Er der grænser for hvad man må joke med?

[Anilara]

Har du en grænse for hvad du joker med?
Hvor går den?
Evt ved voldtægtsjokes, vittigheder om race og herkomst, vitser om handicaps...?

Synes du p3 er gået over stregen i følgende sag?
https://www.b.dk/nationalt/mary-raser-o ... kelig-vred

Er vi i Danmark generelt for grove i vores humor?

[Akehurst2]

Pricipielt vil jeg mene, at det er der ikke.

Der skal dog være mening med det og med måden man gør det. Satire kan jo behandle alle emner, også på en grov måde for at udstille fx magthavere, hykleri eller andet, der kan ramme og gøre ondt.

Og så skader et vist raffinement ikke ligefrem sagen. Det der virker i vidt omfang som en flok børn der konkurrer om at sige det frækkeste ord, og det har jeg svært ved at se behovet for. Det betyder dog ikke, at andre kan se det anderledes, men DR har som national tv- og radioformidler et ansvar for at være inkluderende og vise respekt på et helt andet niveau end her, synes jeg.

Hvis det var som led i en bredere funderet diskussion af udviklingen eller drøftelse af hvor grænserne går og hvorfor, så var det noget andet. Det er dog ikke min fornemmelse at man har forsøgt at hæve det op på et generelt plan.

[Vlad Kalashnikov]

»Hvad er ligheden mellem en neger og en motorsav? De arbejder begge to bedst med en kæde på,«

»Jeg har en joke om Jørgen Leth. Han ligger og knepper en thailænder bagfra, så banker hun tænderne op i sengegavlen og flækker to tænder. Så siger han 'hov hov, jeg skal nok betale for nogle nye tænder'. Så kigger hun på ham og siger: 'det er bare mælketænder.'«

heh. Jeg er ligeglad med hvad hun siger, det er fucking sjovt. Hun kan også fortælle nogle jokes om hvide mænd hvis hun vil. Eller Jørgen Leth er vel hvid mand, så det har de allerede gjort. Hvad er det i øvrigt med det med at fremhæve "hvide mænd"? Hvis det skal være forbudt at fortælle vittigheder om negere og thaipiger, skal det vel være forbudt for alle uanset om de er hvide mænd eller sorte damer, kinesere eller amerikanske indianere.

[PerXX]

Voldtægt er ikke sjovt. Voldtægtsjokes KAN være sjove. Racisme er ikke sjovt. Racistiske jokes KAN være sjove. Osv osv.

Det er naturligvis afhængig af situationen, selskabet, stemningen og en masse andre ting.
Det er ikke alt der er sjovt, men der er ikke nogen grænse om hvad man kan og må lave jokes om.

Som en eller anden jeg ikke kan huske hvem var har sagt "Anything worth caring about, is worth joking about".

[Slettet bruger]

Jeg er træt af puritanere, der tror de har lov til at bestemme hvordan alting skal forstås og hvad folk må sige.

Så jeg synes det er helt fint, og den med Jørgen Leth er lol

[LadyFox]

Tja, tjoo...

Nej. Det mener jeg ikke der er. Jeg synes det er jokes, emner og situationer hvor jeg finder det upassende, og der er også folk jeg ikke har lyst til at have i mit liv på grund af deres humor. Så jeg kan da sagtens tænke mit om folk der slynger om sig med grove jokes.
Så ja, jeg har en grænse, men jeg synes ikke grænsen er generel.

Jeg fortæller ikke selv vittigheder, men jeg kan godt joke om grove ting, men jeg synes det handler meget om at kende sit publikum. Jeg synes der er stor forskel på at sidde blandt sine nærmeste venner med kendskab til grænser og så på at sidde overfor en fremmed, jeg synes også der er forskel på om man sidder hjemme i stuen eller er ude i offentligheden.

Men igen, folk bestemmer selv - jeg forbeholder mig bare retten til at omgås folk jeg synes er for meget. Lige som jeg gør med alle mulige andre jeg synes er nogle idioter.

[Slettet bruger]

Trevor Noah fortæller jokes om hvide, det er fint nok.

[BlueBunny]

Jeg tror jeg synes grænsen er hvis joken bliver for personlig i forhold til nogen som har lidt overlast.
Hvis feks der var Emilie Meng jokes olign.
Eller jokes mod en mindre gruppe feks dem som var ofre for en navngiven ulykke (af nyere tid).
Der er mange jokes jeg ikke bryder mig om. Så er de ikke sjove. Tror også jeg kan blive stødt af nogen jokes. Men synes alligevel ofte det er ok.

[Frank]

Så længe man ikke bruger humor som en dårlig undskyldning.
I det øjeblik at humoren bliver acceptabel som undskyldning, gør vi det samtidigt acceptabelt at nedgøre eller mobbe andre uden at tage ansvar for det, vi gør eller siger.

[LaScrooge]

Jeg synes konceptet er latterligt, men jeg er ikke overrasket. Det er en udløber af den der nederen friskfyrs-hurtigsnakkende ping-pong ting, der er så inderligt ligegyldig og som fylder hele sendefladen.

Jeg tror grundlæggende, at grænserne for hvad man kan grine af går dér, hvor man kan mærke det på sin egen krop. Jeg synes død-baby-jokes er ret sjove, men jeg er helt, helt overbevist om, at jeg ikke ville grine det mindste, hvis jeg havde født en baby og den var død.

Og det er også grunden til, at der er så mange hvide mænd der ikke fatter hvordan deres humor kan skade og såre andre. De er simpelthen urørlige i al deres priviligerethed.

[Flora]

Jeg synes ikke der er grænser for hvad man må joke med. Selvfølgelig skal man have lidt situationsfornemmelse, men det skal man jo uanset om det handler om jokes eller ej. Det omtalte radioprogram kan jeg ikke se et problem i.

[dgd2007]

Har du en grænse for hvad du joker med?
Hvor går den?
Evt ved voldtægtsjokes, vittigheder om race og herkomst, vitser om handicaps...?

Synes du p3 er gået over stregen i følgende sag?
https://www.b.dk/nationalt/mary-raser-o ... kelig-vred

Er vi i Danmark generelt for grove i vores humor?

Jeg orker som sædvanlig ikke at læse hele artiklen
Men neger-joken om motorsav og kæder, synes jeg ikke om. Ellers er jeg generelt okay med at lave sjov med folk fra andre kulturer (og ens egen selvfølgelig).
Voldtægts- eller børnemishandlingsjokes kan jeg slet ikke have. Jeg ved ikke helt med den om Jørgen Leth - den er vel ved nærmere eftertanke mest om, at han er klam stodder. Men lige først reagerede jeg ret negativt på den.

[Slettet bruger]

Jeg synes konceptet er latterligt, men jeg er ikke overrasket. Det er en udløber af den der nederen friskfyrs-hurtigsnakkende ping-pong ting, der er så inderligt ligegyldig og som fylder hele sendefladen.

Jeg tror grundlæggende, at grænserne for hvad man kan grine af går dér, hvor man kan mærke det på sin egen krop. Jeg synes død-baby-jokes er ret sjove, men jeg er helt, helt overbevist om, at jeg ikke ville grine det mindste, hvis jeg havde født en baby og den var død.

Og det er også grunden til, at der er så mange hvide mænd der ikke fatter hvordan deres humor kan skade og såre andre. De er simpelthen urørlige i al deres priviligerethed.

Oh yeah!

[Flora]

Jeg synes konceptet er latterligt, men jeg er ikke overrasket. Det er en udløber af den der nederen friskfyrs-hurtigsnakkende ping-pong ting, der er så inderligt ligegyldig og som fylder hele sendefladen.

Jeg tror grundlæggende, at grænserne for hvad man kan grine af går dér, hvor man kan mærke det på sin egen krop. Jeg synes død-baby-jokes er ret sjove, men jeg er helt, helt overbevist om, at jeg ikke ville grine det mindste, hvis jeg havde født en baby og den var død.

Og det er også grunden til, at der er så mange hvide mænd der ikke fatter hvordan deres humor kan skade og såre andre. De er simpelthen urørlige i al deres priviligerethed.

Jeg så for noget tid siden et interview med en stand-up-komiker, som netop havde mistet et nyfødt barn og lavet et stand-up-show om det. Han og hans kone havde brugt komikken til at bearbejde sorgen. Det er jo klart at der ikke er nogen der synes det er sjovt at miste et barn, men for nogen kan humor gøre det lettere at komme igennem sorgen. Bare for at sige det ikke nødvendigvis er helt forfærdeligt at høre død-baby-jokes, hvis man selv har haft det inde på livet

[Slettet bruger]

Jeg synes konceptet er latterligt, men jeg er ikke overrasket. Det er en udløber af den der nederen friskfyrs-hurtigsnakkende ping-pong ting, der er så inderligt ligegyldig og som fylder hele sendefladen.

Jeg tror grundlæggende, at grænserne for hvad man kan grine af går dér, hvor man kan mærke det på sin egen krop. Jeg synes død-baby-jokes er ret sjove, men jeg er helt, helt overbevist om, at jeg ikke ville grine det mindste, hvis jeg havde født en baby og den var død.

Og det er også grunden til, at der er så mange hvide mænd der ikke fatter hvordan deres humor kan skade og såre andre. De er simpelthen urørlige i al deres priviligerethed.

Jeg så for noget tid siden et interview med en stand-up-komiker, som netop havde mistet et nyfødt barn og lavet et stand-up-show om det. Han og hans kone havde brugt komikken til at bearbejde sorgen. Det er jo klart at der ikke er nogen der synes det er sjovt at miste et barn, men for nogen kan humor gøre det lettere at komme igennem sorgen. Bare for at sige det ikke nødvendigvis er helt forfærdeligt at høre død-baby-jokes, hvis man selv har haft det inde på livet

Ja jeg ser også humor som noget der skaber distance til ting.

A la hvis der sker noget dårligt for en selv, så laver man fis med det, og så er det lidt mere OK.