Viskelæder skrev:Denne debat kommer jo til at fylde noget, fordi det for størstedelen af mennesker har en enorm værdi at få børn. Derfor bliver tanken om, at man kan beslutte sig for ikke at ville have børn - og så på en sådan (næsten) permanent facon - meget svært for mange at sætte sig ind i. Jeg er sikker på, at det er rigtigt, at der er mange, der fortryder, sikkert også 40%. Men der er også mange, der fortryder kosmetiske operationer, at de blev gift med den forkerte mand/kvinde, røvgevirs-tatoveringen, det enorme forbrugslån, de tog osv., som også er nogle ret permanente ting. Det er der ikke debat om på samme måde, fordi det her med fravalg af børn er og nok altid vil være enormt værdiladet.
Men for dem, der ikke har lyst til at få børn, så har det ikke den samme værdi. Så man prøver at argumentere ud fra ens egen værdi og logik til andre, der ikke har samme ønsker og værdier, om at de ikke skal have valget om at bestemme 100% selv. Det, synes jeg, er problematisk.
Man bestemmer selv over sig selv og egne valg, når man er 18 år, også om man vil have børn eller ej.
Hvis man så fortryder senere, så må man selv finde ud af at løse/håndtere det, ligesom man gør med alle de andre semi-permanente fejl, man har lavet i livet.
En del af debatten skyldes nu nok også, at sterilisation i modsætning til de andre dårlige beslutninger, er en beslutning, som samfundet skal udføre for en, og som i givet fald også skal omgøres på samfundets regning. (Det kan jeg godt se, at du skriver, det ikke skal være, men det er det jo i dag).