Kunsten at forstå den ubegribelige ondskab

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
annella
Indlæg: 723
Tilmeldt: 20. sep 2015, 04:25
Kort karma: 6
Likede indlæg: 343

Kunsten at forstå den ubegribelige ondskab

Indlægaf annella » 28. jul 2017, 06:42

I ”De uforsvarlige” (politiske massemordere) stiller 16 forfattere skarpt på verdenshistoriens værste politiske massemordere. Lytter til det, de skrev, sagde og gjorde – for at forstå deres tanker.

Forlaget skriver:

Pol Pot. Mao. Hitler. Stalin. Mussolini. Osama bin Laden. Mænd, der har myrdet, lemlæstet, tortureret og udryddet millioner af mennesker. Alene navnene giver de fleste af os akut kvalme og frygtelige billeder på nethinden.

De "uforsvarlige" kan og skal ikke forsvares. Deres ondskab har rykket dem uden for det menneskelige fællesskab. Men vi kan trænge ind i deres hoveder og se nærmere på deres politiske og moralske tænkning og motivation. For selv om deres handlinger gør dem til monstre, agerer de ud fra større politiske, religiøse og moralske tankeuniverser. Og deres tanker er en del af vores fælles tænkning. De var almindelige mennesker. Hverken genier eller idioter. De kan forstås som politiske aktører, der bruger grusomhed til at gøre politiske idealer til virkelighed.


Den kunst at forstå den ubegribelige ondskab udført af politiske aktører, giver jeg gerne afkald på at forstå, selvom der er stor forskel på at forstå og forståelse, om de var almindelige mennesker, hvad der så end forstås under almindelige mennesker, det var de måske på et tidspunkt, og uden deres medløbere/heppekor, var de måske hele deres liv forblevet almindelige mennesker.

Hvordan har du det med at forstå det ubegribelige ondskab?
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: Kunsten at forstå den ubegribelige ondskab

Indlægaf DetSorteCirkus » 28. jul 2017, 06:53

Det har jeg det som faguddannet historiker fint med, fordi jeg har lært og trænet nogle konkrete analytiske og metodiske redskaber, men egentlig synes jeg, at "forstå" kan være en misvisende betegnelse i den pågældende sammenhæng, fordi ordet i hverdagssproget også kan dække over at sætte sig ind i andres gerninger og valg med empati og rummelighed som mål.

Jeg gætter på, at forlaget bevidst spiller på dobbeltheden ud fra devisen om, at provokation vækker opsigt og dermed forbedrer muligheden for salg.

Jeg er arg modstander af dødsstraf, men i forhold til de pågældende personer ville jeg følelsesmæssigt ikke have løftet et øjenbryn over, at det var blevet deres endeligt, og det siger i virkeligheden alt om min vilje til som medmenneske at forstå dem.
2
Brugeravatar
FruitFly
Indlæg: 3885
Tilmeldt: 25. okt 2015, 19:01
Kort karma: 95
Likede indlæg: 3548

Re: Kunsten at forstå den ubegribelige ondskab

Indlægaf FruitFly » 28. jul 2017, 07:33

Jeg besøgte i Auscwitch med teenagerne her for et par uger siden, så jeg har netop haft mulighed for at tænke over dette emne.

Jeg er ikke interesseret i at forstå den ubegribelige ondskab. Den er jo netop ubegribelig. Og jeg er ellers altid frisk på empati og taler altid med dem om at de skal bruge at forstå deres medmenneskers bevæggrunde. Men her melder jeg pas. Det er ubegribeligt.
5
#Klimatosse
Brugeravatar
annella
Indlæg: 723
Tilmeldt: 20. sep 2015, 04:25
Kort karma: 6
Likede indlæg: 343

Re: Kunsten at forstå den ubegribelige ondskab

Indlægaf annella » 28. jul 2017, 08:03

DetSorteCirkus skrev:Det har jeg det som faguddannet historiker fint med, fordi jeg har lært og trænet nogle konkrete analytiske og metodiske redskaber, men egentlig synes jeg, at "forstå" kan være en misvisende betegnelse i den pågældende sammenhæng, fordi ordet i hverdagssproget også kan dække over at sætte sig ind i andres gerninger og valg med empati og rummelighed som mål.

Jeg gætter på, at forlaget bevidst spiller på dobbeltheden ud fra devisen om, at provokation vækker opsigt og dermed forbedrer muligheden for salg.

Jeg er arg modstander af dødsstraf, men i forhold til de pågældende personer ville jeg følelsesmæssigt ikke have løftet et øjenbryn over, at det var blevet deres endeligt, og det siger i virkeligheden alt om min vilje til som medmenneske at forstå dem.


Jeg tror, du har ret i, at forlaget bevidst forsøger at øge salget med den overskrift.

Jeg er også ærkemodstander af dødsstraf, men havde dog forståelse for at bl.a. Ceausescu og hans kone hurtigt blev henrettet efter Berlin-murens fald.
0
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Kunsten at forstå den ubegribelige ondskab

Indlægaf LaScrooge » 28. jul 2017, 08:17

At forstå er ikke at undskylde, a la "Nå, nu forstår jeg - så gør det ikke noget at du myrdede og torturerede og voldtog", selvom forståelse er vejen til tilgivelse. At forstå er jo at sætte sig ind i hvad der skal til for at noget er som det er og blev sådan. Jeg synes det er bydende nødvendigt at vi som menneskehed prøver at forstå os selv og de mange variationer vi kommer i, og hvad der gør, at nogen gør andre ondt. Det gør os i stand til at modarbejde at det sker igen - både på individniveau og på samfundsniveau. Hannah Ahrendt studerede ondskabens natur gennem Nürnbergprocesserne og pegede på nogle væsentlige faktorer der spillede ind på, at mennesker kunne gøre grusomme ting uden selv at være grusomme; Stanley Milgram gjorde det samme med sine studier i tiltroen til autoriteter, og Stanford Prison Experiment har fx også forklaret nogle helt essentielle ting ved den menneskelige psykologi. Robert Ressler studerede psykopatiske masse- og seriemodere gennem 20 år og skrev om det i Whoever Fights Monsters - han grundlagde profilering som redskab og gav os excceptionelt vigtig viden om hvilke betingelser der skal være til stede for at mennesker bliver så forkrøblede, at de bliver afstumpede, sadistiske mordere. Uden alt dette - og meget, meget andet - ville vi være noget så fortabte i forhold til at bygge en verden hvor færre lider og hvor den lidelse fører til tragedier der føres videre gennem generationer.

Jeg ønsker at forstå hvilke personlige, kulturelle, historiske og samfundsmæssige forudsætninger der skal til for at skabe en Hitler, en Mengele, en Musollini, en Pol Pot, en Kim Jong-Il+Un, såvel som en Anders Breivik, en Ted Bundy, en Richard "Iceman" Kuklinski. Det er sgu da bydende nødvendigt. Og det, at jeg forstår hvad der har ødelagt dem og hvad der beredte vejen for at de kunne gøre som de gjorde, gør på ingen som helst måde, at jeg synes det er okay det de gjorde, eller ikke synes,, at de skal bremses. Vi kan bare først bremse dem, når vi forstå hvilke betingelser der skal være til stede for at de 1. bliver som de bliver, 2. får magt som de har agt.

Men min forståelse kan danne grundlaget for sympati - ikke med det de blev, men med de børn de engang var, som fx blev mishandlet og svigtet, som lærte noget forkert om verden, og i den sympati findes en varme, som vi i mine øjne er nødt til at være villige til at udstrække til hinanden.
4
And we both know: I will be delicious
Frank
Indlæg: 318
Tilmeldt: 16. jun 2017, 09:41
Kort karma: 23
Likede indlæg: 625

Re: Kunsten at forstå den ubegribelige ondskab

Indlægaf Frank » 28. jul 2017, 08:53

Man er nød til at forstå sine fjender for at bekæmpe dem.
0
Frank
Indlæg: 318
Tilmeldt: 16. jun 2017, 09:41
Kort karma: 23
Likede indlæg: 625

Re: Kunsten at forstå den ubegribelige ondskab

Indlægaf Frank » 28. jul 2017, 09:02

FruitFly skrev:Jeg besøgte i Auscwitch med teenagerne her for et par uger siden, så jeg har netop haft mulighed for at tænke over dette emne.

Jeg er ikke interesseret i at forstå den ubegribelige ondskab. Den er jo netop ubegribelig. Og jeg er ellers altid frisk på empati og taler altid med dem om at de skal bruge at forstå deres medmenneskers bevæggrunde. Men her melder jeg pas. Det er ubegribeligt.
Jeg besøgte lejren sammen med en mand som overlevede.
Mens vi gik rundt, stoppede han pludseligt op. Se, sagde han; himlen er blå, græsset er grønt og fuglene synger. Jeg husker kun at himlen var grå, græsset brunt og fuglene som tav.
0
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 4061
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 107
Likede indlæg: 3672

Re: Kunsten at forstå den ubegribelige ondskab

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 28. jul 2017, 10:06

FruitFly skrev:Jeg besøgte i Auscwitch med teenagerne her for et par uger siden, så jeg har netop haft mulighed for at tænke over dette emne.

Jeg er ikke interesseret i at forstå den ubegribelige ondskab. Den er jo netop ubegribelig. Og jeg er ellers altid frisk på empati og taler altid med dem om at de skal bruge at forstå deres medmenneskers bevæggrunde. Men her melder jeg pas. Det er ubegribeligt.
Jeg var i fængselsmuseet i Phnom Penh for ikke så længe siden (som sjovt nok har en afdeling afsat til vestlige besøgende som besøgte Khmer Rouge under deres massemyrderier – og som lovprise dem til himlen. Mange fra Sverige, så ikke lige nogle fra Danmark, men de var der sikker også). Finder det ikke specielt ubegribeligt. Det er personer der er opsat af en ide over alt andet. De fleste af dem har ikke engang stået ansigt til ansigt med deres ofre. Det har mere været tal i tabeller. Har nok mere mere svært ved at forstå manden på gulvet – dem der rent faktisk udførte myrderierne. Men meh.. det er som den amerikanske besættelse af seriemordere. Der ligger ikke noget dybt mysterie begravet - for det meste er det dybt banalt det hele.

Mussolini og Osama bin Laden hører i øvrigt ikke til i samme liste som de tre første.
Senest rettet af Vlad Kalashnikov 28. jul 2017, 10:10, rettet i alt 1 gang.
1
Grab them by the pussy
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Kunsten at forstå den ubegribelige ondskab

Indlægaf Slettet bruger » 28. jul 2017, 10:42

LaScrooge skrev:At forstå er ikke at undskylde, a la "Nå, nu forstår jeg - så gør det ikke noget at du myrdede og torturerede og voldtog", selvom forståelse er vejen til tilgivelse. At forstå er jo at sætte sig ind i hvad der skal til for at noget er som det er og blev sådan. Jeg synes det er bydende nødvendigt at vi som menneskehed prøver at forstå os selv og de mange variationer vi kommer i, og hvad der gør, at nogen gør andre ondt. Det gør os i stand til at modarbejde at det sker igen - både på individniveau og på samfundsniveau. Hannah Ahrendt studerede ondskabens natur gennem Nürnbergprocesserne og pegede på nogle væsentlige faktorer der spillede ind på, at mennesker kunne gøre grusomme ting uden selv at være grusomme; Stanley Milgram gjorde det samme med sine studier i tiltroen til autoriteter, og Stanford Prison Experiment har fx også forklaret nogle helt essentielle ting ved den menneskelige psykologi. Robert Ressler studerede psykopatiske masse- og seriemodere gennem 20 år og skrev om det i Whoever Fights Monsters - han grundlagde profilering som redskab og gav os excceptionelt vigtig viden om hvilke betingelser der skal være til stede for at mennesker bliver så forkrøblede, at de bliver afstumpede, sadistiske mordere. Uden alt dette - og meget, meget andet - ville vi være noget så fortabte i forhold til at bygge en verden hvor færre lider og hvor den lidelse fører til tragedier der føres videre gennem generationer.

Jeg ønsker at forstå hvilke personlige, kulturelle, historiske og samfundsmæssige forudsætninger der skal til for at skabe en Hitler, en Mengele, en Musollini, en Pol Pot, en Kim Jong-Il+Un, såvel som en Anders Breivik, en Ted Bundy, en Richard "Iceman" Kuklinski. Det er sgu da bydende nødvendigt. Og det, at jeg forstår hvad der har ødelagt dem og hvad der beredte vejen for at de kunne gøre som de gjorde, gør på ingen som helst måde, at jeg synes det er okay det de gjorde, eller ikke synes,, at de skal bremses. Vi kan bare først bremse dem, når vi forstå hvilke betingelser der skal være til stede for at de 1. bliver som de bliver, 2. får magt som de har agt.

Men min forståelse kan danne grundlaget for sympati - ikke med det de blev, men med de børn de engang var, som fx blev mishandlet og svigtet, som lærte noget forkert om verden, og i den sympati findes en varme, som vi i mine øjne er nødt til at være villige til at udstrække til hinanden.


Hov lige en rettelse, Arendt var ikke i Nürnberg, men i Israel i 1961, hvor hun overværede retssagen mod Eichmann. Det var en del år efter krigen, fordi han var blevet nuppet af nogen nazijægere i Argentina hvor han havde gemt sig under et falk navn i nogen år.

Men Ok potato-potato, vi taler retssal med nazist :)
1

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"