synes jeg dog der er er undtagelser. Der synes jeg ikke man skal smage på det hvis man ikke vil. Man skal selvfølgelig heller ikke smage på normale ting hvis man ikke vil, men synes stadig der er forskel på normal mad og så lidt mere særlig/sjov/anderledes mad. Ved normal mad bør, siger ikke man skal, smage på det hvis man siger man ikke kan lide det. Der er jo også forskel på at sige man ikke kan lide det, og så sige man ikke har lyst til at spise det. Ved jo ikke om jeg kan lide tatar eller snegle, men har ikke lyst til at spise eller smage på det... :) men vil selvfølgelig aldrig tvinge nogen til at spise noget... Men nogle ting mener JEG er mere rigtig at gøre. F.eks. At smage på maden inden man siger man ikke kan lide den (ved normal mad) :D

Nu er jeg bare nysgerrig, men hvorfor er det mere scceptabelt, at man ikke vil smage på speciel mad end på det, der går for at være normalt?

Jeg har selv den indstilling, at man ikke ved, om man kan lide noget, før man har smagt det.
Jeg har ikke voldsom trang til at smage balutæg, men det er nok også tvivlsomt, at jeg får det serveret.


Altså som udgangspunkt har vi jo faktisk samme mening. Men med speciel mad mener jeg jo også mad som f.eks. de æg du nævne eller snegle. Det mener jeg godt man kan takke nej til uden at smage det :) måske har jeg forklaret det lidt for indviklet. :D
0
"Life isn't about waiting for the storm to pass, it's about learning to dance in the rain"
Brugeravatar
Hurrze
Indlæg: 607
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:05
Kort karma: 46
Geografisk sted: Sønderjylland
Likede indlæg: 429

Re: Kræsenhed

Indlægaf Hurrze » 6. mar 2016, 02:42

LadyFox skrev:Jeg synes den værste kommentar folk kommer med ved visse ting, f.eks. charmpingong er "jamen, det smager jo ikke af noget" for selvfølgelig smager det af noget, hvilket udover konsistensen vel er grunden til at nogen ikke kan lide det, men vel så sandelig også grunden til at andre godt kan lide det!


Den får jeg også ind i mellem. Kan heller ikke lide champignon. Får kvalme af at tykke på det.. :nej:
0
"Life isn't about waiting for the storm to pass, it's about learning to dance in the rain"
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Kræsenhed

Indlægaf Fru Sunshine » 6. mar 2016, 08:27

Hurrze skrev:
Fru Sunshine skrev:
Hurrze skrev:
Fio skrev:Jeg bliver bare lidt irriteret over når kræsne bliver tillagt alle mulige egenskaber, som fx. at man ikke er en "rigtig madelsker", eller at man "lever et fattigt kulinarisk liv". Jeg elsker da den mad, jeg spiser og nyder den i fulde drag. Jeg kommer jo heller ikke og fortæller folk der ikke kan lide snegle, lever, koriander, tatar, sushi og oliven, at de ikke ved hvad de går glip af, fordi jeg tilfældigvis kan lide det. Eller lyver om hvorvidt det er i maden, fordi jeg mener det er noget pjat i virkeligheden, så jeg kommer det bare i alligevel. Jeg går ud fra, at de vel har det på samme måde med det, som jeg har det med de ting, jeg ikke kan lide, altså en dyb og inderlig ulyst til at putte det i munden, så uanset hvor meget jeg elsker de ting, respekterer jeg da, at andre ikke nødvendigvis har det på samme måde. Vil heller aldrig udsætte andre for sådan en "kom så Mulle" :whip: situation, det er simpelthen ubehageligt. At putte mad i munden man virkelig ikke kan lide er altså grænseoverskridende, og så forsvinder det hyggelige ved et middagsselskab, hvis det bliver sådan en slags Been Boozle challenge :wacko: .



Jeg kan godt lide sushi, lever og koriander(tror jeg hvert fald, er faktisk i tvivl om sidstnævnete har været i mad jeg har smagt) Oliven har jeg smagt og kan ikke lide. Men snegle og tatar kan jeg ikke få mig selv til at spise... Men som sagt mener jeg også man skal have smagt på tingene før man kan sige om man kan lide det eller ej. Når det gælder indmad, rå fisk eller rå kød, snegle eller lignende synes jeg dog der er er undtagelser. Der synes jeg ikke man skal smage på det hvis man ikke vil. Man skal selvfølgelig heller ikke smage på normale ting hvis man ikke vil, men synes stadig der er forskel på normal mad og så lidt mere særlig/sjov/anderledes mad. Ved normal mad bør, siger ikke man skal, smage på det hvis man siger man ikke kan lide det. Der er jo også forskel på at sige man ikke kan lide det, og så sige man ikke har lyst til at spise det. Ved jo ikke om jeg kan lide tatar eller snegle, men har ikke lyst til at spise eller smage på det... :) men vil selvfølgelig aldrig tvinge nogen til at spise noget... Men nogle ting mener JEG er mere rigtig at gøre. F.eks. At smage på maden inden man siger man ikke kan lide den (ved normal mad) :D

Nu er jeg bare nysgerrig, men hvorfor er det mere scceptabelt, at man ikke vil smage på speciel mad end på det, der går for at være normalt?

Jeg har selv den indstilling, at man ikke ved, om man kan lide noget, før man har smagt det.
Jeg har ikke voldsom trang til at smage balutæg, men det er nok også tvivlsomt, at jeg får det serveret.


Altså som udgangspunkt har vi jo faktisk samme mening. Men med speciel mad mener jeg jo også mad som f.eks. de æg du nævne eller snegle. Det mener jeg godt man kan takke nej til uden at smage det :) måske har jeg forklaret det lidt for indviklet. :D

Nej, jeg forstår udmærket, hvad du mener, og vi er grundlæggende enige.

Det var mere sådan en generel undren over, hvorfor det er ok at der er noget, man ikke behøver smage på, før man erklærer, at man ikke kan lide det, mens andet bare er hysterisk. Jeg synes, at snegle er lækkert, mens peberfrugt er virkelig ækelt, og det er der da en del, der ikke forstår.

Jeg har ikke lyst til at smage balutæg, fordi tanken er frastødende, men fik jeg det serveret, ville jeg gøre det. Det er der så ikke den store risiko for.

Der fik jeg ikke forklaret mig tydeligt nok.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Hurrze
Indlæg: 607
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:05
Kort karma: 46
Geografisk sted: Sønderjylland
Likede indlæg: 429

Re: Kræsenhed

Indlægaf Hurrze » 7. mar 2016, 00:22

Fru Sunshine skrev:
Hurrze skrev:
Fru Sunshine skrev:
Hurrze skrev:
Fio skrev:Jeg bliver bare lidt irriteret over når kræsne bliver tillagt alle mulige egenskaber, som fx. at man ikke er en "rigtig madelsker", eller at man "lever et fattigt kulinarisk liv". Jeg elsker da den mad, jeg spiser og nyder den i fulde drag. Jeg kommer jo heller ikke og fortæller folk der ikke kan lide snegle, lever, koriander, tatar, sushi og oliven, at de ikke ved hvad de går glip af, fordi jeg tilfældigvis kan lide det. Eller lyver om hvorvidt det er i maden, fordi jeg mener det er noget pjat i virkeligheden, så jeg kommer det bare i alligevel. Jeg går ud fra, at de vel har det på samme måde med det, som jeg har det med de ting, jeg ikke kan lide, altså en dyb og inderlig ulyst til at putte det i munden, så uanset hvor meget jeg elsker de ting, respekterer jeg da, at andre ikke nødvendigvis har det på samme måde. Vil heller aldrig udsætte andre for sådan en "kom så Mulle" :whip: situation, det er simpelthen ubehageligt. At putte mad i munden man virkelig ikke kan lide er altså grænseoverskridende, og så forsvinder det hyggelige ved et middagsselskab, hvis det bliver sådan en slags Been Boozle challenge :wacko: .



Jeg kan godt lide sushi, lever og koriander(tror jeg hvert fald, er faktisk i tvivl om sidstnævnete har været i mad jeg har smagt) Oliven har jeg smagt og kan ikke lide. Men snegle og tatar kan jeg ikke få mig selv til at spise... Men som sagt mener jeg også man skal have smagt på tingene før man kan sige om man kan lide det eller ej. Når det gælder indmad, rå fisk eller rå kød, snegle eller lignende synes jeg dog der er er undtagelser. Der synes jeg ikke man skal smage på det hvis man ikke vil. Man skal selvfølgelig heller ikke smage på normale ting hvis man ikke vil, men synes stadig der er forskel på normal mad og så lidt mere særlig/sjov/anderledes mad. Ved normal mad bør, siger ikke man skal, smage på det hvis man siger man ikke kan lide det. Der er jo også forskel på at sige man ikke kan lide det, og så sige man ikke har lyst til at spise det. Ved jo ikke om jeg kan lide tatar eller snegle, men har ikke lyst til at spise eller smage på det... :) men vil selvfølgelig aldrig tvinge nogen til at spise noget... Men nogle ting mener JEG er mere rigtig at gøre. F.eks. At smage på maden inden man siger man ikke kan lide den (ved normal mad) :D

Nu er jeg bare nysgerrig, men hvorfor er det mere scceptabelt, at man ikke vil smage på speciel mad end på det, der går for at være normalt?

Jeg har selv den indstilling, at man ikke ved, om man kan lide noget, før man har smagt det.
Jeg har ikke voldsom trang til at smage balutæg, men det er nok også tvivlsomt, at jeg får det serveret.


Altså som udgangspunkt har vi jo faktisk samme mening. Men med speciel mad mener jeg jo også mad som f.eks. de æg du nævne eller snegle. Det mener jeg godt man kan takke nej til uden at smage det :) måske har jeg forklaret det lidt for indviklet. :D

Nej, jeg forstår udmærket, hvad du mener, og vi er grundlæggende enige.

Det var mere sådan en generel undren over, hvorfor det er ok at der er noget, man ikke behøver smage på, før man erklærer, at man ikke kan lide det, mens andet bare er hysterisk. Jeg synes, at snegle er lækkert, mens peberfrugt er virkelig ækelt, og det er der da en del, der ikke forstår.

Jeg har ikke lyst til at smage balutæg, fordi tanken er frastødende, men fik jeg det serveret, ville jeg gøre det. Det er der så ikke den store risiko for.

Der fik jeg ikke forklaret mig tydeligt nok.


Er enig med dig. Også derfor jeg f.eks. ikke ville kunne spise snegle eller tartar. At tanken for mig er frastøende. Men du har jo ret man kan ikke vide om man kan lide det uden at smage på det, men nogle ting vil man jo ikke spise fordi tanken for en er frastødende :D
0
"Life isn't about waiting for the storm to pass, it's about learning to dance in the rain"
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Kræsenhed

Indlægaf Fru Sunshine » 7. mar 2016, 05:29

Vores nevø er kæreste med en vietnamesisk kvinde, der kommer fra små kår.
Min svigerinde og svoger besøgte hendes familie i sommer.
Min svigerinde, der normalt er høfligheden selv, var ved at sulte, for de lokale retter var meget specielle for en nordisk gane. Det bl.a. friturestegte småfugle, der bare var plukket, krydret og så smidt hele i olie.

Essensen her er, at hun efterfølgende har været så flov over sin reaktion, for de mennesker serverede jo det ypperste af delikatesser for dem, og hun ville/kunne ikke engang smage.

Det har også fået mig til at tænke, for jeg er jo den kræsne af os, men jeg tror, jeg ville have smagt. Det er træls nok med alt det, jeg ikke kan lide, men hvis man så heller ikke vil smage på det, der er underligt for en, så bliver det jo endnu mere bøvlet.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7786
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Kræsenhed

Indlægaf Hunkat » 7. mar 2016, 05:47

Jeg synes mest kræsenhed er et problem når det er af principiel karakter. Altså at folk engang har fået rejer og ikke brød sig om det og derfor nu nægter at spise fisk overhovedet. Sådan noget, hvor en oplevelse bliver definerende og kørt ud i det ekstreme.

Min mor kan f.eks. ikke lide sushi. Det er sådan set ok hvis ikke det er fordi hun baserer det på en oplevelse for 30 år siden hvor min far introducerede hende til tartar. Sushi var der altså ikke noget der hed dengang. Hun har aldrig smagt sushi, hun har bare besluttet at råt oksekød = rå fisk og derfor kan hun ikke lide det. Hun omtaler også risene som rå, hvilket jo er decideret forkert. Men hun VIL ikke smage. Det synes jeg personligt er barnligt.

Selvfølgelig må man have ting man ikke bryder sig om. Og det er ikke fordi der er noget i vejen med folk men det er altså et socialt handikap at være ekstremt kræsen, fordi vores kultur drejer sig meget om mad og spisning. Det kan hurtigt gå folk nært at man ikke bryder sig om deres mad, også selv om det kan være lige så irrationelt som ikke at kunne lide en bestemt råvare.
3
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Kræsenhed

Indlægaf Fru Sunshine » 7. mar 2016, 12:10

FruDulle skrev:
Fru Sunshine skrev:Vores nevø er kæreste med en vietnamesisk kvinde, der kommer fra små kår.
Min svigerinde og svoger besøgte hendes familie i sommer.
Min svigerinde, der normalt er høfligheden selv, var ved at sulte, for de lokale retter var meget specielle for en nordisk gane. Det bl.a. friturestegte småfugle, der bare var plukket, krydret og så smidt hele i olie.

Essensen her er, at hun efterfølgende har været så flov over sin reaktion, for de mennesker serverede jo det ypperste af delikatesser for dem, og hun ville/kunne ikke engang smage.

Det har også fået mig til at tænke, for jeg er jo den kræsne af os, men jeg tror, jeg ville have smagt. Det er træls nok med alt det, jeg ikke kan lide, men hvis man så heller ikke vil smage på det, der er underligt for en, så bliver det jo endnu mere bøvlet.


Jeg har jo boet i Vietnam og de fugle er simpelthen så klamme. Har oplevet dem til et par arrangementer. Der ligger hvad der ligner en tyk friteret gråspurv med hoved og næb og ben og så sidder de og gnasker på den som et vi andre spiser et kyllingelår. Det er ikke en super delikatesse, det er bare en ting som bliver spist ved festlige lejligheder.

Jeg er ikke kræsen, men der er er ting som jeg ikke ved om jeg kan lide, men jeg har heller ikke behov for at finde ud af det. I Vietnam er sorte katte en delikatesse, det betyder lykke. Der findes restauranter der hedder Black Cat hvor der står burde med en masse katte som er blevet sprøjtemalert sorte. Flot.

Jeg skal ikke have hverken kat, balutæg- vi har hus på Filipinerne så muligheden er der, hund eller lignende. Uanset hvordan det smager behøver jeg ikke finde ud af om jeg kan lide det. Og det det er rent principielt


Jeg har nu heller ikke planer om ligefrem at opsøge hverken de der fugle, sorte katte eller balutæg.
Men hvis jeg får det serveret, tror jeg nok, at jeg ville smage på det. Måske.

(og jeg har altså ikke noget problem med, at der er ting, man ikke har lyst til at smage på. Det var ikke ligefrem lysten, der drev mig, da jeg smagte surstrømning eller østers :badr:)
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Kræsenhed

Indlægaf Fru Sunshine » 7. mar 2016, 12:17

FruDulle skrev:
Fru Sunshine skrev:
FruDulle skrev:
Fru Sunshine skrev:Vores nevø er kæreste med en vietnamesisk kvinde, der kommer fra små kår.
Min svigerinde og svoger besøgte hendes familie i sommer.
Min svigerinde, der normalt er høfligheden selv, var ved at sulte, for de lokale retter var meget specielle for en nordisk gane. Det bl.a. friturestegte småfugle, der bare var plukket, krydret og så smidt hele i olie.

Essensen her er, at hun efterfølgende har været så flov over sin reaktion, for de mennesker serverede jo det ypperste af delikatesser for dem, og hun ville/kunne ikke engang smage.

Det har også fået mig til at tænke, for jeg er jo den kræsne af os, men jeg tror, jeg ville have smagt. Det er træls nok med alt det, jeg ikke kan lide, men hvis man så heller ikke vil smage på det, der er underligt for en, så bliver det jo endnu mere bøvlet.


Jeg har jo boet i Vietnam og de fugle er simpelthen så klamme. Har oplevet dem til et par arrangementer. Der ligger hvad der ligner en tyk friteret gråspurv med hoved og næb og ben og så sidder de og gnasker på den som et vi andre spiser et kyllingelår. Det er ikke en super delikatesse, det er bare en ting som bliver spist ved festlige lejligheder.

Jeg er ikke kræsen, men der er er ting som jeg ikke ved om jeg kan lide, men jeg har heller ikke behov for at finde ud af det. I Vietnam er sorte katte en delikatesse, det betyder lykke. Der findes restauranter der hedder Black Cat hvor der står burde med en masse katte som er blevet sprøjtemalert sorte. Flot.

Jeg skal ikke have hverken kat, balutæg- vi har hus på Filipinerne så muligheden er der, hund eller lignende. Uanset hvordan det smager behøver jeg ikke finde ud af om jeg kan lide det. Og det det er rent principielt


Jeg har nu heller ikke planer om ligefrem at opsøge hverken de der fugle, sorte katte eller balutæg.
Men hvis jeg får det serveret, tror jeg nok, at jeg ville smage på det. Måske.

(og jeg har altså ikke noget problem med, at der er ting, man ikke har lyst til at smage på. Det var ikke ligefrem lysten, der drev mig, da jeg smagte surstrømning eller østers :badr:)


Jeg er både høflig og altspisende...men jeg siger dælme nej tak til de der sære ting. Mmmm...en dejlig sort sprøjtemalet kat. nam nam

:lol:
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.

Tilbage til "Mad og drikke"