Novella skrev:DetSorteCirkus skrev:Det her er ikke en kommentar til Paint eller Novella, men en generel betragtning.
Jeg undrer mig oprigtigt over, at det åbenbart er en stor overraskelse for mange, at Guldalderen blev finansieret af slavepenge.
Det er tæt på en no-brainer, hvis man har et minimalt kendskab til, hvornår perioden med slaver sådan globalt fandt sted, og ved (eller kan rationalisere sig frem til), at Danmark ligesom alle andre sammenlignelige lande tillod systemet.
Til trods for historiske udglatninger og forvanskninger er det tilladt at tænke selv.
Se, her synes jeg, at der er en meget større problematik end alt det med undskyldning. Jo, det er en brainer, Cirkus. Folk ved det ikke. Vi underviser ikke vores børn i emnet i skolen - i hvert fald langt fra nok. Folk er helt væk fra koblingen mellem Dansk Vestindien og den økonomiske opbygning af samfundet. Jojo, vi havde slaver, men vi var søde ved dem, jo. Det var ikke Amistad, jo.
Hvis du anede, hvor mange gange, jeg har forklaret folk, at Danmark
ikke var det første land der frigav slaverne. Nej, det var Danmark ikke. Vi var derimod det første land, der forbød slavetransporter over Atlanten - hvilket i øvrigt ikke forhindrede os i at købe slaver, der blev transporteret derover af fx Spanien og Portugal. Da Danmark frigav slaverne i 1848, havde slaveri været forbudt i hele det britiske imperium i 14 år.
[HER KOMMER EN KÆPHEST]
Hvorfor er der ikke
en sukkermølle, et sukkerkogeri og et slavekvarter på Frilandsmuseet? Hvorfor er der skånske, bornholmske og midtjyske vind- og vandmøller, færøske fårehuse, schleswigske gårde osv - men INTET fra de dansk-vestindiske kolonier? (eller de ghanesiske og indiske)
Der har faktisk været projekter i gang i 1940'erne for at tage et sukkerkompleks hjem, men vi mener, at det strandede på bekymring for invasive tropiske arter, termitter osv. I dag ville man lægge den slags i karantæne og gasse det, så det er ikke problemet. Der er gået 70-80 år, og det er stadig ikke lykkedes - ikke engang at opføre replika. Hvordan skal folk så have noget at forholde sig til?
[/KÆPHEST]
Jeg synes, at der er to ting i det. Hvis man ikke på egen hånd opsøger historisk viden, er det klart, at der kan opstå misforståelser eller rendyrket uvidenhed. Det er ikke det, jeg vender mig imod. Her er jeg helt enig i, at det er en sag for fagfolk at sikre adgang til meget mere info og formidling om Danmarks tid som slavenation.
Det er derimod de mange tilfælde, hvor folk rent faktisk ser historiske film, serier, dokumentarer og læser ditto bøger, magasiner, hjemmesider, rejser ud og ser historiske steder osv. Her undrer det mig, at man fx. kan kende til, at også danskere havde slaver, men, som du nævner, samtidig bilder sig ind, at der eksisterede en særlig human måde at gøre det på. Hvad skulle det da være for en? Eller at man hænger sig så meget i, hvornår hvem forbød slavereriet, at man ikke tænker så langt, at den oplysning i sig selv illustrerer, at det pågældende land netop, ligesom så mange andre lande, selvfølgelig må have haft en lang periode, hvor systemet var tilladt.
Jeg har det på samme måde med protestantismen. En del mennesker, og her mener jeg igen: en del blandt dem der faktisk interesserer sig for historie og/eller mener at have en vis klassisk dannelse, er fortsat af den overbevisning, at den lutherske kirke også i 1500-tallet var mere fri, åben og tolerant end den katolske, til trods for at de samtidig fx. har viden om, at heksebrændingerne først begyndte efter Reformationen, eller at munke og nonner blev fordrevet og dermed også fik deres velgørenhedsarbejde stoppet. Det kan godt være, at det ligesom er tre løsrevne "legoklodser", folk står med, men de er ikke svære at sætte sammen.
Og nej, jeg ønsker hverken, at man skal komme frem til, at Danmark var en ekstraordinær ulækker slavenation, eller at den katolske kirke var en forfulgt uskyldighed. Formålet er for mig at se, at man generelt bruger færre kræfter på at vurdere og dømme hele nationer og/eller befolkninger som "gode" "onde" "bedre end...", osv., når man beskæftiger sig med historie, da det skygger for udsynet og den logiske sans.
