Jeg har ikke rigtig været aktiv i den her gruppe så vidt jeg husker, for jeg droppede egentlig alt det med tatoveringer for snart 10 år siden. Mistede bare lidt lysten til at bruge tid og penge på det. Har det meste af venstre arm dækket af en af de gode gamle tacky tribaler
Den er jeg egentlig ret glad for, fordi det faktisk er ret fedt lavet sammenlignet med mange andre. Har også en skyggettovering af en dæmon. Min indre dæmon
på venstre underarm Og så er der et par små "kinesiske" tegn.
Min kone og jeg var godt nok tæt på at få tatoveret vores bryllupsdato da vi skulle giftes i 2013, men endte med at aflyse. Altså aftalen hos tatovøren. Ikke brylluppet
Anyway, jeg fik lavet en tatovering på højre underarm for ca. 12 år siden som kort sagt var lidt mislykket. Tatovøren formåede simpelthen ikke at skabe det udtryk som vi havde talt om.
Jeg har egentlig flere gange overvejet at få den rettet lidt op bare for at pynte. Men gad egentlig ikke bruge penge på noget der allerede var mislykket.
Men efter at havde undersøgt mulighederne for en cover up, blev det anbefalet at man først fik laserbehandling. Jeg troede den slags var frygtelig dyrt, men det ser det umiddelbart ikke ud til. Så nu leger jeg lidt med tanken om at få behandlet hele min højre arm inkl. to mindre gamle tatoveringer som jeg egentlig var glad for. Et citat som blev delvist ødelagt af den mislykkede tatovering på min underarm og min første tattoo fra da jeg var 18 - en lille tribal på overarmen. Men ved at lave et "clean sheet" tænker jeg at det giver de optimale muligheder for at få et sleeve.
Hvert fald et halvt på underarmen til at starte med. Så må jeg se om det skal udvides.
Jeg tænker at jeg vil besøge den tatovør jeg har fundet i Ringsted, som lyder til at være rigtig dygtig, og høre hvad de mener om planen.
Jeg er ikke 100% sikker på hvad jeg vil have lavet, men det har jeg også god tid til at finde ud af. Men vil gerne holde det i noget sort/grå skygge evt. med nogle dæmpede farver ind imellem.
Som nogle talte om et par indlæg længere oppe, så kan sleeves ofte virke lidt rodet for øjnene, og derfor vil jeg gerne have noget hvor motiverne står lidt alene, men stadig som et sammenhængende sleeve.
Og den der bryllupsdato skal der helt sikkert gøres plads til.