eks-Maupassant skrev:paint skrev:FruitFly skrev:annella skrev:Det er menneskeuværdigt selvom det kun drejer sig om 1 person.
Det er også menneskeuværdigt at opføre sig som en idiot, når man bliver udvist ved dom.
Er det? Jeg kan da egentlig godt forstå, at folk stritter imod, hvis det de skal hjem til er det rene helvede. Det er der da ikke noget 'uværdigt' i. Hvem ville ikke være ked af at skulle hjem til det?
Værdighed for mig har også noget at gøre med at man har en god følelseskontrol, også hvis der sker noget ubehageligt med en.
At det f.eks. er mere værdigt selv at gå op på skafottet med rolige skridt og en fast mine, end at blive slæbt skrigende derop mens man skider i bukserne. Det første billede har noget at gøre med modenhed, kontrol, voksenhed og det andet med mgl. kontrol, det er følelserne der bestemmer og ikke mennesket selv, barnlighed, umodenhed.
Jeg kan ikke lige komme på et bedre eksempel, det her er jo ret outdated
Man kan også f.eks. sige hvis der falder dom i en retssag der går mod en person.
Normalt synes vi også at det er mere værdigt hvis man tager dommen med oprejst pande end hvis man begynder at skrige og flippe ud.
Men det er vel også lidt af en smagssag.
Det er en normal psykologisk reaktion at reagere voldsomt, på voldsomme ting. Dét har intet med menneskelig værdighed eller lignende at gøre. Heller ikke med manglende impulskotrol. Det man skal måle/vurdere det ud fra, er om reaktionen står nogenlunde mål med, hvad der sker. (adækvat reaktion)
Mennesker som har været udsat for traumatiske oplevelser, krig, sult, været ved at blive slået ihjel, tæt på drukning eller på anden vis, har været udsat for voldsomme tid, i længere tid, udvikler ofte angstlidelser, depressioner eller det der er værre. Deres compliance, eller man kunne kalde det det 'psykologiske immunforsvar', er kraftigt reduceret.
Lægger man ovennævnte to faktorer sammen, får du en person som er ustabil, og som ofte reagerer meget voldsomt, på selv mindre ting.
Ham der var tale om forleden, som måtte bringes med hjem igen, var under behandling for angst og depression (medicinsk).
Kort sagt: alle mennesker reagerer, på den éne eller anden måde – hvis de udsættes for noget der forekommer dem livstruende. Det falder indenfor normalspektret. Lægger du de nævnte faktorer (to førstnævnte) til, reagerer man meget voldsomt.
Det er der intet uværdigt, mærkeligt etc. i. Hvordan man så skal håndtere det, er en hel anden diskussion.