Elever bedt om at medbringe urtekniv til temauge - mor lader børn blive hjemme

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Elever bedt om at medbringe urtekniv til temauge - mor lader børn blive hjemme

Indlægaf Bimmerdyret » 2. okt 2017, 08:29

Goozilla skrev:Når man hedder Beatrice Trautvetter og tager sig selv så alvorligt, så kan jeg ikke andet end tænke, at det må være et curlingbarn, der er blevet "voksen".


eller en, der har besøgt en nummerolog eller bare er barn af "nogle forældre med meget kreativ sans for navne" :lol:
0
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9492
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7810

Re: Elever bedt om at medbringe urtekniv til temauge - mor lader børn blive hjemme

Indlægaf Sophies-mor » 2. okt 2017, 09:34

Bimmerdyret skrev:
Goozilla skrev:Når man hedder Beatrice Trautvetter og tager sig selv så alvorligt, så kan jeg ikke andet end tænke, at det må være et curlingbarn, der er blevet "voksen".


eller en, der har besøgt en nummerolog eller bare er barn af "nogle forældre med meget kreativ sans for navne" :lol:

Eller bare tysk?
Det er et meget tyskklingende navn.
0
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Elever bedt om at medbringe urtekniv til temauge - mor lader børn blive hjemme

Indlægaf Bimmerdyret » 2. okt 2017, 09:43

Sophies-mor skrev:
Bimmerdyret skrev:
Goozilla skrev:Når man hedder Beatrice Trautvetter og tager sig selv så alvorligt, så kan jeg ikke andet end tænke, at det må være et curlingbarn, der er blevet "voksen".


eller en, der har besøgt en nummerolog eller bare er barn af "nogle forældre med meget kreativ sans for navne" :lol:

Eller bare tysk?
Det er et meget tyskklingende navn.


Ja, eller gift ind, eftersom hun hedder damsgaard til mellemnavn.
Uanset hvad..så er hendes navn ikke en undskyldning :D
1
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Elever bedt om at medbringe urtekniv til temauge - mor lader børn blive hjemme

Indlægaf Bimmerdyret » 2. okt 2017, 11:49

Mistermor skrev:Jeg er godt klar over, at man kan sætte grænser. Jeg kan ikke forstå, at du ikke kan se, at der er forældre, der ikke har kunnet opdrage deres barn til at kunne følge alle normer, fordi barnet ikke har kapacitet til det. Det handler ikke om vilje fra forældrenes side, men om evner hos børn og forældre.



Men det ændrer da stadig ikke ved det at løsningen er at sætte grænser som forældere?
Hvis man ikke kan være forældre - qua man ikke kan sætte grænser, så er der vel nogle "myndigheder" etc. der logisk bør sætte ind og sørge for at de pågældende børn udsættes for dette?
Som jeg jo har sagt..det er et spørgsmål om at sætte grænser som forældre, og hvis man ikke kan det som forældre, så må der nogle autoriteter til, der kan.
Mistermor skrev:Men det har noget at gøre med, hvor meget man kan sætte sig ind i sit barns vanskeligheder, og hvilke redskaber man finder ud af at bruge for at tackle det. - OG man kan godt være ked af, at ens barn skal på specialskole, selvom man er glad for at få en plads. Hvis du ikke kan se, at ikke boglige forældre kan have vanskeligere med at sætte sig ind i deres børns problemer, må du enten kende meget lidt til området eller også VIL du bare give forældrene skylden.



Nej, det har det netop ikke.
Du kan ikke fremstille den problematik som at dem, der ved mere end andre dermed har flere muligheder, for sådan er det slet ikke.
JA, man KAN være ked af at ens barn skal på specialskole, men de fleste kæmper faktisk for at deres børns behov kan løses på bedst mulig måde, så lad lige være med at hentyde til at forældre til specialbørrn er ulykkelige over den hjælp de søger. De elsker jo deres børn uanset hvad.

Og nej...jeg som menneske anerkender slet ikke det syn du har på sammenhængen mellem børns problemer og deres forældres boglighed - jeg finder den faktisk ret usmagelig.
For det du siger er faktisk:
- er du forældre der er boglig og ikke ramt af dysleksi, så ved du mere om dysleksi end den forældre der HAR dysleksi.

Nej...stop bare :)

Mistermor skrev:
Jeg skriver om bekymring over de børn, der ikke har lært at omgås knive, hvorfor taler du så om knivbevis? Alle børn går ikke til spejder


Nej, men nu henviste jeg jo i mine tidligere indlæg til spejdere og det at få knivbevis. Dvs. at enhver (autist, ADHD, grænsepsykotisk) der i spejderbevægelsen får knivbeviset anses for at kunne arbejde med kniv udfra den opdragelse de har fået om det.
Hvis man tror at grænsepsykotiske eller ADHD personer ikke kan arbejde med knive og dermed er hystriske om det, så er det altså ikke de pågældende børn der er problemet..

Det er dig, der taler om ADHD ikke mig. Jeg taler om børn med vanskeligheder eller særlige behov - det er ikke en diagnose. Medmindre verden har ændret sig meget, siden jeg arbejdede, er der masser af børn, der ikke er diagnosticerede, før de starter i skole. Og også nogen hvis problemer først begynder at komme til udtryk, når de kommer i skole. - Nogle af de børn, der røg i folkeskole pga af økonomi (fra specialgruppen jeg arbejdede i), men som ellers havde fået det ret godt, og som havde lært at lytte, sidde stille, høre efter osv , kunne vi følge, - og det tog ca. 3 mdr at fjerne alt, hvad de havde lært på 2 -3 år.[/quote]

Mistermor skrev:

JEG satte ingen grænser for ham. Det var ikke min opgave. Jeg var forælder. Jeg talte med skolen og med min søn. Min søn var min opgave.[/color]

Nej, netop ;)
Det ville have været relevant, hvis du bare naturligt havde nævnt hvad DU egentlig havde sat af grænser om konsekvens, i og med at det var oplagt. Din søn var din opgave.

Det viser du ærlig talt ikke.



Mistermor skrev:
Det er da en smuk teori. Men i praksis ved du forhåbentlig godt, at der er børn, der ikke kan opføre sig ordentligt. At det ikke handler om vilje eller opdragelse. Hvis ikke du anerkender det, håber jeg sørme ikke, du arbejder ude i skolen med børn og forældre. Jeg har læst,
at du selv har børn med vanskeligheder, og jeg går ud fra, at det er det, du forlanger af dig selv og dine børn, men selvom det lykkes for dig,
kunne det jo tænkes, at du og dine var mindre hårdt ramt en nogen af de andre?



Jeg er forældre, jeg ved hvad mit ansvar er - at andre ikke gør det, ændrer ikke på hvad det er være forælder er.
Og ved du hvad...sådan er holdningen hos forældre, selv dem med diagnosebørn.
0

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"