Skal staten aldrig undskylde for noget?

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
HerErJeg
Indlæg: 4191
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 108
Likede indlæg: 5014

Skal staten aldrig undskylde for noget?

Indlægaf HerErJeg » 27. maj 2017, 07:49

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-05-2 ... -skal-sige
Medicin til gravide som gav alvorlige fosterskader. Selvom mistanken var stor, så fortsatte brugen af den, og ingen omtale nåede ud til pressen.
Det samme med det hvide snit, Danmark var det land i verden der opererede flest og stoppede først med praksis længe efter alle andre.
Generelt kan jeg tænke over hvilket ulækkert menneskesyn der herskede for 50-60 år siden. De uønskede blev sendt på øde øer eller anstalter som knapt var menneskelige. Damen i artiklen blev taget fra hendes mor som helt nyfødt, for man regnede med at hun ville dø alligevel.
De laveste lag i samfundet har ikke haft det let og er blevet underkuet og forsøgt kontrolleret. Gad vide om det på nogen måde har ændret sig, nu hedder det bare noget andet, måske derfor det er så svært at krybe til korset og som myndighed og stat undskylde for det vanvid der foregik med fuld godkendelse i tidernes morgen.
Andre lande omkring os har været ude og undskyldt for tidens dumheder, gad vide hvordan deres laveste samfundslag har haft det sammenlignet med de danske, måske der har været en højere grad af menneskelighed overordnet set?
0
Brugeravatar
paint
Indlæg: 20416
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 765
Likede indlæg: 43831

Re: Skal staten aldrig undskylde for noget?

Indlægaf paint » 27. maj 2017, 08:40

Jeg har alt mulig sympati og medfølelse, med de mennesker som blev ramt af virkningerne af den medicin, som omtales. Jeg har bare svært ved at se, hvorfor de nuværende sundhedsmyndigheder, politikere eller den danske stat, skal give en undskyldning, for noget de absolut ingen indflydelse har haft på.

De myndigheder og politikere, som gav tilladelse til brug af præparatet dengang, er her jo ikke mere. Hvis der er nogle ansvarlige i den slags sager, må det være de læger, som evt. mod bedre vidende, gav patienter medicinen og overhørte evt. advarsler. De daværende myndigheder, har jo troet på at lægerne havde styr på det, og vidste hvad de gjorde. Det havde de så ikke, men burde have haft det. Det er trist og meget beklageligt, og kan man finde nogle 90-årige læger fra dengang, kan man jo bede dem om en undskyldning - hvis man synes at det giver mening. Men selv, hvis man kan finde læger som praktiserede for 55 år siden, og som stadig lever - har jeg svært ved at forestille mig, at de har udskrevet præparatet med den hensigt, at kvinderne skulle føde misdannede børn. Men set i bakspejlet, har de ikke været omhyggelige nok.

Det eneste man kan gøre nu, og har gjort er at give dem al den hjælp de har brug for, og det må man vel gå ud fra at de får/har fået.
5
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Skal staten aldrig undskylde for noget?

Indlægaf JoyNips » 27. maj 2017, 10:17

Jo, nogle ting bør staten undskylde for. Jeg synes fx at der skal undskyldes, når der ikke er handlet på underretninger om seksuelt misbrug i plejefamilier, som det senest har været oppe. Eller når Godhavn-drengene (og andre børnehjemsbørn på den tid) blev systematisk tævet, misbrugt og mishandlet selvom revselsesretten var afskaffet.
Der skal undskyldes for ulovlige handlinger og undladelser.

Men jeg synes ikke, staten skal undskylde for ting, der var tilladte eller som man ikke vidste var skadelige på daværende tidspunkt.
0
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"