Artem skrev:LadyFox skrev:fisken80 skrev:Artem skrev:Nej ikke umiddelbart. Men har da selv en gang været fattig på SU, men det gik faktisk ok. Mit niveau for at være fattig er vil reelt på unger SU niveau, og alle får jo mere end det. Så nej kender ingen fattige.
Forskellen på SU og reel fattigdom (aka kontanthjælpsloft og integrationsydelse, der by the way OGSÅ rammer danskere) er at man på SU dels kan tage lån oven i og dels må arbejde ved siden af og dermed har mulighed for at tjene ekstra. Den mulighed er ikke-eksisterende på kontanthjælp og integrationsydelse. Og er man socialt nede i forvejen er det bare ikke skide nemt at gå ud og finde et arbejde.
Men jeg synes egentlig bare du skal læse eksemplerne her i tråden, så burde det stå klart, at der bestemt findes fattige i Danmark.
Jeg kan dog heller ikke helt finde ud af om du afviser fattigdom eller bare ikke selv kender nogen, der er det.
Forskellen er også at SU er midlertigdig, det er kontanthjælpen ikke i en del tilfælde.
Der er trods alt en stor forskel på ikke at have så mange penge i nogle år, og så ikke at have så mange penge i 15+ år.
Jeg synes også der er forskel på at være i start tyverne uden så mange penge, og så være 40+.
Derudover så er der en række fordelle som studerende i form af studierabatter i en del butikker, rabat i den offentlige transport, studieboliger
Det med at være fattig er på den måde meget relativt. Som jeg skrev i et andet indlæg kommer jeg vil reelt fra en fattig familie. Men det var på sin vis et valg mine forældre havde taget med at min mor kun arbejde deltid, til gengæld for at vi børn aldrig har gået i børnehave og været ude at blive passet. Og jeg mindes som sagt ikke min barndom som om vi var fattige, selv om jeg er sikker på at vi ville blive betragtet som det i dag.
Jeg synes bare det er lidt mærkeligt at hvis man selv vælger i en årrække at have en lav indkomst, fordi man feks vil studere og være på SU, eller man er et par med børn, hvor man vælger at det kun er den ene der arbejder, mens den anden går hjemme. Så har man i begge tilfælde en lav disponibel indkomst pr. person. Men der er man ikke fattig fordi det er selvvalgt. Men hvis man er enlig på kontanthjælp så er man pr. definition fattig selv om man har en højere disponibel indkomst end de to andre grupper her. Det er sådan noget jeg ikke helt forstår og er enig i.
Jeg synes ikke man per. Definition er fattig hvis man er på kontanthjælp, jeg anser f.eks. ikke mig selv som fattig på trods af min ressourceforløbsydelse (der er det samme beløb som da jeg var på KH) men jeg er så også heldig at jeg på trods af at bo i København faktisk har en husleje jeg ikke får lavere andre steder, jeg har ingen børn, jeg er ikke afhængig af dyr medicin, briller, genoptræning, hjælpemidler, jeg har ingen allergier der gør mig afhængig af dyre specialvare, jeg behøver ikke betale en psykolog. Generelt er min billige husleje det eneste udgift jeg jeg nødt til at betale for, resten kan jeg jo selv sætte prisen for.
Bare fordi man får det samme indbetalt gør jo ikke nødvendigvis ens økonomiske situation ens.
Og jeg må indrømme at jeg synes at frivillighed og det at der er udsigt til bedre tider spiller en væsentlig rolle i fattigdomsspørgsmålet. Der er sgu da forskel på at have få midler i 4-5 år, og så resten af sit liv, eller bare årtier.
Selvom jeg ikke synes jeg er fattig, så begynder jeg på uddannelse om et par måneder og får nogle år med færre penge end jeg har nu, men hvor er det rart at vide at hvis mine møbler lige så langsomt begynder at sige fra så behøver jeg ikke ligge søvnløs over det, for om 3 år så vil jeg faktisk have råd til at gøre noget ved det, uden at det behøver vænne hele min økonomi på hovedet.
Når jeg bliver ældre har jeg måske stadig tænder i munden på trods af jeg har dårlige tænder nu, fordi når jeg er færdiguddannet så har jeg faktisk råd til lidt mere service hos tandlægen osv. Den slags gør altså en forskel.